Placeholder image
I Gigtforeningen har vi derfor grundlæggende tre ønsker til en kommende justering af fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2013, skriver direktør Mette Bryde Lind. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter sommerferien går politikerne i gang med at justere førtids- og fleksjobreformen fra 2013. Endelig, fristes man til at sige. Vi har store forventninger. For som det står i forståelsespapiret, skal målet være at rette op på de reformer, hvor mennesker er kommet i klemme i systemet.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens fleksjobsystem strikkes sammen?

Altinget Arbejdsmarked giver i en ny temadebat ordet til partier, organisationer og eksperter, som vil diskutere, hvor de nuværende regler for fleksjob spænder ben, hvordan nye løsninger bør se ud, og hvad det konkret vil betyde for antallet af hænder på det danske arbejdsmarked.

Panelet består af:

  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv
  • Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA
  • Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører
  • Helle Holt og Thomas Bredgaard, hhv. seniorforsker i Vive og professor ved Aalborg Universitet
  • Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
  • Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jakob Bigum Lundberg, landsformand i FSD
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi
  • Victoria Velàsquez (EL), beskæftigelsesordfører
  • Michael Pedersen, kommunikationschef i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere

------

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på mauricio@altinget.dk.

Det hilser vi i Gigtforeningen velkomment. For det er der i den grad brug for.

Overordnet kan man sige, at fleksjobordningen er en succes. Eksempelvis er hele 94 procent af vores adspurgte medlemmer i fleksjob tilfredse med deres job. De er glade for at kunne bidrage og være en del af et arbejdsfællesskab.

Problemet er, at vejen til et fleksjob ofte er lang og bøvlet. Og i mange tilfælde ligefrem nedslidende. Alt for mange bliver i dag klemt og glemt i systemet, når de skal gennem langstrakte ressourceforløb. I Gigtforeningen har vi derfor grundlæggende tre ønsker til en kommende reformjustering.

Lettere vej til fastholdelsesfleksjob
For det første skal vejen til et fleksjob være lettere. Derfor er vi også glade for, at de fleste i Altingets debatserie – lige fra politikere til eksperter – samstemmende peger på, at netop reglerne for fastholdelsesfleksjob bør lempes.

Det skal være lettere at gå fra et ordinært job til et fleksjob på den virksomhed, hvor man har sin vante gang. For hvorfor skal man ikke have lov til at bidrage med sine kompetencer fortsat? Det er da kun en gevinst for den enkelte, kollegaerne og virksomhederne, når man kan beholde erfarne og vellidte medarbejdere med deres viden og knowhow. Det samme ønske har vi sammen med 64 andre faglige og sociale organisationer i alliancen VærdigReform.

Lige så tilfredse vores medlemmer er med deres fleksjob, ligeså utilfredse er de med vejen dertil. Og det er ingen naturlov, at det skal være skidt, før det bliver godt.

Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen

Ønskerne er enkle: Fjern kravet om, at virksomhederne skal dokumentere og finansiere det første år på særlige vilkår, inden der kan bevilges et fleksjob. Det kan synes rimeligt, at arbejdsgiverne skal bidrage. Men det har vist sig svært, særligt for små virksomheder. Og det er borgeren, der taber i sidste ende.

Kravene til fastholdelsesfleksjob for dem med under seks år til pensionsalderen blev fjernet sidste år. Nu skal vi helt i mål.

LÆS OGSÅ: SMVdanmark: Der skal kastes en håndgranat ind i fleksjobsystemet

Afklaringsgaranti skal lette presset
For det andet skal vejen til fleksjob være kortere. Lige så tilfredse vores medlemmer er med deres fleksjob, ligeså utilfredse er de med vejen dertil. Og det er ingen naturlov, at det skal være skidt, før det bliver godt.

For mange er ressourceforløbene brolagt med prøvelser: mistro, hamsterhjul og nedslidende arbejdsprøvninger. Tag for eksempel Karina på 47 år. Hun har, siden hun var helt ung, haft rygsygdommen skoliose, og for fire år siden kom diagnosen leddegigt oveni.

Forestil dig, at du får endnu en gigtsygdom, der sparker benene helt væk under dig. Du har smerter, kan ikke tåle den ny medicin, der ellers skulle hjælpe, og du er fuldkomment udmattet. Her møder du så et system, der ingen forståelse har for din situation og sender dig rundt i lange endeløse forløb. Det bringer ikke mennesker tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod.

Den politiske aftale om ressourceforløbene sidste år trak i den rigtige retning. Men der er fortsat plads til forbedringer. Vi foreslår konkret en afklaringsgaranti, så der 12 måneder efter sygedagpengenes ophør tages stilling til borgerens forsørgelsesgrundlag, som eksempelvis kan være et fleksjob eller førtidspension.

Mange gigt- og rygsygdommes natur er, at den er kronisk og kan forværres over tid. At fordoble arbejdstiden er sjældent realistisk.

Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen

Flere skal kunne vælge førtidspension
Og endelig for det tredje skal borgere, der kun kan arbejde meget få timer, have mulighed for at vælge en førtidspension.

Tanken med de såkaldte minifleksjob kan lyde sympatisk. Vi har brug for alle. Også selvom det kun er en-fem timer om ugen, man kan arbejde. Forudsætningen er dog, at ”ens arbejdsevne kan udvikles”, som det hedder. Altså at man kan gå op i tid inden for en rimelig periode.

Men mange gigt- og rygsygdommes natur er, at den er kronisk og kan forværres over tid. Mange kan heldigvis holde sygdommen i ave ved træning og patientuddannelse. Ligesom man kan være smertefri i perioder. Men at fordoble arbejdstiden er sjældent realistisk. Derfor bør den gruppe også have ret til at vælge en førtidspension.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser