Magistrene: Hjælpepakker viser, at den er helt gal med dagpengene

Af Per Clausen
Formand, Magistrenes A-kasse

Lige nu forhandler politikerne om finansloven for 2021. 700 milliarder kroner skal fordeles til blandt andet sundhed, uddannelse, kultur og folkepension.

Dagpengene er også på finansloven, og det er ikke noget kønt syn.

Siden 2006 er dagpengene blevet systematisk forringet år efter år. Faktisk så meget, at det beløb, de ledige før fik i dagpenge på 10 måneder, i dag skal række til 12 måneder.

Regeringens finanslovsforslag for 2021 lægger op til at fortsætte udhulingen. Hvert år fra 2021 til 2023 foreslås det, at dagpengene skal reguleres mindre end lønudviklingen.

Det er uværdigt, at de arbejdsløse år efter år skal have forringet deres levevilkår. Dem, der har mindst, skal åbenbart have mindre.

Forringelserne af dagpengene underminerer den danske flexicuritymodel, som alverdens lande misunder os.

Per Clausen
Formand, Magistrenes A-kasse

Hjælpepakker erkender problemet
Og politikerne ved jo godt, den er gal. I den nye trepartsaftale om arbejdsfordeling får de hjemsendte dagpenge, der er 20 procent højere end de normale dagpenge, og der gives 110 procent dagpenge til ledige under uddannelse.

Mon ikke dette er besluttet i erkendelse af, at de normale dagpenge ikke rækker?

De beskæftigede har også lugtet lunten. Flere og flere tegner private lønsikringer, så de kan supplere dagpengene med et ekstra beløb, hvis de skulle blive ledige. Dermed kommer vi nærmere og nærmere at stå med et a- og b-hold på arbejdsmarkedet, for langtfra alle har ikke råd til og mulighed for at tegne en lønsikring.

Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, har så sent som i december 2019 advaret mod udbredelsen af de private lønsikringer. Og Karsten Dybvad har tidligere sagt, da han var administrerende direktør i Dansk Industri, at vi er ved "nervespidserne" i forhold til dagpengesatserne.