Skal Wolt reguleres? Sådan står partierne

EU-Kommissionen vil regulere de store platformsvirksomheder om Wolt og Uber langt hårdere, så flere bude og chauffører bliver ansat som lønmodtagere. Det er dog endnu uvist, hvordan regeringen vil implementere direktivet i Danmark. Her giver tre beskæftigelsesordførere giver deres bud på, hvorvidt platformsarbejdere skal reguleres mere i lovgivningen. 

Beskæftigelsesordførerne er i øjeblikket i dialog med regeringen om, hvordan det nye EU-direktiv om platformsarbejde skal implementeres i dansk lov.&nbsp;<br>Her giver Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet deres bud på, hvorvidt&nbsp;platformsvirksomheder skal reguleres og hvordan. På billedet ses Hans Andensen fra Venstre.&nbsp;
Beskæftigelsesordførerne er i øjeblikket i dialog med regeringen om, hvordan det nye EU-direktiv om platformsarbejde skal implementeres i dansk lov. 
Her giver Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet deres bud på, hvorvidt platformsvirksomheder skal reguleres og hvordan. På billedet ses Hans Andensen fra Venstre. 
Foto: Philip Davali
Marie Schønning Jensen

Er platformsvirksomheder en udfordring for den danske arbejdsmarkedsmodel?  

Alex Vanopslagh (LA): "En stor del af den danske lovgivning er skabt ud fra den måde, som arbejdsmarkedet typisk er organiseret på. Når nye organisationsformer opstår, skal man selvfølgelig kigge lovgivningen igennem og sikre, at den er tidssvarende. Platformsvirksomhedernes fremkomst kalder på nogle nye tiltag eksempelvis på skatteområdet. Men overordnet set er der ikke et stort problem." 

Henrik Møller (S): "Hvis man ser på antallet af personer på platformsvirksomheder, er det ikke noget alarmerende tal. Men selve konstruktionen er en udfordring for den danske model, da den ikke kan passes ind i modellen. På sigt er det en stor udfordring, hvis det bliver normalen, at man er sin egen arbejdsgiver. Langsomt vil lønmodtagerbegrebet så forsvinde. Men det har vist heldigvis lange udsigter." 

Hans Andersen (V): "Generelt er det positivt, at nye virksomheder kommer til Danmark og bidrager til økonomien og beskæftigelsen og imødekommer et behov hos mange mennesker. Det er også positivt, hvis det skaber innovation, nye produkter og giver mulighed for at arbejde på nye og mere fleksible måder. Det er klart, at der i den proces kan opstå uklarhed over, om man er ansat eller arbejder selvstændigt, og her skal vi skabe klarhed. For Venstre er det dog ikke et mål at få disse virksomheder lukket, modsat regeringen. Det er jo helt åbenlyst, at mennesker gerne vil bruge de nye services, og ikke mindst, at mennesker gerne vil arbejde med dem." 

Hvad skal regeringen gøre for at integrere platformsvirksomheder i den danske model? 

Alex Vanopslagh (LA): "Man skal løbende holde øje med, om lovgivningen skaber uhensigtsmæssigheder i forhold til platformsvirksomheder. Men på de store linjer skal regeringen ikke foretage sig noget, fordi de store spørgsmål om løn og arbejdsvilkår er en faglig og ikke en politisk kamp." 

Henrik Møller (S): "Jeg har forhåbninger til, at et kommende EU-direktiv om platformsarbejde kan være med til at regulere området. Det afventer vi og tager så efterfølgende stilling til, om der er behov for yderligere." 

Hans Andersen (V): "Vi ønsker først og fremmest, at vi får nogle klare og målrettede regler i EU-regi, der kun rammer de egentlige platformsvirksomheder, og som ikke skaber unødige gener for hverken virksomheder eller de danskere, der går på arbejde hver dag. Det indebærer, at vi tillader den fleksibilitet og den frihed, som platformene giver for den enkelte, samtidigt med at vi skaber sikkerhed for skattebetaling og klarhed over, om der er tale om selvstændige eller lønmodtagere. Så der er brug for, at regeringen i forhold til direktivet fra EU-kommissionen om platformsøkonomi får sikret, at direktivforslaget begrænses væsentligt i dets anvendelsesområde, så det bliver vanskeligere at blive betegnet lønmodtager, samt får begrænset de meget omfattende oplysningskrav i direktivet." 

Er det primært platformsvirksomhederne, der skal give sig for at passe ind i den danske arbejdsmarkedsmodel, eller bør fagbevægelsen opdatere sine krav for at følge med fremtidens arbejdsmarked? 

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00