Bliv abonnent
Annonce

Fagbosser dumper forslag om overenskomster over landegrænser

Foto: Danish Crown
18. februar 2014 kl. 05.18

Der er så stor forskel på ansættelsesforholdene i de europæiske lande, at det ikke giver mening at sammenligne dem, og så kan man ikke lave fælles forhandlinger. Vi vil ikke gå efter laveste fællesnævner, og det kan hurtigt blive et ræs mod bunden.

Ole Wehlast
Formand for Fødevareforbundet NNF
Fakta
Det sagde Rosenkrantz-Theil

Sådan sagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV2 News i fredags.

"Den måde, vi løser det på, er ved at forhandle i fællesskab. Det var sådan, man løste problemet med jyderne, der underbød de københavnske arbejdere i gamle dage. Så sørgede man for at have fælles overenskomstforhandlinger, for så er det ikke bare et spørgsmål om, at der er en nedre standard, så er det et spørgsmål om at få lagt ind i meget klare rammer, hvad det er, der foregår på de respektive arbejdspladser," sagde hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil er et profileret medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe og ny formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Men vennerne i fagbevægelsen er ikke begejstrede for hendes seneste forslag.

På TV2 News foreslog Rosenkrantz-Theil i fredags, at fagforeningerne skal arbejde for at lave en form for fælles europæiske overenskomster for at lette presset på danske industri-lønninger og arbejdspladser. Eksempelvis gennem virksomhedsoverenskomster med virksomheder, der er til stede i flere lande.

Men det forslag løser ikke problemerne med at bevare industriarbejdspladser i Danmark med gode og ordnede løn- og arbejdsforhold. Det vil derimod øge presset på danske løn- og arbejdsforhold, mener fagbosserne.

NNF: Det bliver et ræs mod bunden
"Det er en politisk parole, hun sender afsted. Det lyder flot på et stykke papir, og jeg er ikke uenig i målet. Men det er ikke aktuelt nu eller de næste mange år. Det vil ende med, at man sætter danske løn- og arbejdsforhold under pres," siger Ole Wehlast, der er formand for Fødevareforbundet NNF og desuden formand for organisationen af europæiske fødevarearbejdere.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026