Rita Bundgaard: Skal statsadministrationen betale regningen for velfærd?

Af Rita Bundgaard
Formand, HK Stat  

2,2 milliarder kroner ekstra til velfærd i kommunerne. 1,5 milliarder kroner mere til regionerne. Og et hul i kassen på 3,5 milliarder kroner ifølge Nicolai Wammens rituelle kassetjek. Regnestykket går ikke op. Og oven i det ligger en meget stor regning for at rydde op i skatteforvaltningen.

Den nye regering har lovet mere velfærd, og finansministeren har, som andre før ham, lovet at spare på det ikke så præcise ”administration”. 

”Vi vil gerne have, at flere penge bruges i den borgernære service, og færre penge bruges på administration," sagde finansministeren i august til Ritzau.

Mindre tid til borgernær service
I HK Stat oplever vi, at vores medlemmer i høj grad leverer ”borgernær service”. Hvad enten de tager vagttelefoner, administrerer jagt- og våbentilladelser i politiet, uddeler (og kontrollerer) EU-milliarder i Landbrugsstyrelsen, assisterer forskere og studerende i universiteternes laboratorier eller vejleder små virksomheder om moms og skat.

Vores 21.000 aktive medlemmer arbejder på tværs og i alle hjørner af staten. Nogle er mindre synlige for borgere og politikere end andre, men sandheden er desværre, at mange bukker under for et alt for stort arbejdspres.

Det giver ingen mening, at læger, lærere, forskere, dommere, politibetjente og andre faggrupper i endnu større omfang end i dag skal udføre administrative opgaver, som de hverken er uddannet til eller har lyst til.

Rita Bundgaard
Formand, HK Stat

I staten har to-procentsbesparelserne kørt i mange år, og når ingen tager ansvar for at fjerne opgaver, har det en høj pris for de færre medarbejdere, der løber hurtigere og hurtigere.

Vi ved kun alt for godt fra Skat, hvor dyrt det er at rette op, når et område først er brudt helt sammen.

Akademikere i administrationen
De løbende besparelser rammer ofte de administrative medarbejdere. Men det giver ingen mening, at læger, lærere, forskere, dommere, politibetjente og andre faggrupper i endnu større omfang end i dag skal udføre administrative opgaver, som de hverken er uddannet til eller har lyst til.

Der er behov for at vende bøtten og se på, hvordan vi kan løse opgaverne mere effektivt. Om vi kan blive bedre til LEON: at løse opgaven ved det Lavest Effektive OmkostningsNiveau.

De seneste ti år er andelen af akademikere i staten steget med cirka 60 procent. Der kan være gode grunde til at ansætte flere med en lang uddannelse, men analyser fra AE har vist, at 4.000 personer med en akademisk uddannelse udfører administrative jobs. Det koster. Og det er ikke LEON.