Debat

DH: Fleksjobreformen er for rigid til at leve op til dens navn

Corona har lært os om vigtigheden af at skabe fleksible rammer på arbejdsmarkedet. Det er på tide, at vores fleksjobsordning følger trop og giver både arbejdsgiver og arbejdstager bedre mulighed for at skabe meningsfuld arbejdsmarkedstilknytning på fleksible kår, skriver DH-formand Thorkild Olesen. 

Vi skal have skabt et velfungerende arbejdsmarked for fleksjob. Men det er et problem, at man har vendt systemet på hovedet, skriver DH-formand Thorkild Olesen.
Vi skal have skabt et velfungerende arbejdsmarked for fleksjob. Men det er et problem, at man har vendt systemet på hovedet, skriver DH-formand Thorkild Olesen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Antallet af personer visiteret til fleksjob er steget markant siden reformen i 2012. Det er godt. Fleksjob gør det nemlig muligt for mennesker med handicap at holde fast i arbejdslivet, bidrage aktivt og få løn for det antal timer, de kan arbejde. 

Eksempelvis civiløkonomen, der efter mange år på normale arbejdsvilkår søger fleksjob, da den medfødte cerebral parese (spastisk lammelse) påvirker kroppen mere og mere. Eller butiksassistenten, som på grund af sin fremskredne sklerose går ned i timer i en fleksjobstilling i et supermarked.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens fleksjobsystem strikkes sammen?

Altinget Arbejdsmarked giver i en ny temadebat ordet til partier, organisationer og eksperter, som vil diskutere, hvor de nuværende regler for fleksjob spænder ben, hvordan nye løsninger bør se ud, og hvad det konkret vil betyde for antallet af hænder på det danske arbejdsmarked.

Panelet består af:

  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv
  • Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA
  • Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører
  • Helle Holt og Thomas Bredgaard, hhv. seniorforsker i Vive og professor ved Aalborg Universitet
  • Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
  • Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jakob Bigum Lundberg, landsformand i FSD
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi
  • Victoria Velàsquez (EL), beskæftigelsesordfører
  • Michael Pedersen, kommunikationschef i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere

------

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Men der er også skævheder i reformen, vi skal have rettet op. Der er mange tidsler, der skal luges væk.

Sløve kommuner skal lære af de bedste
For selvom flere er kommet i fleksjob, er ledigheden stadig høj. På landsplan er ledigheden blandt fleksjobbere på omkring 17 procent. Det er meget højere end den almindelige ledighed på knap fem procent. Tallene svinger samtidig meget fra kommune til kommune. Nogle kommuner har kun få procents ledighed, men i de kommuner, hvor ledigheden er højest, er hver fjerde person visiteret til fleksjob ledig.

Tallene vidner om to potentielle scenarier. Enten at alle kommuner ikke prioriterer ledige fleksjobbere lige højt, eller at de bare ikke ved, hvilke indsatser der virker. Det skal reformen tage fat på. De sløve kommuner skal lære af de bedste og styrke den aktive og opsøgende indsats over for virksomhederne.

Derudover foreslår Danske Handicaporganisationer, at ledige fleksjobbere skal have tilbud om en personlig jobformidler efter tre måneders ledighed. Denne skal hjælpe med at finde job til ledige fleksjobbere og synliggøre dem som rekrutteringskilde for virksomheder og offentlige institutioner. Vi ved, at en håndholdt indsats virker.

Vi skal have skabt et velfungerende arbejdsmarked for fleksjob. Her er det et problem, at man har vendt systemet på hovedet, så korte fleksjob er det, man går efter, mens det er meget svært at få fleksjob over 15 timer ugentligt. Det skal vi også have kigget efter i sømmene. Der er ikke meget fleks i ”fleksjob”, hvis det netop ikke kan tildeles og justeres efter de individuelle behov og ressourcer.

Det er ærgerligt, at reglerne for fastholdelsesfleksjob er så bøvlede. Arbejdsgiveren mister en medarbejder, de kender, og medarbejderen tvinges ud i et utrygt jobskifte. Det er ikke fair.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Skrot rigide regler og indfør ny afklaringsret
Man kan kun blive ansat i fleksjob på ens hidtidige arbejdsplads, hvis arbejdsgiver har forsøgt at fastholde en i 12 måneder efter de sociale kapitler i overenskomsten eller på særlige vilkår. Når arbejdsgiveren har prøvet det, ligger det desværre sjældent lige til at lade den ansatte fortsætte i et fleksjob. Mange arbejdsgivere løber panden mod en mur af dokumentationskrav.

Det er ærgerligt, at reglerne for fastholdelsesfleksjob er så bøvlede. Arbejdsgiveren mister en medarbejder, de kender, og medarbejderen tvinges ud i et utrygt jobskifte. Pensionsordningen med tilknyttede forsikringer må man som regel vinke farvel til, og det kan koste invalidepensionen at skifte. Det er ikke fair over for syge og nedslidte, der har nok at slås med i forvejen.

Adgangen til at fortsætte i fleksjob hos hidtidig arbejdsgiver skal derfor lettes. Vi ser gerne, at kravet om 12 måneders forudgående ansættelse efter sociale kapitler eller særlige vilkår droppes. Derudover er en af de helt store kilder til frustration i forhold til hele fleksjob- og førtidspensionssystemet, at folk ofte har været meget længe i systemet, inden de når hen til et fleksjob. Eller en førtidspension for den sags skyld.

LÆS OGSÅ: SMVdanmark: Der skal kastes en håndgranat ind i fleksjobsystemet

Mange, ikke mindst kontanthjælpsmodtagerne, havner på en forkert hylde. En undersøgelse fra Flere Skal Med-projektet viste, at hver tredje borger med over fem års anciennitet i kontanthjælpssystemet i virkeligheden slet ikke hørte til der. De skulle have haft et andet tilbud. I DH mener vi, at lovgivningen skal sikre, at borgerne bliver visiteret til det rigtige tilbud så tidligt som muligt. Gerne gennem klarere kriterier for, hvornår man bør visiteres til fleksjob.

Vi anbefaler også, at borgeren får bedre muligheder for selv at påvirke egen situation i systemet. Dette kan blandt andet sikres ved, at man giver borgeren mulighed for selv at søge fleksjob og andre tilbud som for eksempel revalidering. DH anbefaler samtidig, at man sikrer, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får en afklaringsgaranti efter ét år. Det indebærer, at der skal ses på, hvilket tilbud der er det rette for borgeren. Det kan for eksempel være fleksjob.

Mange på fleksjob vil stå med en meget lille – og for flere en noget nær ikke-eksisterende – pension, den dag de trækker sig tilbage.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Reform skævvrider pensionsvilkår
Der er behov for at sikre bedre pensionsvilkår for personer i fleksjob. Med fleksjobreformen blev pensionsindbetalingen for fleksjobbere lagt om, således at fleksjobbere kun får pension for de timer, de arbejder, samt et ATP-bidrag på op til 500 kroner. Det betyder, at mange på fleksjob vil stå med en meget lille – og for flere en noget nær ikke-eksisterende – pension, den dag de trækker sig tilbage.

Fra 1. januar sidste år er der indført en obligatorisk pensionsordning, der udgør 0,3 procent af flextilskuddet. Det er et lille bitte plaster på såret. Men set over et langt arbejdsliv mister man stadig store beløb i pension sammenlignet med forholdene før 2012. 

Hvis man bidrager med alt, hvad man kan, bør man også sikres efter denne indsats. Hvor meget man giver af sig selv til arbejdsmarkedet i viden, kvalifikationer, ressourcer og menneske bør ikke kun måles i – og pensionsmæssigt belønnes ud fra – antal timer på kontoret.

Gør vi det, skaber vi som samfund en utroligt snæver ramme for kvalitetsstemplet af, hvordan man er en ”rigtig samfundsborger”. Vi er mange med handicap, der kan og vil bidrage. Så giv os mulighederne for at gøre det.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00