HK: Et klap bagi må aldrig bagatelliseres

Af Martin Rasmussen
Næstformand HK

”Åh, herregud – du kan da ikke blive sur over så lidt? Det var jo bare for sjov, og sådan gør vi altså her. Det betyder ingenting, og for resten skal du da bare være glad for, at nogen synes, du er lækker!”

Dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress findes i mange varianter. En af varianterne – en af årsagerne – til stress er seksuel chikane. Og den koster både økonomisk og mentalt. Der bliver bare ikke talt så meget om den, og den fylder ikke så meget i debatten om stress.

Men den findes, cirka hver fjerde HK'er har oplevet en eller anden form for seksuel chikane på deres arbejdsplads, viser vores undersøgelser. Det er et tal, der er til at føle på, om man så må sige. Der er nemlig rigtig mange, der synes, det er flovt at tale om. Flovt, at deres grænser bliver overtrådt af sjofle hentydninger, forslag og bemærkninger. Flovt, at de ikke bryder sig om berøringer, klem og kærtegn. Flovt, at de vånder sig over pornografiske billeder og historier.

”Sådan er det nok bare her, og det er måske også lidt min egen skyld,” siger de til sig selv. ”Ja, sådan er det her. Og kan du ikke tåle lugten i bageriet, så må du smutte,” svarer kollegerne alt for ofte – direkte eller indirekte.

Så de går deres vej. Eller bryder sammen. Bliver sygemeldt, udvikler depressioner, går ned med stress. Kvinder, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, har ifølge en undersøgelse fra det norske arbejdsmiljøinstitut dobbelt så høj risiko for at udvikle stress og depressioner som kvinder, der ikke har. Seksuel chikane kan gå ud over både mænd og kvinder. Men det ser ud til, at den rammer kvinderne langt hårdere end mændene.

I HK mener vi, at man skal indføre det, der hedder det ”indirekte objektive arbejdsgiveransvar”. Det betyder, at arbejdsgiverne har ansvaret for at skabe et chikanefrit arbejdsmiljø. Kun hvis chikanen ikke kunne være undgået ved passende forholdsregler, undgår de ansvaret.

Martin Rasmussen
Næstformand, HK

Altid arbejdsgiverens ansvar
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har netop foreslået, dels at den nuværende godtgørelse til chikaneofre stiger med en tredjedel og fremover følger løn- og prisudviklingen, og dels at tonen på arbejdspladsen ikke længere er gangbar undskyldning, når der opstår sager om seksuel chikane.

Det er alt sammen fint. Men det er ikke nok. Vi så gerne, at godtgørelsen bliver endnu højere. Og så mener vi, at arbejdsgiveren skal have et større incitament til at forebygge. Og arbejdsgiveren skal have det klare ansvar for, at arbejdspladsen bliver – og forbliver – chikanefrit område.

Hvis det er arbejdsgiveren selv, der chikanerer en ansat, er der ingen tvivl om, hvor ansvaret ligger.

Mere mudret er det, hvis det er en kunde, en kollega eller en klient. Som det er i dag, kan arbejdsgiveren nemlig kun drages til ansvar, hvis det kan bevises, at vedkommende godt kendte til problemet, men ikke gjorde noget ved det.

I HK mener vi derfor, at man skal indføre det, der hedder det ”indirekte objektive arbejdsgiveransvar”.

Det betyder, at arbejdsgiverne har ansvaret for at skabe et chikanefrit arbejdsmiljø. Kun hvis chikanen ikke kunne være undgået ved passende forholdsregler, undgår de ansvaret.

Det kunne blandt andet være gennem klare regler for god opførsel, fastlagte klagemuligheder, årlige opfølgninger og, selvfølgelig, at de ansatte kan fritages fra situationer, hvor der er en høj risiko for chikane.

Endelig skal vi alle, uanset hvor på rangstigen vi står, huske, at det altid er det enkelte selv, der bestemmer, hvor grænsen skal gå. Grænsen for, hvornår nok er nok, er der kun en, der kan sætte, og det er en selv. Og den har alle andre værsgo at respektere.