Opbakning til større skatterabat på rengøring og hækkeklip

FINANSLOVSTEMA: Boligjobordningen udløber i år, men regeringsblokken vil videreføre ordningen med større vægt på serviceydelser. Liberal Alliance har hidtil været imod, men åbner nu op for at bevare fradraget.

I dag kan man få fradrag for lønudgifter til rengøring og andre serviceydelser i hjemmet på op til 6.000 kroner om året, mens der gives op til 12.000 kroner i skatterabat på grønne håndværksydelser.
I dag kan man få fradrag for lønudgifter til rengøring og andre serviceydelser i hjemmet på op til 6.000 kroner om året, mens der gives op til 12.000 kroner i skatterabat på grønne håndværksydelser.Foto: /ritzau/Ditte Valente
Søren Elkrog Friis

Som så meget andet er det jo et kompromis mellem regeringspartierne, så jeg tror ikke, at den forsvinder.

Joachim B. Olsen
Skatteordfører, Liberal Alliance

Meget tyder på, at regeringen vil give et kraftigere økonomisk rygstød til danskere, der betaler andre for at tæmme haven, få bugt med nullermændene eller passe ungerne. Til gengæld er der udsigt til mindre skatterabat på nye vinduer, varmepumper eller hulmursisolering.

Boligjobordningen - det såkaldte håndværkerfradrag - har levet en turbulent tilværelse siden fødslen i 2011, og står i den seneste genopstandelse til at udløbe til nytår.

Men som efterårets finanslovsforhandlinger rykker tættere på, åbner Liberal Alliance op for en fortsættelse af ordningen. Regeringspartiet har ellers længe stået fast på, at boligjobordningen skulle aflives.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget, og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 - et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 job - eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen til valg på at genindføre fradraget i en permanent form - denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 - støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form har ordningen fået en mere grøn profil. Det er sket ved at splitte fradraget i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til serviceydelser er på 6.000 kr., mens der gives fradrag for håndværksydelser med et grønt sigte på op til 12.000 kr.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

Siden 2011 er der ifølge Finans givet fradrag til en skatteværdi af 8,8 mia. kr.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00