Bliv abonnent
Annonce
Debat

DM og IDA: Uden massiv opkvalificering lader vi techgiganterne definere fremtidens arbejdsmarked

Når alt kommer til alt, bliver spørgsmålet næppe, hvem der hurtigst kan udvikle mere kunstig intelligens. Spørgsmålet bliver, hvem der bruger teknologien klogest, skriver Tine Segel & Malene Matthison-Hansen.
Når alt kommer til alt, bliver spørgsmålet næppe, hvem der hurtigst kan udvikle mere kunstig intelligens. Spørgsmålet bliver, hvem der bruger teknologien klogest, skriver Tine Segel & Malene Matthison-Hansen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
27. maj 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nye stillinger opstår. Andre forsvinder. De fleste bliver forandret.

Kunstig intelligens er på rekordtid skyllet ind over arbejdsmarkedet og ind i vores hverdag. Teknologien rummer enorme muligheder. Ingen tvivl om det.

Men desværre er debatten om kunstig intelligens alt for ofte reduceret til et spørgsmål om hastighed, automatisering og frigørelse af årsværk.

Det er en forsimplet og utilstrækkelig tilgang til en af de største samfundsforandringer i nyere tid.

Læs også

Hastighed gør det ikke alene

Lad os derfor skifte fortællingen ud. Danmark skal ikke nødvendigvis vinde på at være hurtigst. Vi skal vinde på at være klogest. Europa kan ikke konkurrere med techgiganternes svimlende formuer eller deres vilde projekter.

Men vi kan noget andet. Vi kan gøre kunstig intelligens til et superværktøj, der styrker medarbejdernes faglighed, øger produktiviteten og hjælper os med at løse store samfundsudfordringer i et samspil mellem mennesker og teknologi.

Hvis vi derimod gør effektivisering til det eneste succeskriterium, risikerer vi at skabe et arbejdsmarked præget af usikkerhed frem for udvikling.

Virkeligheden er jo, at mennesker ikke bliver trygge af konstant at høre, at deres arbejdsopgaver kan automatiseres hurtigere og billigere. Tværtimod.

Vi skal investere massivt i kompetenceudvikling. Det gælder i uddannelsessystemet. Det gælder på arbejdspladserne.

Tine Segel & Malene Matthison-Hansen
Hhv. næstforperson, DM, og formand for Ansattes Råd, Ingeniørforeningen

Når fokus ensidigt rettes mod besparelser og færre hænder, skaber det tvivl om fremtiden hos både medarbejdere og unge på vej ind på arbejdsmarkedet.

Det er en farlig kurs.

Kompetenceudvikling er afgørende

Pointen er, at langt de fleste jobfunktioner ikke nødvendigvis forsvinder. De ændrer karakter. Det betyder, at kompetenceudvikling bliver afgørende. For hele arbejdsstyrken, også for højtuddannede specialister. 

Det handler om, at vi skal sikre kompetencerne til at bruge kunstig intelligens klogt, så vi ikke kun træner kunstig intelligens ved hvert klik, men også træner de medarbejdere, der bruger den.

Alligevel halter vi bagefter.

Mange lønmodtagere mangler allerede i dag helt basale digitale kompetencer. 36 procent af Ingeniørforeningen IDAs medlemmer svarer, at de kun i nogen grad har de nødvendige færdigheder til at anvende kunstig intelligens

Læs også

Blandt den akademiske fagforening DMs medlemmer er det 48 procent af de privatansatte og 51 procent af de offentligt ansatte, der oplever at mangle viden om, hvordan de bruger kunstig intelligens.

Samtidig er der unge mennesker, som er usikre på, hvilke kompetencer fremtidens arbejdsmarked efterspørger. Den usikkerhed bliver kun større, hvis samfundets svar på kunstig intelligens primært handler om rationalisering.

Vi skal derfor investere massivt i kompetenceudvikling. Det gælder i uddannelsessystemet. Det gælder på arbejdspladserne. Og det gælder ved efter- og videreuddannelse gennem hele arbejdslivet.

Teknologi er ikke værdineutral

Det er selvsagt vigtigt, at Danmark følger med den teknologiske udvikling. Men vi må ikke forfalde til den tanke, at teknologi i sig selv automatisk er fremskridt.

Vi har allerede set, hvad ukritisk teknologibrug kan føre til. Polarisering på sociale medier. Afhængighedsskabende digitale platforme. Spredning af misinformation. Demokratisk sårbarhed. Og en offentlig samtale, hvor algoritmer ofte belønner konflikt frem for nuancer.

Vi må ikke forfalde til den tanke, at teknologi i sig selv automatisk er fremskridt

Tine Segel & Malene Matthison-Hansen
Hhv. næstforperson, DM, og formand for Ansattes Råd, Ingeniørforeningen

Med andre ord er teknologi ikke værdineutral. Den påvirker vores adfærd, vores fællesskaber og i sidste ende vores demokrati.

Samtidig er afhængigheden af især amerikanske techgiganter blevet en strategisk risiko.

Når centrale digitale infrastrukturer, data og kunstig intelligens-værktøjer kontrolleres af få globale virksomheder, udfordrer det både vores handlekraft og robusthed. Vi skal sikre større viden om alternativer.

Menneskelig dømmekraft

Netop derfor bør Danmark gå en anden vej. Vores styrke skal ikke være, at vi ukritisk implementerer mest mulig teknologi hurtigst muligt.

Vores styrke skal være menneskelig dømmekraft, ansvarlighed og tillid i brugen af kunstig intelligens. Det er på denne måde, vi kan blive en betydningsfuld spiller, når det handler om at skabe kunstig intelligens-løsninger.

Læs også

Det er i virkeligheden her, Danmark har mulighed for at skille sig ud internationalt. Vi har nemlig en stærk tradition for samarbejde og udvikling mellem arbejdsmarkedets parter.

Vi har høj tillid mellem mennesker og institutioner. Og vi har et arbejdsmarked, hvor ansvar, faglighed og selvstændighed vægtes højt. Det er værdier, vi skal bygge videre på i mødet med kunstig intelligens.

Når alt kommer til alt, bliver spørgsmålet næppe, hvem der hurtigst kan udvikle mere kunstig intelligens. Spørgsmålet bliver, hvem der bruger teknologien klogest. Og det kræver investeringer i mennesker. Ikke bare i teknologi.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026