Min første erindring om Lavst er fra Krogerup Højskoles efterårshold 1960. Vi var elever i Engberg-Pedersens tid. Og Lavst spillede hovedrollen i Jules Romains’ forunderlige teaterstykke ’Doktor Knock’, hvilket han gjorde fortræffeligt.

Men i virkelighedens verden var der ikke en stor skuespiller gemt i Lavst. Heller ikke en svindlende doktor Knock. Lavst havde en sindighed, en ofte afventende attitude suppleret med smilende øjne.

Lavst var gårdejersøn født i Mjøls ved Aabenraa. Den slags personer var der ikke mange af, da jeg nogle år efter Krogerup igen mødte ham på samfundsfagsstudiet på Københavns Universitet.