Cabi: Serviceftersyn bør sikre fleksjobbere ret til ordinært arbejde

Det er altid godt at genbesøge, om reformer giver mening, og om de virker efter hensigten. I Cabi glæder vi os over, at gennemgangen af fleksjobreformen i sig selv kaster mere lys på ordningen og dens muligheder for ansættelse af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Fra vores perspektiv er der ingen tvivl om, at fleksjob er en af de mest effektive arbejdsmarkedspolitiske ordninger, når det kommer til at sikre, at mennesker med væsentligt nedsat arbejdskapacitet bidrager på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Det er en unik dansk ordning, som har vist sin berettigelse, og som Cabi advokerer for på daglig basis i vores samarbejde med virksomhederne.

I forbindelse med Folkemødet var jeg med i en paneldebat, hvor en logistikchef også deltog. I hans virksomhed er 10 procent af medarbejderne rekrutteret fra kanten, fordi det giver mening i relation til social ansvarlighed, men også fordi det skaber værdi på bundlinjen.

De har superloyale medarbejdere, der giver nye perspektiver på forretningen og kvalificerer produktet. Det er en investering, der tjener sig ind mange gange. Men selvfølgelig er der forbedringspotentiale i ordningen.

Herfra skal der lyde en opfordring til jobcentrene: Få nu kontakt til de virksomheder, som I ikke samarbejder med allerede. I kan sagtens komme bredere ud, og det betaler sig for virksomheden.

Anne Brændbyge
Seniorkonsulent, Cabi

Jobcentre skal række mere ud
Vi er heldigvis der, hvor mange virksomheder kender til fleksjobordningen, men langt færre har en fleksjobansat. Her kan vi med fordel sætte skub i udviklingen, så flere ledige fleksjobvisiterede kommer i job.

Cabi oplever, at viden er nøglen, og det fordrer, at gode historier udbredes. Så herfra skal der lyde en opfordring til jobcentrene: Få nu kontakt til de virksomheder, som I ikke samarbejder med allerede. I kan sagtens komme bredere ud, og det betaler sig for virksomheden.

Virksomhederne skriver eller ringer til os, når de vil ansætte en person i fleksjob første gang. De er nervøse for at ansætte, for hvad nu hvis det ikke går? I jobcentrene skal I være parate til at yde en håndholdt hjælp til de små og mellemstore virksomheder, når de ansætter i fleksjob første gang.

De står ikke med det store HR-apparat, der kan vejlede dem som virksomhedsejere omkring opmærksomhedspunkterne, og de ved ikke nødvendigvis, hvor de skal gå hen for at få viden vedrørende overenskomster og ansættelsesret. Jobcentret kan agere som rådgiver og vejviser, og I skal stå klar til at hjælpe – også i de første måneder efter ansættelsen.

LÆS OGSÅ: SMVdanmark: Der skal kastes en håndgranat ind i fleksjobsystemet

Ændring kan styrke arbejdsudbuddet
Cabi rådgiver dagligt flere af parterne omkring fleksjobordningen. Ét særligt tema dukker op igen og igen fra virksomheder og jobcentre, men også fra fagforeninger, der ringer til os for at høre, om de har forstået reglerne rigtigt.

For kan det være rigtigt, at der ikke er en mulighed for at gøre en fleksjobbevilling hvilende i en periode, mens man prøver et ordinært job af? Men det er det. For modsat førtidspension, hvor man uden risiko kan arbejde sig ud af sin bevilling, er der ikke beskrevet en ret til at komme tilbage i fleksjob, hvis det alligevel ikke gik med ordinært job.

En sådan ændring vil styrke arbejdskraftudbuddet, og det vil lette arbejdsgivere, medarbejdere og jobcentrene, der hellere end gerne vil tilskynde flere til at arbejde sig ud af ordningen.

Anne Brændbyge
Seniorkonsulent, Cabi

Det kunne eksempelvis være virksomheden, der gerne vil have Hanne i administrationen op på 30 timer fra juni til september, hvor mange kolleger holder ferie, og der generelt er mere stille. Hanne har fleksjob grundet gigt, men hun har heldigvis færre smerter i sommerperioden, og hun vil gerne prøve, om hun kan stå på egne ben i den afgrænsede periode.

Men hun er bange for, om hun så mister retten til fleksjob. Og jobcentret kan heller ikke bare give lov til, at Hanne tager ustøttet arbejde, uden at det får indflydelse på hendes ret til fleksjob, for der mangler en hjemmel.

Et sådant scenarie giver ingen mening eller værdi – hverken for Hanne, virksomheden eller for samfundet som et hele. Der kan derfor med fordel ses på en ret til at forsøge sig med ordinært arbejde i op til eksempelvis et år, hvor man kan vende tilbage til fleksjobordningen uden den store sagsbehandling.

En sådan ændring vil styrke arbejdskraftudbuddet, og det vil lette arbejdsgivere, medarbejdere og jobcentrene, der hellere end gerne vil tilskynde flere til at arbejde sig ud af ordningen. Hvis man er i tvivl om hvordan, kan man bare skele til seniorpensionsenhederne, som kan gøre seniorpensionen hvilende, hvis pensionisten beder om det eller får arbejde.