Radikale freder 10. klasse på efterskole

Det er den klare melding fra De Radikales efterskoleordfører, Jeppe Mikkelsen, efter LO og DA har sat gang i debatten om fremtidens 10. klasse.

I forrige uge fremlagde arbejdsmarkedsparterne deres anbefalinger til regeringens kommende erhvervsskolereform. Her lagde de op til, at 10. klasse fremover skal målrettes de unge, der har brug for at blive afklaring enten fagligt eller personligt, inden de fortsætter på en ungdomsuddannelse.

Lignende meldinger er tidligere kommet fra både DI og Danske Skoleelever, og det vil i givet fald ramme landets godt 260 efterskoler, som i dag huser omkring 14.000 tiendeklasseselever.

Men det kommer ikke til at ske, fastslår den radikale efterskoleordfører.

"Vi radikale er meget begejstrede for, at de unge kan tage 10. klasse på en efterskole. Et sådan ophold er dannende på mange forskellige måder, især på det sociale plan, og derfor vil vi stå stærkt på at bevare den mulighed," siger Jeppe Mikkelsen.

DI: Dyrt for samfundet
Debatten om fremtidens 10. klasse er ikke ny, og den har i de seneste måneder ulmet under den igangværende debat om folkeskolereformen og overgangene til ungdomsuddannelserne.

Vi radikale er meget begejstrede for, at de unge kan tage 10. klasse på en efterskole. Et sådan ophold er dannende på mange forskellige måder, især på det sociale plan, og derfor vil vi stå stærkt på at bevare den mulighed.

Jeppe Mikkelsen (R)
Efterskoleordfører

Ifølge statistikdatabasen UNI-C valgte 32.040 unge i 2012 at gå i 10. klasse, hvilket svarer til godt 49 procent af en ungdomsårgang. Godt 14.000 af dem tog 10. klasse på en efterskole, og det er generelt alt for mange, mener Lars Goldschmidt, direktør for DI.

I februar udtalte han til Altinget.dk, at 10. klasse skal målrettes de elever, der har et fagligt behov for det. Undersøgelser fra både Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Efterskoleforeningen har vist, at det især er de afklarede og fagligt dygtige unge, som vælger 10. klasse på en efterskole, og det skal der sættes en stopper for, mener Lars Goldschmidt.

"Det er dyrt for samfundet, og hvis de gerne vil på efterskole, skal de i højere grad gøre det i 9. klasse. Vi mener, det er rimeligt, at pengene bliver brugt på de unge, der har brug for det," sagde DI-direktøren, som mødte opbakning fra daværende formand for Danske Skoleelever, Vera Rosenbeck.

Resultater kan ikke måles
Men ifølge den radikale efterskoleordfører er det nødvendigt at have elever fra både uddannelsesstærke og uddannelsessvage hjem på efterskolerne, hvis de unge skal have noget ud af deres tiendeklassesophold.

"De grundlæggende grundtvig-koldske tanker handler om at skabe det hele menneske, og det får man kun, hvis elevsammensætning på efterskolerne er bred," siger Jeppe Mikkelsen og understreger, at man ikke kan gøre alt op i kroner og ører.

"Hvis man opgjorde det koldt og kynisk i karakterer og Pisa-undersøgelser, kunne man muligvis godt finde argumenter for, at Lars Goldschmidt har ret i sine synspunkter. Men jeg tror, at man får mange ting med via et efterskoleophold, som ikke kan måles på, om man scorer en høj karakter i dansk eller matematik," siger Jeppe Mikkelsen, som selv har arbejdet som lærer på en efterskole.

Efterskolerne skal fokusere mere på EUD
Det møder opbakning fra Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Han mener, at alle unge fortsat skal have mulighed for at vælge 10. klasse på en efterskole.

"I vores optik er 10. klasse ikke en fortsættelse af grundskolen, men derimod en del af hele ungdomsuddannelsespakken. Der er nogle elever, der har brug for at blive klædt bedre på både fagligt og mentalt, inden de begynder på en ungdomsuddannelse, og det kan efterskolerne hjælpe dem med. Derfor vil det være forkert, hvis man fjerner det frie optag," siger han.

Når det er sagt, er Troels Borring dog enig med både LO og DA i, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse frem for per automatik at vælge gymnasiet. Derfor er der behov for at styrke elevernes afklarethed og åbne deres øjne for erhvervsskolerne, og her kan efterskolerne spille en central rolle, mener formanden for Efterskoleforeningen.

"Efterskolerne har eleverne 24 timer i døgnet, og derfor kan vi skabe både nærhed og motivation hos eleverne. Derudover kan vi lynhurtigt få etableret de nødvendige relationer med erhvervsuddannelserne, der er brug for. Men det handler også om, at vi skal have mere fokus på erhvervsuddannelserne og de erhvervsrelaterede fag," siger han.

V: Flere skal vælge efterskole i 9. klasse
Hos oppositionspartiet Venstre er der heller ingen planer om at begrænse de unges mulighed for at vælge 10. klasse på en efterskole.

Selvom undervisningsordfører Peter Juel Jensen bakker op om anbefalingerne fra DA og LO, mener han fortsat, at efterskolen skal være for alle.

"Efterskolerne leverer et vældigt godt tilbud, som klæder de unge mennesker fagligt og personligt på og giver dem nogle sejre. Derfor har Venstre ikke umiddelbart nogle tanker om at gå ind og pille ved 10. klasse på efterskolerne," siger han.

Peter Juel Jensen understreger dog, at han gerne ser, at flere unge begynder at vælge efterskole i 9. klasse.

"På den måde kan de komme hurtigere igennem folkeskolen og videre på en ungdomsuddannelse," siger venstreordføreren.