Debat

DA: Fleksjobreformen skulle få flere til at arbejde mere. Men det er aldrig lykkedes

Det samlede arbejdsudbud i fleksjobordningen er lavere i dag end før 2013-ændringen, selvom antallet af fleksjobbere er vokset betydeligt. Her er altså et stort skjult tab af arbejdsudbud, som svækker vækst, velstand og velfærd i Danmark, skriver vicedirektør Erik Simonsen. 

Når politikerne senere i år skal se på fleksjobordningen, er der brug for, at de ikke blot skraber let i overfladen, men ser på de grundlæggende systemfejl, skriver vicedirektør Erik Simonsen. 
Når politikerne senere i år skal se på fleksjobordningen, er der brug for, at de ikke blot skraber let i overfladen, men ser på de grundlæggende systemfejl, skriver vicedirektør Erik Simonsen. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Erik E. Simonsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

År efter år sætter antallet af fleksjobbere ny rekord. I 2020 rundede antallet af fleksjobbere 80.000 fuldtidspersoner og medregnes ledige fleksjobbere, når tallet næsten 100.000 fuldtidspersoner.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens fleksjobsystem strikkes sammen?

Altinget Arbejdsmarked giver i en ny temadebat ordet til partier, organisationer og eksperter, som vil diskutere, hvor de nuværende regler for fleksjob spænder ben, hvordan nye løsninger bør se ud, og hvad det konkret vil betyde for antallet af hænder på det danske arbejdsmarked.

Panelet består af:

  • Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv
  • Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA
  • Bent Bøgsted (DF), arbejdsmarkedsordfører
  • Helle Holt og Thomas Bredgaard, hhv. seniorforsker i Vive og professor ved Aalborg Universitet
  • Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark
  • Vibe Klarup, formand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Erik Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening
  • Jakob Bigum Lundberg, landsformand i FSD
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi
  • Michael Pedersen, kommunikationschef i Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere

------

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Stigningen har for alvor taget fart efter ændringen af fleksjob- og førtidspension, der trådte i kraft i 2013. Umiddelbart kan man derfor få det indtryk, at ændringen i 2013 har været en succes, fordi mange mennesker arbejder på deltid i et fleksjob.

Det er dog desværre en succes med væsentlige modifikationer. Den markante stigning i antal fleksjobbere er ikke modsvaret af et tilsvarende fald i antallet af personer på førtidspension og i ressourceforløb. Flere er langvarigt helbredsbetinget offentligt forsørget i dag end før ændringerne i 2013. En del af stigningen kan forklares ved stigende pensionsalder.

Desuden arbejder fleksjobberne i dag halvt så mange timer om ugen som før reformen. I gennemsnit arbejder en fleksjobber ni timer om ugen og mere end seks ud af ti fleksjobbere, der er kommet på fleksjob efter 2013, arbejder mindre end ti timer om ugen.

Skjult tab af arbejdsudbud
Konsekvensen er, at det samlede arbejdsudbud i fleksjobordningen er lavere i dag end før 2013-ændringen, selvom antallet af fleksjobbere er vokset betydeligt. Her er altså et stort skjult tab af arbejdsudbud, som svækker vækst, velstand og velfærd i Danmark.

Når politikerne senere i år skal se på fleksjobordningen, er der brug for, at de ikke blot skraber let i overfladen, men ser på nogle grundlæggende systemfejl i fleksjobordningen. Lad mig her nævne tre af dem.

En af intentionerne med den nye fleksjobordning var at skabe større økonomisk tilskyndelse for den enkelte fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer. Det er desværre langt fra lykkedes.

Erik Simonsen
Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

For det første var en af intentionerne med den nye fleksjobordning at skabe større økonomisk tilskyndelse for den enkelte fleksjobansatte til at øge antallet af arbejdstimer. Det er desværre langt fra lykkedes. Personer, der arbejder i fleksjob i den lavere ende af lønskalaen, har ingen gevinst ved at arbejde flere timer.

Ved en timeløn på eksempelvis 140 kroner i timen kan det som fleksjobber højst betale sig at arbejde ni timer om ugen. Ved at øge arbejdstiden til for eksempel 15 timer om ugen vil fleksjobberen altså få nul kroner ud af det. At mange fleksjobbere hænger fast i minifleksjob få timer om ugen, er derfor helt forståeligt, men også meget uhensigtsmæssigt.

Modellen må laves om, så fleksjobbere, der øger timetallet, ikke arbejder ”gratis”. DA forslår en model, hvor det offentlige tilskud i ordningen sættes ned til 89 procent af højeste dagpengesats for nye fleksjobbere suppleret med en bonusordning, der belønner fleksjobbere, som udvikler og bruger deres arbejdsevne.

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvordan skal fremtidens fleksjobsystem strikkes sammen?

Fleksjobberes faktiske arbejdsevne bør bruges bedre
For det andet er der i dag er ikke en entydig sammenhæng mellem den arbejdsevne, den enkelte fleksjobber har, når den pågældende bliver visiteret ind i ordningen, og det antal timer han eller hun efterfølgende arbejder i det konkrete fleksjob.

En stikprøveundersøgelse lavet af Ankestyrelsen i 2021 viser, at det gælder for cirka hver fjerde fleksjobber. Desuden er det forskelligt, hvordan kommunerne griber vurderingen af arbejdsevnen an.

Fleksjobberne skal i højere grad bruge den arbejdsevne, de faktisk har. DA foreslår, at alle kommuner systematisk vurderer og oplyser et cirka timetal, som fleksjobbere kan arbejde.

Erik Simonsen
Vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Fleksjobberne skal i højere grad bruge den arbejdsevne, de faktisk har. DA foreslår, at alle kommuner systematisk vurderer og oplyser et cirka timetal, som fleksjobbere kan arbejde, når de bliver visiteret ind i ordningen.

Vurderingen bør ske i forhold til arbejdsmarkedet generelt. Ligger timetallet eller intensiteten i det konkrete fleksjob væsentligt under kommunernes vurdering af arbejdsevnen, bør den pågældende fleksjobber maksimalt have fleksjobbet i eksempelvis seks måneder, som man også kender det fra supplerende dagpenge.

Kommuner skal hjælpe ledige fleksjobbere i job
For det trejde står knap hver femte fleksjobber uden arbejde på landsplan, og der er store kommunale forskelle.

I nogle kommuner er hver fjerde fleksjobber ledig, mens det er under 10 procent i andre. Det bør ikke være kommunegrænsen, der skal afgøre borgerens jobchancer.

Alle ledige fleksjobbere bør uanset bopæl modtage en effektiv hjælp fra kommunen til at komme i job. Sker det alligevel ikke, bør ledige fleksjobbere have ret til at få hjælp hos en godkendt aktør på kommunens regning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00