Forening: Fritidstillæg til udsatte børnefamilier drukner i pdf-vejledninger

42 kroner om måneden

Men fritidstillægget kommer med én betingelse. Du skal nemlig som mor eller far hver tredje måned indsende dokumentation til kommunen for en tredjedel af, hvad pengene er brugt på.

Eller sagt mere konkret: Du skal dokumentere, hvordan du som eneforælder bruger omkring 42 kroner om måneden på dit barns fritidsliv. Ellers får du ikke længere udbetalt tillægget.

Det lyder måske ikke som en uoverstigelig opgave. Men for alt for mange børnefamilier, hvor mor eller far er på kontanthjælp, er det desværre sværere, end det burde være.

Forældre – også dem på kontanthjælp – vil deres børn det bedste og ønsker, at de har et aktivt fritidsliv. De har ikke brug for flere dokumentationskrav.

Maria Blankensteiner
Direktør, Foreningen Enestående Forældre

Nye tal, som er beskrevet i Altinget, viser, at omkring halvdelen af alle kontanthjælpsfamilier mister fritidstillægget, fordi de ikke lever op til dokumentationskravet. I november drejede det sig om 59 procent.

Dengang sagde beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Beck (S), at der var tale om indkøringsvanskeligheder. Men når halvdelen stadigvæk den dag i dag mister tillægget, er problemet ikke forældrene, men systemet.

I Enestående Forældres økonomiske telefonrådgivning taler frivillige hver uge med eneforældre på kontanthjælp. Her møder vi igen og igen den samme situation.

Mange forældre er først og fremmest ikke klar over, at de skal dokumentere udgifter til deres børns fritidsliv for fortsat at modtage tillægget.

Andre ved ikke, hvordan eller hvornår dokumentationen skal sendes ind – eller hvilke udgifter der overhovedet tæller.

Det fører til situationer, der næsten bliver absurde. Som når en sagsbehandler i en kommune vurderer, at et par varme strømper på et foto kan tælle som en fritidsudgift, fordi barnet måske bruger dem til en udendørs aktivitet, mens en anden kommune måske vurderer, at det er en almindelig nødvendighed i hverdagen, som ikke knytter sig til barnets fritidsliv.

Glemte kvitteringer og tidsfrister

For forældrene er virkeligheden – sådan som vi møder den i dialogen med dem – at det er svært at navigere i systemet og forstå, hvad de skal gøre.

Det bliver uoverskueligt. Hverdagen er i forvejen ekstremt presset. Mange lever med sygdom, psykiske udfordringer, traumer efter vold eller sproglige barrierer.

Og så er overskuddet til at gemme kvitteringer, holde styr på frister og navigere i digitale løsninger ofte meget begrænset – hvis man altså overhovedet ved, at det er noget, man skal for fortsat at få udbetalt fritidstillægget.

Derfor er det positivt, at flere partier nu diskuterer ændringer. Moderaterne har foreslået at droppe dokumentationskravet, mens andre partier åbner for alternative løsninger.

Når halvdelen af familierne mister tillægget, er problemet ikke dem. Så er problemet systemet.

Maria Blankensteiner
Direktør, Foreningen Enestående Forældre

Men diskussionen bør også handle om noget mere grundlæggende: Hvad er vigtigst – at vi som samfund investerer i kontrol og dokumentationssystemer eller i børns adgang til fritidsfællesskaber?

Forældre – også dem på kontanthjælp – vil deres børn det bedste og ønsker, at de har et aktivt fritidsliv.

De har ikke brug for flere dokumentationskrav, end de allerede er underlagt, og lange pdf-vejledninger for at få et tillæg på 125 kroner om måneden per barn, men et system der er på deres og deres børns side og er til at forstå.

Hvis fritidstillægget skal virke efter hensigten og åbne døren til et aktivt fritidsliv for flere børn, bør dokumentationskravet fjernes eller erstattes af en langt enklere stikprøvemodel. Det vil også være billigere for kommunerne at administrere er mit gæt.

For når halvdelen af familierne mister tillægget, er problemet ikke dem. Så er problemet systemet.