Trampolinhuset: Demokratisk medborgerskab øger integrationen

DEBAT: Flygtninge og asylansøgere skal ikke kigge ind i en væg, de skal og vil i beskæftigelse. Vejen til integration på arbejdsmarkedet er at afkorte asylfasen, opbygge et socialt fællesskab og blive en del af et demokratisk medborgerskab, skriver Morten Goll.

Af Morten Goll
Direktør i Trampolinhuset

Sund fornuft ser forskellig ud, alt efter hvilket verdensbillede man abonnerer på. Derfor skal man nogle gange være varsom med at appellere til den sunde fornuft. Jeg vil dog alligevel vove mig ud i det.

De fleste vil være enige i, at det er en dårlig idé som asylansøger eller flygtning at sidde isoleret på sit værelse og stirre ind i en hvid væg i halvandet år, før man går i gang med at lede efter et arbejde, lære et nyt sprog og opkvalificere sig til et job.

Ikke desto mindre er det dagligdagen i landets asylcentre, hvor beboerne venter på ubestemt tid, indtil de en dag bliver afvist eller får opholdstilladelse.

God integration er at undgå den hvide væg. Hvis vi vil forbedre integrationen, er vi nødt til at skabe et effektivt alternativ til den klientgørelse, som asylsystemet desværre forårsager. Det har været Trampolinhusets mantra igennem de sidste syv år. Vi er sat i verden for at udvikle nye og effektive metoder til integration af flygtninge i Danmark.

Derfor åbnede vi i 2010 et medborgerhus, som inviterede asylansøgere til at forlade isolationen og den hvide væg til fordel for socialt samvær med frivillige danskere. Vi har gennem årene udviklet en model, der hviler på tre søjler. ’Socialt netværk’, ’Demokratisk Medborgerskab’ og ’Rådgivning/Systemforståelse’. Ved at give mulighed for et socialt netværk, som også omfatter danskere, vokser asylansøgerne ind i rollen som medborgere uden CPR-numre.

Mange af vores frivillige fra asylcentrene udtrykker, at i Trampolinhuset er man et ganske almindeligt menneske, mens man i asylcentret er et nummer i en statistik. Asylsystemet behandler dig som klient, mens Trampolinhuset giver dig mulighed for at træde i karakter som et individ med resurser, som fællesskabet har brug for.

Demokratisk medborgerskab øger integrationen
Ved at tilbyde demokratisk medborgerskab giver vi alle vores frivillige et grundkursus i demokrati forstået som en livsform og en kultur. Man lærer det ved at praktisere det, og et af de vigtigste principper i den proces er, at godgørenhed er forbudt. Det demokratiske medborgerskab bliver først muligt, når offer/hjælper-relationen er afløst af ligeværd og gensidig respekt.

Ved at tilbyde rådgivning og systemforståelse sikrer vi, at vores frivillige asylansøgere forstår den proces, som de er centrum for, og dermed oplever at få en fair behandling i deres asylsag. Vi formidler de grundlæggende principper i dansk forvaltningskultur, fra udlændingestyrelsen til det kommunale jobcenter. At skabe transparens er en af de vigtigste opgaver, hvis man vil sælge demokratiet til de nye borgere. 

Så langt så godt… Lige så længe Trampolinhuset har eksisteret, har vores frivillige medborgere uden CPR-numre udtrykt stor taknemmelighed for de tre søjler i indsatsen. Men taknemmeligheden følges altid op af dette spørgsmål: Hvordan finder jeg et job?

Det spørgsmål vidner om, at flygtninge ikke forestiller sig et liv, hvor de lever på statens nåde, men et liv i uafhængighed. Og for os i Trampolinhuset, som ser det demokratiske medborgerskab, som er det ultimative mål, er det klart, at det medborgerskab inkluderer, at borgerne i videst muligt omfang bidrager til fælleskassen og sørger for sig og sine.

Derfor har vi i to år arbejdet med en plan for, hvordan vi kan skaffe vores medborgere uden CPR-numre arbejde.

Civilsamfundsaktør som jobcenter
Som civilsamfundsaktører lå det ikke lige til højrebenet at springe ud som jobcenter, men for halvandet år siden ringede jeg til direktøren for en af Danmarks mest succesfulde konsulentbureauer på integrationsområdet, LG Insight.

De har mange års erfaring med at udvikle integrationsløsninger for flygtninge, kontanthjælpsmodtagere og andre grupper, som er blevet udelukket fra arbejdsmarkedet af den ene eller den anden grund.

Vi blev enige om at forsøge at kombinere vores erfaringer i et nyt udviklingsmål for Trampolinhuset, nemlig opkvalificering og aktiv udplacering på arbejdsmarkedet af vores frivillige. Det er blevet til den fjerde søjle i Trampolinhusets helhedsorienterede integrationsindsats. Vi kalder alle fire ben for Next Practice, fordi den samlede indsats er vores bud på, hvordan vi skal løse opgaven med at integrere vores nye borgere i samfundet.

Next Practice er et initiativ fra civilsamfundet, og det er måske vores største aktiv. Det er medborgere, der tager ansvar for hinanden og beslutter sig for i fællesskab at udvikle demokratiet og gøre det til en motor i integrationsprocessen.

Hal Koch beskrev i “Hvad er demokrati”, hvor vigtigt det er at have stærke civile organisationer, som samler borgerne på kryds og tværs for med vidt forskellige formål for øje at praktisere demokratiet som livsform og kultur.

Den aktivitet skaber sammenhængskraft og højner vidensniveauet i befolkningen, hvilket giver politikerne et fornødent modspil og medspil i udviklingen af samfundet. Hal Kochs demokratiforståelse hviler også på ubetinget gensidig respekt og indebærer både, at flertallet har ansvar for at inddrage mindretallet i den løsningsorienterede dialog, og at mindretallet er forpligtet til at gå med i dialogen. Det er derfor, det er så effektivt et middel til integration. 

Det er ikke en let øvelse, og de sidste 40 års forfejlede integration viser, at man ikke bare kan lade stå til og håbe på det bedste, når der ankommer folk fra vidt forskellige kulturer til vores land.

Parallelsamfundene er resultatet af den ansvarsløse håndtering af integrationen, som skiftende røde, blå og rødblå regeringer har stået for siden 1970’erne. Vores svar på denne udfordring er Next Practice: en helhedsorienteret proces, der tager udgangspunkt i demokratiet, sådan som Hal Koch forstod det.

Det er en håndgribelig og praktisk orienteret proces, som man mærker på krop og i sind, som skaber sammenhængskraften. Når man udfordrer virkeligheden, så risikerer man at få blå mærker. Men det er bedre end at stirre ind i en hvid væg, samtidig med at man fantaserer om de andre.

Next Practice finansieres for en 3-årig periode af TrygFonden og Tuborg Fondet. Efter denne testperiode er det tanken at rulle metoden ud i hele landet, i et bredt samarbejde med kommuner og virksomheder.

Forrige artikel Debat: Handicappede diskrimineres i lovgivningen Debat: Handicappede diskrimineres i lovgivningen Næste artikel Troels Lund gør status: Året der gik på beskæftigelsesområdet Troels Lund gør status: Året der gik på beskæftigelsesområdet