V: Gymnasierne og erhvervsskolerne skal selv fastsætte optagelseskrav

Det mener Venstre, som nu vil give landets ungdomsuddannelser mulighed for selv at sortere i de elever, der søger ind efter grundskolen.

Målet er at styrke kvaliteten på ungdomsuddannelserne, og det kan eksempelvis ske via optagelsessamtaler eller ved at indføre karakterkrav på de enkelte uddannelser, siger uddannelsesordfører Peter Juel Jensen.

"Gymnasierne og erhvervsskolerne skal have mere frihed til selv at bestemme, hvem de vil optage. Det skal ske på baggrund af synlige og objektive kriterier, og institutionerne skal samtidig forpligtes til at sikre, at de unge der bliver optaget, rent faktisk også gennemfører uddannelsen. På den måde kommer uddannelsesinstitutionerne til at tage et større ansvar for de unges uddannelsesfærd," siger han.

Peter Juel Jensen understreger, at det ikke handler om at udelukke nogle fra at tage en ungdomsuddannelse, men blot om at sikre sig, at de unge er klædt ordentligt på.

Gymnasierne og erhvervsskolerne skal have mere frihed til selv at bestemme, hvem de vil optage. Det skal ske på baggrund af synlige og objektive kriterier, og institutionerne skal samtidig forpligtes til at sikre, at de unge der bliver optaget, rent faktisk også gennemfører uddannelsen.

Peter Juel Jensen (V)
Uddannelsesordfører

"Vi vil jo ikke lade de unge, der ikke har de rette kvalifikationer, sejle i deres egen sø. Her skal vi via 10. klasse eller andre tilbud sørge for, at de unge bliver klædt godt nok på til en ungdomsuddannelse," siger han.

Afgangsprøven skal fylde mere
Meldingen kommer efter den seneste tids debat om optaget på især erhvervsskolerne.

I det seneste årti er antallet af unge, som søger ind på erhvervsuddannelse, raslet ned, og ifølge flere aktører er de unge ikke gode nok til at læse, skrive og regne, når de begynder.

Det fik i midten af maj LO og DA til melde ud, at de unge som minimum skal have bestået afgangsprøven i dansk og matematik for at blive lukket ind på en erhvervsskole.

Samme krav havde Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative med til forhandlingerne om den netop afsluttede folkeskolereform, men det blev dog afvist af regeringen.

I stedet blev der skrevet ind i aftaleteksten, at afgangsprøven "skal have en øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne". Derudover bliver der igangsat en analyse af, hvordan man kan få prøven til at veje tungere, og den skal efter planen ligge klar til efteråret, hvor erhvervsskolerne skal igennem reformmøllen.

"Egnede" skal kunne screenes
At regeringen ikke ville acceptere karakterkravet, ærgrer Peter Juel Jensen, som mener, at det er en klar sammenhæng mellem eleverne faglige kvalifikationer og deres gennemførelsesprocent.

Men personlig motivation kan også have en betydning, understreger Peter Juel Jensen, og derfor vil han give ungdomsuddannelserne mulighed for at screene alle elever, der søger ind.

Også dem, som er blevet erklæret egnede af deres UU-vejledere, hvilket ikke er muligt i dag.

"Dels kan man se, om de har de nødvendige faglige kvalifikationer. Men man vil også finde ud af, om de har den rigtige motivation," siger Peter Juel Jensen og understreger, at karakterkrav også kan have en positiv effekt.

Men hvis et gymnasium eksempelvis kan kræve, at eleverne som minimum skal have eksempelvis syv i dansk og fire i geografi - er der så ikke en risiko for, at de populære gymnasier bare begynder at sætte barren højere og højere, og at der derved kommer A- og B-gymnasier?

"Jeg kan ikke se, at den risiko skal være der. Med den nuværende taxameterstruktur er det ikke muligt at avle elitegymnasier, og derudover har vi ikke en tradition for, at unge danskere flytter langt for at få en ungdomsuddannelse. Man kan sagtens se spøgelser, hvis man vil, men for Venstre handler det om, at vi får lavet nogle gode, brugbare og mere attraktive ungdomsuddannelser," siger Venstres uddannelsesordfører.

S: Alle skal kunne være med
Hos Socialdemokraterne får udspillet fra oppositionspartiet en lunken modtagelse.

Børne- og undervisningsordfører Troels Ravn kan godt se det fornuftige i optagelsessamtaler, men understreger, at der grundlæggende handler om at styrke vejledningsindsatsen for de unge.

"At syv ud af ti vælger gymnasiet, er ikke en naturlig og rigtig fordeling, og det skal vi have løst. Der forhandler det i højere grad om vejledning og om at kvalificere de unges valg, så de vælger den rigtige ungdomsuddannelse til at begynde med," siger han.

I forhold til karaktergennemsnittet henviser Troels Ravn til den analyse af afgangsprøven, som er blevet igangsat i forbindelse med folkeskolereformen.

"Der er ingen tvivl om, at vi deler de borgerliges målsætning om, at de unge skal være så dygtige efter ti års skolegang, at de kan blive optaget på en ungdomsuddannelse. Men vi ser forskelligt på, hvad konsekvensen skal være, hvis de ikke består 9. klasseprøven. Regeringens målsætning er, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse, og den holder vi fast i. Derfor har vi som politikere et ansvar for, at der er uddannelser, som kan rumme alle de unge," siger Troels Ravn.

Gymnasierektorerne er positive
Anderledes positiv er responsen fra Gymnasieskolernes Rektorforening.

Ifølge formand Jens Boe Nielsen er det problematisk, at mange elever i dag bliver erklæret uddannelsesparate på eksempelvis efterskoler, hvor lærerne kun har kendt dem i et års tid.

"De lærere ved reelt ikke, om de er uddannelsesparate eller ej. Derfor mener jeg, at gymnasierektorerne skal have ret til at indkalde dem til en optagelsesprøve, hvis de mener, at eleverne vil få svært ved at klare tre år i gymnasiet," siger Jens Boe Nielsen, som samtidig er positiv over for at indføre karakterkrav på gymnasierne.

Han mener dog, at det bør være vejledende.

"Men en elev, der har fået 2 i snit i 9. klasseprøven, har intet at gøre på det almene gymnasium," siger formanden for gymnasierektorerne.

Fortsat brug for strukturændringer
Hos Danske Erhvervsskoler er tilbagemeldingen også positiv.

"Vi må erkende, at de nuværende uddannelsesparathedsvurderinger fra kommunernes side ikke har fungeret efter hensigten, og derfor kunne det være positivt, hvis skolerne fik større mulighed for selv at screene de unge, der muligvis ikke er uddannelsesparate. Det vil også betyde, at de kommer til at tage et større ansvar," siger direktør Lars Kunov, som dog understreger, at der skal være nogle tilbud til de unge, som ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse.

Danske Erhvervsskoler har løbende bakket op om kravet om, at de unge skal bestå dansk og matematik for at komme ind på en erhvervsuddannelse.

"Men vi er ikke så stålsatte, at vi ikke vil se på andre muligheder, og her kunne en anden screeningsmodel også være vejen frem. Jeg håber bare ikke, at debatten om optaget på erhvervsskolerne kommer til at styre hele reformdiskussionen. Det er blot en lille del af løsningen, og vi har brug for reformer af uddannelserne, hvis vi skal gøre uddannelserne mere attraktive for de unge," siger Lars Kunov.