Studerende: Allerede under uddannelsen tvivler vi på et arbejdsliv som pædagog

Næsten en tredjedel af pædagoguddannelsens 3,5 år består af praktikker, hvor vi er ude og arbejde i det pædagogiske felt, i mit tilfælde i dagtilbud.

Her får vi et indblik i, hvordan arbejdslivet ser ud for pædagoger på godt og ondt.

I vores lange seksmånedspraktikker er vi en del af normeringen og ansat på lige vilkår med vores kollegaer.

Den samme fortælling går igen og igen: En hverdag, der ofte er præget af travlhed, sygemeldinger blandt pædagogkollegaer, vikarer og manglende tid til vejledning og stuemøder.

Esther Sophia Young
Pædagogstuderende, Københavns Professionshøjskole

Arbejdsvilkår hænger ikke sammen

Under praktikkerne har vi månedlige studiedage, hvor de studerende deler praksiserfaringer fra hverdagen som pædagog.

Her går den samme fortælling igen og igen: En hverdag, der ofte er præget af travlhed, sygemeldinger blandt pædagogkollegaer, vikarer og manglende tid til vejledning og stuemøder.

Selvfølgelig er der en masse utroligt givende øjeblikke med børn og fantastiske kollegaer, og når man har valgt en uddannelse som pædagoguddannelsen, så er det netop fordi, man har en kæmpe motivation for det pædagogfaglige arbejde.

Der kan også være stor forskel blandt dagtilbud og normeringen på det givne sted.

Når man kigger ind i sin fremtid som pædagog, har man fravalgt højere lønnet arbejde og andet slags arbejde, der er mere anerkendt i samfundet, for at varetage et omsorgsarbejde.

Lige præcis derfor er det så ærgerligt, at må erkende, at de arbejdsvilkår, man ofte er betinget, ikke nødvendigvis understøtter det arbejde, man har drømt om.

Den faglighed, som man har tillært sig på uddannelsen og brænder for, kræver ofte tid og nærvær og en normering, der ikke eksisterer.

Intet overskud efter arbejde

Jeg elsker arbejdet, men allerede i mine praktikker mærkede jeg til sidst hvor presset, jeg var.

Mange dage måtte jeg tage hjem efter arbejde og bare sove.

Det var ikke rart gang på gang at sidde med flere grædende børn på mit skød, fordi der ikke var nok voksne til stede til, at jeg bare kunne trøste ét barn.

Eller høre mine kollegaer snakke om, hvordan de ingen overskud har til at ses med deres venner efter arbejde, fordi dagen har været så presset.

Det var ikke rart gang på gang at sidde med flere grædende børn på mit skød, fordi der ikke var nok voksne til stede til, at jeg bare kunne trøste ét barn.

Esther Sophia Young
Pædagogstuderende, Københavns Professionshøjskole

Eller flere uger i træk at måtte springe stuemøder over — vores ene mulighed for at kunne planlægge og sparre med hinanden fagligt — fordi der var mangel på personale den dag.

Eller høre fra en af mine medstuderende, at hun stod alene med en vikar og en hel børnehavestue en af hendes første dage i praktik. 

Der har i flere år været pædagogmangel, og den mangel stiger kun — men jeg tror ikke på, at dette ændrer sig, medmindre der sker store forandringer, der forbedrer pædagogernes arbejdsvilkår.