LO til DA: Vi manipulerer desværre ikke med tallene

REPLIK: Det er ubestrideligt, at Arbejdstilsynet giver markant færre påbud i dag end tidligere, og at faldet i påbud er sket sideløbende med faldet i Arbejdstilsynets bevillinger, skriver LO's næstformand Morten Skov Christiansen.

Af Morten Skov Christiansen
Næstformand i LO

Det kan synes en smule omsonst, at LO og DA hvert år varmer op til finanslovsforhandlingerne med en diskussion om, hvorvidt øgede bevillinger til Arbejdstilsynet fører til bedre kontrol med arbejdsmiljøet.

Jeg kan imidlertid ikke sidde overhørig, når DA i et indlæg her på Altinget beskylder mig for at manipulere med fakta for at understrege mit synspunkt.

Det kalder på et modsvar.

Manipulation er helt unødvendig
DA kritiserer LO for nøje at udvælge de tal i statistikkerne, som underbygger LO´s dagsorden bedst muligt.

For eksempel påpeger DA, at LO bevidst har valgt 2008 som referenceår for faldet i påbud udstedt af Arbejdstilsynet, fordi der i 2008 blev udstedt rekord mange påbud.

Dertil må jeg sige, at så udspekulerede er vi ikke. Valget af 2008 som basisår kan udelukkende tilskrives, at det er det tidligste år, der foreligger data for på Arbejdstilsynet hjemmeside.

Jeg medgiver dog, at faldet i påbud ville være mindre, hvis vi havde valgt 2009 som referenceår, som DA foreslår: Så ville faldet i antallet af påbud ikke udgøre 66 procent, men 62 procent.

Men er vi enige om, at det ikke ændrer radikalt ved konklusionen om, at antallet af påbud er faldet markant?

Det er uomtvisteligt, at Arbejdstilsynet giver markant færre påbud i dag end tidligere, samt at faldet i påbud er sket sideløbende med faldet i Arbejdstilsynets bevillinger. Desværre er det helt unødvendigt at manipulere med statistikkerne for at nå frem til den konklusion.

Tilsynsbesøg uden påbud er ikke unødvendige
DA hævder i sit indlæg, at jeg undlader at oplyse, at tilsynet i dag bruger færre ressourcer på at udføre tusindvis af unødvendige firmabesøg end tidligere.

Her henviser DA til, at Arbejdstilsynet tidligere udtræk flere virksomheder tilfældigt til tilsyn end i dag, hvor 80 procent af virksomhederne udtages via deres risiko for arbejdsmiljøproblemer.

I modsætning til DA finder jeg på ingen måde et tilfældigt udvalgt tilsynsbesøg unødvendigt – heller ikke selvom der ikke gives påbud.

Jeg er derimod så umoderne anlagt, at jeg stoler mere på en konkret arbejdsmiljøvurdering, foretaget af en tilsynsførende med speciale i arbejdsmiljø, end jeg stoler på en statistisk model baseret på objektive faktorer.

Øgede bevillinger udelukker ikke effektiviseringer
Som endnu et element i rækken af påstande konkluderer DA, at LO vil ”gentage fortidens fejl ved at advokere for titusindvis af tilsyn på virksomheder, hvor der ikke er noget at komme efter”.

Det har vi naturligvis aldrig givet udtryk for.

I Ekspertudvalget for Arbejdsmiljø har LO - i enighed med DA – anbefalet, at risikomodellen – altså den model, der i dag udpeger 80 procent af alle tilsyn på baggrund af sandsynlighedsberegninger – skal forbedres. Men det er bare ikke nok bare at forfine modellen.

DA ynder at opstille en modsætning mellem effektiviseringer i udvalget af virksomheder til tilsyn på den ene side, og øgede bevillinger til at føre tilsyn for på den anden. Det mener jeg, er en helt forkert anskuelse.

Selvfølgelig skal vi effektivisere - alt det vi kan! Vi skal til hver en tid have mest muligt tilsyn for færrest mulige ressourcer – men selv med effektiviseringer har tilsynet stadig akut brug for en større bevilling, for at kunne levere kontrol af ordentlig kvalitet.

Risiko for spekulation i lovovertrædelse
Der er nødt til at være en reel risiko for, at alle virksomheder med arbejdsmiljøproblemer kan få besøg af Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljøloven mister simpelthen pondus, hvis virksomheder kan spekulere i at overtræde loven, fordi risikoen for at blive opdaget er forsvindende lille.

Et sundt og sikkert arbejdsmiljø forudsætter et effektivt Arbejdstilsyn.

Vi har brug for tilsynsførende, som hver dag besøger de danske virksomheder, kontrollerer at arbejdsmiljøloven overholdes og advokerer for at sætte arbejdsmiljø højt på dagsordenen.

Når man reducerer antallet af tilsynsførende fra knap 800 til knap 500 – ja, så er der altså færre øjne, øre og hænder til at kontrollere arbejdsmiljøet.

For selv om vi effektiviserer og tuner risikomodellen mest muligt, så er og bliver et fysisk tilsynsbesøg en forudsætning for at afdække arbejdsmiljøovertrædelser.

Intet tyder på bedre tilsyn for færre penge
DA roser omlægningen af Arbejdstilsynets kontrol fra en screeningsmodel med mange besøg på virksomheder, hvor der ofte ikke gives påbud, til en risikomodel med ”færre besøg, men på de rigtige steder”.

DA skylder imidlertid en forklaring på, hvorfor antallet af påbud så er mere end halveret efter indførsel af risikomodellen?

En ny evaluering fra Arbejdstilsynet indikerer endvidere, at der blev afgivet langt flere påbud om psykisk arbejdsmiljø i perioden fra 2012 til 2015 inden besparelserne på Arbejdstilsynet for alvor tog fart.

Rapporten viser også en sammenhæng mellem tidsforbrug på et tilsynsbesøg og sandsynligheden for, at der afgives påbud. Man kunne hævde, at også dette taler for flere ressourcer til Arbejdstilsynet.

En investering med højt afkast
Beskæftigelsesministeriet anslog sidste år, at dårligt arbejdsmiljø koster det danske samfund 80 milliarder kroner årligt!

I det lys synes det helt unødvendigt at argumentere for, hvorfor vi skal bruge 100 millioner kroner mere på at styrke Arbejdstilsynet.

Personligt finder jeg det langt mere problematisk at skulle argumentere for det modsatte.

LO´s krav om 100 millioner mere til Arbejdstilsynet er i virkeligheden beskedent - og måske endda for beskedent - når man tager i betragtning, at bevillingerne til AT over de sidste 10 år er reduceret med 180 millioner kroner.

Vi har brug for en genopretning, og en investering i et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de danske lønmodtagere.

Forrige artikel Arbejdsmiljørådgivere: Anbefalinger fra regeringens ekspertudvalg er en pose blandede bolsjer Arbejdsmiljørådgivere: Anbefalinger fra regeringens ekspertudvalg er en pose blandede bolsjer Næste artikel Lederne: Det haster med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive Lederne: Det haster med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive