Topforhandler: Konflikt er en nødvendig del af den danske model
DEBAT: OK18 viste styrken ved den danske model, da det til sidst lykkedes at indgå en god aftale på statens område. Den danske model har derfor ikke brug for justeringer fra Christiansborg, mener Flemming Vinther, topforhandler for de statsansatte.
Sofie Hvemon
RedaktionsassistentAf Flemming Vinther
Formand i HKKF og topforhandler for de statsansatte
For et år siden klokken 11:55 den 12. april 2018 svømmede Facebook over af billeder af offentligt ansatte med skilte, hvor der stod: ”En løsning for alle”. HK’ere, politibetjente, akademikere, lærere – ja selv udsendte soldater i Kabul – viste, at de krævede en aftale for alle offentligt ansatte.
De mange billeder gjorde indtryk på mig som forhandler for de 180.000 statsansatte og på min modpart: Moderniseringsstyrelsen og innovationsminister Sophie Løhde (V). Og til allersidst lykkedes det at indgå en god aftale på statens område.
Dermed viste OK18 styrken ved den danske model – også på det offentlige arbejdsmarked. Det er ikke altid let, men det er afgørende for vores velfungerende danske arbejdsmarked, at parterne finder fælles løsninger.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Derfor skal den danske model hverken ”justeres” eller ”suppleres” fra Christiansborg. Politikerne skal hverken opfinde mindstelønninger eller ophæve den ene parts krav til lov, som det skete med lærerne i 2013.
Ændringer af modellen
Skal der ændres på modellen, skal det ske i enighed og på opfordring fra de parter, der skal føre modellen videre. Skal Danmark fortsat have et arbejdsmarked, som både sikrer vækst og velstand, skal parterne have ansvaret for at finde løsninger, indgå aftaler og håndhæve dem.
Det er i høj grad den dialog og de løsninger, vi finder i hverdagen, som er årsagen til, at det danske arbejdsmarked er så velfungerende.
Flemming Vinther
Formand i HKKF og topforhandler for de statsansatte
Det kræver, at politikerne blander sig udenom. Og det kræver is i maven, fordi modellen også indebærer risikoen for konflikt.
Ved OK18 var konflikten nær faretruende. Lønmodtagerne havde udtaget cirka ti procent til strejke, og på statens område svarede arbejdsgiver igen med et lockoutvarsel på cirka 90 procent af de ansatte. Også regioner og kommuner var ude med lammende lockoutvarsler.
Var konflikten kommet, var offentlig transport, daginstitutioner, offentlig administration og meget mere lukket ned, fordi de ansatte var sendt hjem. Mange danske familier og virksomheder bekymrede sig om konsekvenserne. Det gjorde jeg også. For konfliktvåbenet er voldsomt.
Derfor er konflikt ikke noget, vi forhandlere tager let på. Men konflikt er også en nødvendig del af den danske model. Netop fordi konsekvenserne er så voldsomme, kan varslet om konflikt være med til at presse parterne til at finde løsninger.
Det så vi ved OK18. Truslen om konflikt fik forligsmanden til at forlænge forhandlingerne og parterne til at finde løsninger. Derfor er det også en farlig vej at gå at pille ved retten til at varsle konflikt. Konflikten er nogle gange det pres, der skal til for at finde løsninger. Men konflikt er aldrig målet i sig selv.
Mere end konflikt og forhandlinger
Den danske model er heldigvis meget mere end mulig konflikt og de forhandlinger, der sker hvert andet til tredje år, og som vi alle hører om, fordi medierne interesserer sig for dem.
Modellen handler i høj grad om dialog og samarbejde mellem lønmodtager og arbejdsgiver i hverdagen. Det gælder på de enkelte arbejdspladser, hvor ledelse og tillidsrepræsentanter finder løsninger på konkrete spørgsmål. Og det gælder på ”det centrale bord”, hvor jeg og Centralorganisationernes Fællesudvalg er i dialog med Moderniseringsstyrelsen om udfordringer på statens arbejdsmarked.
Og der er nok af udfordringer, hvor vi har brug for fælles løsninger. Nogle gange er det arbejdsgiver, der har behovet. Som når politikerne vælger at udflytte statslige arbejdspladser, og der er brug for svar på, hvordan det kan ske i samarbejde med de ansatte. Andre gange har vi lønmodtagere behovet. Som når vi har brug for at sikre tillidsrepræsentanter på alle arbejdspladser til gavn for kolleger og arbejdsplads.
Fælles udfordringer
Endelig er der vores fælles udfordringer. Som hvordan vi sikrer et arbejdsliv i balance – hele livet, og også når pensionsalderen stiger og stiger. Eller hvordan vi sikrer attraktive statslige arbejdspladser, hvor den enkelte medarbejder udvikler de nødvendige kompetencer i takt med samfundsudviklingen.
Det er i høj grad den dialog og de løsninger, vi finder i hverdagen, som er årsagen til, at det danske arbejdsmarked er så velfungerende.
Derfor ser jeg frem til samarbejdet med vores modpart i Moderniseringsstyrelsen, som skal skabe grundlag for den næste forhandling i OK21.
Det fortjener de statsansatte. Det fortjener Danmark. Og det fortjener den danske model.