Debat

SF i EU: Platformenes gråzonemodeller skaber en illusion om frit valg

Når platformsvirksomheder giver frihed til selv at bestemme sin arbejdstid, er det en frihed med individuelle og kollektive konsekvenser. Nyt EU-direktiv skal sætte en stopper for gråzonemodellerne, skriver medlem af Europa-Parlamentet Kira Marie Peter-Hansen (SF). 

Hvis det stod til mig, skulle direktivet udvides til ikke kun at gælde platformsvirksomheder, men alle former for falske selvstændige, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF).
Hvis det stod til mig, skulle direktivet udvides til ikke kun at gælde platformsvirksomheder, men alle former for falske selvstændige, skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF).Foto: Jan VAN DE VEL
Kira Marie Peter-Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arbejdere i Danmark har gennem århundreder knoklet for at få de gode vilkår, vi har i dag. Men de hårdt tilkæmpede rettigheder er under pres af platformsvirksomhederne, der ved at benytte sig af lyssky forretningsmodeller undviger al form for ansvar.

Temadebat

Undergraver eller nytænker platformsindustrien den danske model? 

Udgør platformsindustrien et egentligt problem for det danske og europæiske arbejdsmarked, eller om de blot er billedet på en virkelighed, der nytænker begreberne ‘lønmodtager’ og ‘arbejdsgiver’? 

Skal virksomhederne tvinges til at ansætte de platformsmedarbejdere, som de selv betegner som selvstændige partnere, på traditionelle lønmodtagervilkår? Eller er den nye konstruktion udtryk for, at både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser en fleksibilitet, som fagbevægelsen ikke leverer i dag? 

Er det nødvendigt, at EU griber ind? Og hvordan skal det nye direktiv i så fald se ud? 

De spørgsmål stiller Altinget Arbejdsmarked i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og arbejdsmarkedets aktører vil diskutere, om platformsvirksomhederne undergraver eller nytænker den danske model.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til [email protected].

Det betaler medarbejderne en høj pris for. De tvinges til at give køb på rettigheder som løn under sygdom og tillæg for aftenarbejde. Det giver et samfund af medarbejdere på et A-hold, der er reelle arbejdstagere, og et B-hold, hvor man hører under kategorien ‘selvstændig’ – og derfor reelt har meget lidt beskyttelse, hvis man eksempelvis kommer ud for en ulykke. 

Platformsvirksomhederne mener, deres kurere kan arbejde, når de har lyst – og den idé lyder måske sympatisk i teorien. At eksempelvis nogle studerende har en fordel af selv at kunne bestemme, hvornår de arbejder. Men det er desværre en frihed med individuelle og kollektive konsekvenser.

Platforme skaber et ræs mod bunden

Når der kommer en ny gruppe arbejdere, som frivilligt og ufrivilligt opgiver arbejdsvilkår, skabes der i praksis et langt mere ureguleret marked for arbejdskraft. Selvom mange ikke tænker over det, underbyder arbejdstagerne indirekte hinanden i konkurrencen om, hvis arbejdskraft der kan tilbydes billigst.

Det kan have store konsekvenser at være i kategorien ‘selvstændig’ i stedet for ‘medarbejder’. Og det er den enkelte ikke nødvendigvis klar over.

Kira Marie Peter-Hansen (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Resultatet er et ræs mod bunden. Og det er netop det, fagbevægelsen historisk har kæmpet imod ved at gå sammen i fællesskab for at kæmpe for gode vilkår på arbejdspladsen i stedet for at være i konkurrence med hinanden.

Virksomheder fremhæver ofte manglende beskyttelse som individets frie valg, og at man i stedet vælger at nyde de friheder, som den arbejdsform giver. Desværre er det ofte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der er i disse jobs. Som mange af de vidnesbyrd fra medarbejdere på platformsvirksomheder fortæller, er valgfriheden en illusion.

Alt for mange må tage usikre jobs af nød, og det gør dem nemme for virksomhederne at udnytte. Det er også ofte dem, som har sværest ved at navigere i indviklede systemer og i sidste ende kan risikere at være uden forsikring, hvis de kører galt i den københavnske myldretid.

Store forhåbninger til nyt direktiv

Det kan have store konsekvenser at være i kategorien ‘selvstændig’ i stedet for ‘medarbejder’. Og det er den enkelte ikke nødvendigvis klar over. Et eksempel er barselsorlov og den nye barselsaftale, hvor netop selvstændige undtaget med argumenter fra de små og mellemstore virksomheders organisation, SMVDanmark, der lyder, at du ikke blot kan sætte autosvar til som selvstændig. 

I debatten om barsel til selvstændige har ingen nævnt cykelbuddet eller rengøringshjælpen, der selv skal bidrage til barslen via en allerede lav løn. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan man som falsk selvstændig ryger mellem to stole i et arbejdsmarked, hvor reguleringen ikke har kunnet følge med de nye typer arbejdsformer, der er blomstret op.

Læs også

Det er et grænseoverskridende problem, der kræver europæiske løsninger. Derfor er der også store forhåbninger til det kommende direktiv om platformsarbejde, som forventes til december. Her står hele venstrefløjen sammen med et klart krav om, at hvis man er arbejdstager, så er man arbejdstager. 

Vi forventer derfor, at Kommissionens forslag etablerer det, der kaldes en formodning om et ansættelsesforhold, hvor man er ansat, medmindre arbejdsgiveren kan bevise det modsatte. Hvis det stod til mig, skulle det udvides til ikke kun at gælde platformsvirksomheder, men alle former for falske selvstændige. Du må ikke kunne være selvstændig, når du kun arbejder for én virksomhed. 

Lad os én gang for alle sætte en stopper for platformsvirksomhedernes gråzonemodeller, hvor arbejdere bevidst fejlklassificeres som selvstændige for at spare penge. Det har vi en pligt til at løse i fællesskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kira Marie Peter-Hansen

MEP (SF)
studerer bachelor i international relations (Vesalius College, Belgien)

0:000:00