EU opfandt ikke social dumping

En løsning kræver indsats fra flere aktører. Dels kræver det, at regeringen og beslutningstagerne indser, at rammerne har ændret sig, og at vi skal forny os, hvis vi ikke skal tabe. 

Erik Boel
Landsformand, Europabevægelsen

Af Erik Boel
Landsformand, Europabevægelsen  

I denne krisetid er det ikke sjældent, vi hører om, at udenlandske arbejdere – særligt i byggebranchen – bliver kritiseret for at tage arbejde fra deres danske kollegaer og for at presse lønnen og arbejdsforholdene for dem, der har arbejde. Og EU-skeptikere er ikke sene til at give EU skylden for dette fænomen. Men det er i bedste fald en unfair kritik – og i værste fald forplumrer det debatten og dermed muligheden for at løse problemet.

Grundlæggende er problemet, at Danmark ikke kan lukke grænserne hermetisk af. Det vil sige, at lige meget, hvordan vi vender og drejer det, så går social dumping ikke væk – i særdeleshed ikke, så længe danske lønninger er så høje, men det er en anden indenrigspolitisk diskussion, som ikke er passende at tage her.

Problemet går ikke væk, fordi vi kigger den anden vej
Derfor bliver vi nødt til at acceptere den præmis, at import af udenlandsk arbejdskraft vil forekomme og mere intenst end i dag, i takt med at verden bliver mere globaliseret.

Det betyder, at Danmark og danskerne må indstille sig på, at verden ikke er den samme som for 50 år siden. Lønnen i visse sektorer vil falde, fordi vi bare ikke er billige nok.

Og ja, EU har accelereret udviklingen. Men EU har samtidig bragt problemet ind i en lovramme, således at problemet i et vist omfang kan reguleres via lovgivning, som sikrer arbejdstagere fra alle EU-lande nogle rettigheder og krav. Alternativt ville vi have et sort marked for arbejdskraft – som eksempelvis i England – hvor illegal arbejdskraft opererer uden for nogen gyldig lov og ofte uden egentlige rettigheder.

Vi bør kigge indad og se, om der er noget, vi selv kan gøre
Vi må derfor i stedet forholde os til problemet og arbejde sammen om at finde en brugbar løsning – en løsning, som ikke involverer meterhøje mure ved vores grænser.

Og en løsning kræver indsats fra flere aktører. Dels kræver det, at regeringen og beslutningstagerne indser, at rammerne har ændret sig, og at vi skal forny os, hvis vi ikke skal tabe. Så i stedet for at kæmpe mod det uundgåelige (at konkurrere på lønnen) skal vi se på, hvordan vi så klarer os og bliver konkurrencedygtige på andre måder. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

Dels er det tvingende nødvendigt, at fagbevægelsen fortsat har fokus på sin indsats over for social dumping, således at de gældende regler for brug af udenlandsk arbejdskraft bliver håndhævet. Til gavn for både forbrugerne og danske arbejdstagere.

Til sidst er det værd at bemærke, at Danmark og EU er med til at eliminere problemet. Så længe vi arbejder sammen for at bringe østlandene op på vores niveau – ved at give dem adgang til vores markeder og værdier – vil de med tiden selv nå et lønniveau og standarder for arbejdsmiljø, der gør, at de ikke længere hverken vil eller skal konkurrere med arbejdere i andre EU-lande.