Debat

Professor: Kandidatreformen er udtryk for politisk spin og magtfordrejninger fra regeringens side 

Det vil forringe – ikke forbedre – uddannelserne at skære et år af kandidaten. Regeringen prøver at løse et problem, som politikerne selv har været med til at skabe, skriver professor Søren Frank. 

Hvis vores kandidatuddannelse kun skal være etårige, betyder det så, at vi skal fjerne praktikophold og kun fokusere på det fag-faglige, spørger professor Søren Frank.<br><br>
Hvis vores kandidatuddannelse kun skal være etårige, betyder det så, at vi skal fjerne praktikophold og kun fokusere på det fag-faglige, spørger professor Søren Frank.

Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Søren Frank
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har netop lanceret et reformudspil, som i al væsentlighed går ud på at skære et år af de toårige kandidatuddannelser på humaniora og samfundsvidenskab. Det er af flere grunde problematisk.  

Formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, kalder det ligefrem ”det glade vanvid”, og underdirektør hos Dansk Industri Mikkel Haarder erklærer sig ”ret skeptisk” over for forslaget. 

Negative reaktioner skorter det ikke på, men der er stadig dele af forslaget og argumenterne bag, der ikke er blevet belyst tilstrækkeligt, og som viser, at der er tale om politisk spin og decideret magtfordrejning fra regeringens side. 

Humanistiske uddannelser er underfinansierede 
Jeg begynder med at se nærmere på selve præmissen for forslaget. Statsministeren udtaler til Danmark Radio: ”Det er rigtigt, at det er en ny måde at gå til uddannelsespolitikken på. Men det er også en måde, der sikrer en kvalitet, som ikke helt er der i dag. Det gør stort indtryk på mig, at mange unge faktisk ikke synes, kvaliteten er høj nok”.  

For at forklare, hvorfor der er tale om kynisk magtfordrejning, har vi brug for at spole tiden tilbage til 2009, hvor en McKinsey-rapport bestilt af politikerne konkluderede, at de humanistiske og samfundsmæssige uddannelser var underfinansierede med hele 11.000 kroner per studerende. 

Med jævne mellemrum har der været forhandlet midlertidige taxameterløft på 4.000 kroner per studerende hjem, men løftet efterlod stadig de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter med en underfinansiering på 7.000 kroner per studerende.  

Regeringens og politikernes årelange forskelsbehandling af forskere, undervisere og studerende har med det seneste reformudspil nået et klimaks, der truer med at få universitetssektoren til at knække over i to og på sigt decideret true humanioras eksistens i Danmark.

Søren Frank
Professor, SDU

Foruden den permanente taxameter-underfinansiering har universiteterne været udsat for et ”omprioriteringsbidrag” fra 2016-19, der barberede knap otte procent af deres finansiering (1,3 milliarder kroner), som kun har undermineret uddannelsesøkonomierne yderligere.  

Når Mette Frederiksen (S) er meget påvirket af at høre, at de unge oplever dårlig kvalitet på deres uddannelser, falder denne oplevelse med andre ord tilbage på hende selv og et stort flertal af hendes politiske kolleger på Christiansborg.  

Skåret ud i pap lyder det nye reformudspils argument som følger: Fordi kvaliteten er for ringe på især de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, skærer vi det femte år væk for så at geninvestere de sparede penge på de første fire år.  

Men præmissen er jo helt i skoven, for det er politikerne selv, der er årsag til kvalitetsforringelserne, fordi de konsekvent forskelsbehandler landets studerende. 

En etårig kandidatuddannelse kan skade erhvervsfokusset 
Hvordan ser situationen egentlig ud på de nuværende kandidatuddannelser på humaniora og samfundsvidenskab? Jeg kan i hvert fald fortælle om, hvordan det ser ud på min egen uddannelse: Litteraturvidenskab på Syddansk Universitet.  

Vores kandidatuddannelse består groft sagt af et første kernefagligt år, hvor vi dog også begynder at forberede de studerende på livet efter universitetet. Det andet år er viet obligatorisk praktik, som fylder det meste af et halvt år, og specialeskrivning, som udgør de sidste fire måneder af uddannelsen.  

Vi har altså gjort, som politikerne ønsker: Vi bruger en del tid af kandidatuddannelsen på at gøre vores studerende erhvervsorienterede, faktisk op mod et halvt år af de knap to år. Hvis vores kandidatuddannelse kun skal være etårige, betyder det så, at vi skal fjerne praktikophold og kun fokusere på det fag-faglige?  

”Det gør jo, at det er sværere at have specialesamarbejde med en arbejdsgiver samtidig med praktik og opgaveskrivning”, udtaler Mikkel Haarder fra Dansk Industri om forslaget.  

Rektoren for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, er langt fra overbevist om, at fjernelsen af det femte år vil gøre kandidaterne mere erhvervsrettede, snarere tværtimod: ”Det vil betyde, at nogle kandidater vil have lavere kvalifikationsniveau. Det vil være til skade for dansk erhvervsliv, for vores samfund og for de studerende”.  

Det er i øvrigt også værd at huske på, at politikerne har skåret specialetiden ned fra seks måneder til fire måneder, selvom specialet er normeret til 30 ECTS (hvilket svarer til et halvt årsværk: 840 timer). 

Foruden at være bekymret over de studerendes oplevelse af kvalitetsforringelser nævner Mette Frederiksen også udenlandske universiteter som model bag forslaget, idet mange af disse også opererer med fireårige uddannelser. Der mangler dog væsentlige oplysninger.  

For det første hviler modellen på en forventning om, at flere talentfulde unge kan få adgang til den fireårige overbygning, som er den udenlandske models variant af et ph.d.-forløb. Lægger Frederiksen og regeringen op til en sådan model og præmis? Næppe.  

For det andet og vigtigst nævner Frederiksen heller ikke, at den udenlandske model med fire plus fire jo ikke kun gælder de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, men for alle fakulteter. Der forskelsbehandles ikke.  

Regeringens og politikernes årelange forskelsbehandling af forskere, undervisere og studerende har med det seneste reformudspil nået et klimaks, der truer med at få universitetssektoren til at knække over i to og på sigt decideret true humanioras eksistens i Danmark. 

Drop det politiske spin
Udspillet sætter turbo på hetzen mod humaniora.  

Som Camilla Gregersen fra DM siger: ”Vi frygter, at det vil medføre A- og B-uddannelser. Det er det sidste, vi har behov for. Vi har behov for kvalitetsuddannelser. Du kan jo ikke proppe to års viden ind i ét år og så samtidig sige, at de studerende også skal i praktik og alle de andre ting, der i dag ligger i den toårige kandidatuddannelse.” 

Kære statsminister, drop det politiske spin og de magtfordrejende argumenter. Træk i stedet reformudspillet tilbage og få rettet op på den systematiske underfinansiering, så vil de studerende igen opleve universiteter i verdensklasse.

Søren Frank
Professor, SDU

I et uddannelsespolitisk miljø, hvor der i årevis er blevet indført den ene forhindring efter den anden, dels i forhold til at kunne opretholde kvaliteten på de humanistiske uddannelser, dels i forhold til at kunne tiltrække unge mennesker til de humanistiske uddannelser, kommer ideen om en forkortelse af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser som endnu et politisk signal om, at Danmark er et samfund, der ikke betragter studerende fra disse uddannelsesområder som lige så vigtige som læger og ingeniører.  

En tankevækkende modvægt til denne forstemmende tankegang kom fra formand for Den A.P. Møllerske Støttefond, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der for nylig i forbindelse med en historisk bevilling fra fonden til et humanistisk forskningscenter på Syddansk Universitet og Københavns Universitet udtalte:  

”I min bog er humanismen kommet lidt i baggrunden. Det tjener ikke mennesket. Målet med centeret er således at bringe flere humanistiske perspektiver på verdens udfordringer i spil og på den måde supplere de tekniske videnskaber med nye handlemuligheder og visioner.” 

Udfordringerne i fremtiden bliver kun mere komplekse, og de kræver unge mennesker, som i løbet af deres uddannelse har haft tid til at tilegne sig en dyb faglighed og bokse med komplicerede problemstillinger – også fra en humanistisk vinkel.  

Det er min erfaring, at dybden og kompleksitetshåndteringen for alvor accelererer på kandidatuddannelsen, og der er det toårige forløb med tid til fordybelse helt afgørende. 

Det er kun rimeligt, at vi som forskere og undervisere arbejder ud fra de samme præmisser. Det indebærer blandt andet, at politikerne sikrer en retfærdig finansiering af vores uddannelser, og at de prioriterer universiteter med ligeværdige fakulteter.  

Så kære statsminister, drop det politiske spin og de magtfordrejende argumenter. Træk i stedet reformudspillet tilbage og få rettet op på den systematiske underfinansiering, så vil de studerende igen opleve universiteter i verdensklasse. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Frank

Professor i Litteraturvidenskab, SDU
ph.d. i litteraturvidenskab (Syddansk Uni. 2006)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00