SF i EU: Platformenes gråzonemodeller skaber en illusion om frit valg

Arbejdere i Danmark har gennem århundreder knoklet for at få de gode vilkår, vi har i dag. Men de hårdt tilkæmpede rettigheder er under pres af platformsvirksomhederne, der ved at benytte sig af lyssky forretningsmodeller undviger al form for ansvar.

Det betaler medarbejderne en høj pris for. De tvinges til at give køb på rettigheder som løn under sygdom og tillæg for aftenarbejde. Det giver et samfund af medarbejdere på et A-hold, der er reelle arbejdstagere, og et B-hold, hvor man hører under kategorien ‘selvstændig’ – og derfor reelt har meget lidt beskyttelse, hvis man eksempelvis kommer ud for en ulykke. 

Platformsvirksomhederne mener, deres kurere kan arbejde, når de har lyst – og den idé lyder måske sympatisk i teorien. At eksempelvis nogle studerende har en fordel af selv at kunne bestemme, hvornår de arbejder. Men det er desværre en frihed med individuelle og kollektive konsekvenser.

Platforme skaber et ræs mod bunden

Når der kommer en ny gruppe arbejdere, som frivilligt og ufrivilligt opgiver arbejdsvilkår, skabes der i praksis et langt mere ureguleret marked for arbejdskraft. Selvom mange ikke tænker over det, underbyder arbejdstagerne indirekte hinanden i konkurrencen om, hvis arbejdskraft der kan tilbydes billigst.

Det kan have store konsekvenser at være i kategorien ‘selvstændig’ i stedet for ‘medarbejder’. Og det er den enkelte ikke nødvendigvis klar over.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Resultatet er et ræs mod bunden. Og det er netop det, fagbevægelsen historisk har kæmpet imod ved at gå sammen i fællesskab for at kæmpe for gode vilkår på arbejdspladsen i stedet for at være i konkurrence med hinanden.

Virksomheder fremhæver ofte manglende beskyttelse som individets frie valg, og at man i stedet vælger at nyde de friheder, som den arbejdsform giver. Desværre er det ofte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der er i disse jobs. Som mange af de vidnesbyrd fra medarbejdere på platformsvirksomheder fortæller, er valgfriheden en illusion.

Alt for mange må tage usikre jobs af nød, og det gør dem nemme for virksomhederne at udnytte. Det er også ofte dem, som har sværest ved at navigere i indviklede systemer og i sidste ende kan risikere at være uden forsikring, hvis de kører galt i den københavnske myldretid.

Store forhåbninger til nyt direktiv

Det kan have store konsekvenser at være i kategorien ‘selvstændig’ i stedet for ‘medarbejder’. Og det er den enkelte ikke nødvendigvis klar over. Et eksempel er barselsorlov og den nye barselsaftale, hvor netop selvstændige undtaget med argumenter fra de små og mellemstore virksomheders organisation, SMVDanmark, der lyder, at du ikke blot kan sætte autosvar til som selvstændig. 

I debatten om barsel til selvstændige har ingen nævnt cykelbuddet eller rengøringshjælpen, der selv skal bidrage til barslen via en allerede lav løn. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan man som falsk selvstændig ryger mellem to stole i et arbejdsmarked, hvor reguleringen ikke har kunnet følge med de nye typer arbejdsformer, der er blomstret op.