Debat

Venstre: Forhandlinger om nyt fleksjobsystem er en politisk hastesag

Mens beskæftigelsesministeren nøler med at indkalde til forhandlinger om fleksjobordningen, spænder det nuværende system ben for tusinder af fleksjobbere, skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V). 

For Venstre er det altafgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor skal det også kunne betale sig for mennesker i fleksjob at arbejde flere timer, skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen. 
For Venstre er det altafgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor skal det også kunne betale sig for mennesker i fleksjob at arbejde flere timer, skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hans Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på tide, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) får indkaldt til forhandlinger, så vi i fællesskab får løst de mange udfordringer, der er forbundet med den nuværende fleksjobordning.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens fleksjobsystem strikkes sammen?

Altinget Arbejdsmarked giver i en ny temadebat ordet til partier, organisationer og eksperter, som vil diskutere, hvor de nuværende regler for fleksjob spænder ben, hvordan nye løsninger bør se ud, og hvad det konkret vil betyde for antallet af hænder på det danske arbejdsmarked.

Panelet består af:

  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv
  • Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA
  • Bent Bøgsted (DF), arbejdsmarkedsordfører
  • Helle Holt og Thomas Bredgaard, hhv. seniorforsker i Vive og professor ved Aalborg Universitet
  • Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
  • Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jakob Bigum Lundberg, landsformand i FSD
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi
  • Victoria Velàsquez (EL), beskæftigelsesordfører
  • Michael Pedersen, kommunikationschef i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere

------

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Venstre er klar, for der er en del, der skal rettes op på ved den nuværende fleksjobmodel, som i dag ikke fungerer optimalt.

I en evalueringsrapport af fleksjobreformen fra 2018 slås det blandt andet fast, at de fleksjobansatte kun i begrænset omfang går op i tid. Cirka 16 procent har øget timetallet, siden de startede, mens en tilsvarende del desværre er gået ned i timetal. Det er ikke optimalt. 

Ledighedsprocenten er faldet for mennesker, som er tilkendt et fleksjob, men vi har stadigvæk en ledighed på 17 procent i dag. I 2015 var ledighedsprocenten 22. I april 2015 var der 17.229 personer på ledighedsydelse, og i april 2021 er tallet 17.477 personer. 

Dette skal ses i sammenhæng med, at der er cirka 25.000 flere tilknyttet fleksjobordningen i dag. Det går dermed den rigtige vej, men vi er ikke i mål endnu, når det handler om at hjælpe de mennesker, som er bevilget et fleksjob, i arbejde. 

Nu skal der lyde en klar opfordring til at indkalde til forhandlinger, så vi i fællesskab kan gøre tilværelsen bedre for de mange mennesker, som har et fleksjob eller har fået tilkendt et.

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Virksomheder vil gerne løfte ansvar
For Venstre er det altafgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor skal det også kunne betale sig for mennesker i fleksjob at arbejde flere timer. I dag oplever mange fleksjobbere imidlertid, at det økonomisk ikke kan betale sig at arbejde flere timer om ugen. Det skal vi have gjort op med.

I forhold til progressionen i fleksjobbene skal vi stille større krav til kommunerne og jobcentrene om at være i tættere dialog med de personer, der er i fleksjob. Hvis borgeren har lyst og kan, skal fleksjobbet gerne udvikle sig til flere timer.

Et fastholdelsesfleksjob er et fleksjob i samme virksomhed, hvor man hidtil har haft sin vante gang. Det er blevet alt for svært at opnå et fastholdelsesfleksjob, efter reformen trådte i kraft. Det er bakket op af 63 faglige og sociale organisationer i samarbejdet ”Værdig Reform”.

Mange virksomheder vil nemlig gerne tage et stort socialt ansvar. Tidligere var fastholdelsesfleksjobbene en del af svaret og måden hvorpå, virksomhederne kunne gøre en reel forskel for deres medarbejdere, der ikke længere kunne arbejde fulde 37 timer. Derfor har vi brug for at se på, om kriterierne for at komme i fastholdelsesfleksjob er de rigtige. Det er nemlig helt afgørende, at vi både har virksomheder og medarbejdere med i arbejdet for at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: FOA: Reformtjek skal afskaffe stavnsbinding af fleksjobbere

I stedet for at håndtere et hypotetisk problem og gøre situationen værre, bør beskæftigelsesministeren snarest muligt indkalde til forhandlinger, så vi kan få løst problemet. 

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Hummelgaards mistillid gør ondt værre 
Aktuelt oplever flere mennesker, som er ansat i fleksjob i deres ægtefælles virksomhed, en kæmpe usikkerhed. Flere er sågar blevet fyret, fordi beskæftigelsesministeren har strammet praksis på området.

Det betyder, at der nu bliver gjort forskel på, om ægtefællens virksomhed er et aktieselskab, et anpartsselskab eller personligt ejet. Det giver absolut ingen mening, at man tillader det ene, men forbyder det andet. Derfor bør beskæftigelsesministeren hurtigst muligt trække stramningen tilbage, så der igen gives lov til fleksjob i sin ægtefælles virksomhed.

Venstre viser tillid til de enkelte fleksjobbere og deres ægtefæller. Det er kun rimeligt, nu hvor vi står i en situation, hvor ledigheden blandt fleksjobbere er for høj. I stedet for at håndtere et hypotetisk problem og gøre situationen værre, bør beskæftigelsesministeren derfor snarest muligt indkalde til forhandlinger, så vi kan få løst problemet. 

LÆS OGSÅ: LAFS: Hummelgaards sørgelige mistro koster hundredevis af fleksjob

Regler skal forenkles
Venstre mener også, at der skal ske forenklinger og øget fokus i fleksjobordningen. Det er afgørende, at fleksjobbere hjælpes til at bruge deres evner og kræfter på at komme tilbage i job.

Der er eksempelvis for stor forskel på landets kommuner, når det kommer til inddragelse af virksomheder i forhold til fleksjobansatte. Under halvdelen af de fleksjobvisiterede siger, at jobcentret bidrager med en klar plan for, hvordan de skal komme i job. Hvis vi skal lykkes med at få nedbragt ledigheden blandt fleksjobbere og øget deres timetal, er det her, vi skal tage fat.

Venstre ønsker at øge det økonomiske incitament for fleksjobbere til at arbejde flere timer, få nedbragt ledigheden gennem både øget fokus hos kommunerne og større brug af fastholdelsesfleksjob. Vi har desværre ventet alt for længe på regeringen.

Nu skal der lyde en klar opfordring til at indkalde til forhandlinger, så vi i fællesskab kan gøre tilværelsen bedre for de mange mennesker, som har et fleksjob eller har fået tilkendt et.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00