Bliv abonnent
Annonce
Samira Nawa
svarer
Kaare Dybvad Bek

Er det faktuelt forkert, at der er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere i gruppen af unge førtidspensionister?


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Beskæftigelsesudvalget, Spørgsmål 87

Anerkender ministeren, at det ikke er faktuelt korrekt, at der er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere i gruppen af unge førtidspensionister, som ministeren sagde i sit svar af 26. november 2025 på spørgsmål nr. S 159?

Svar fra mandag den 15. december 2025

Indledningsvis vil jeg fremhæve, at der aktuelt er forhandlinger på førtidspensionsområde.

Som det fremgår af Beskæftigelsesministeriets Status på arbejdsmarkedet februar 2025 var 265.400 personer på førtidspension i 2024. Af dem havde 79 pct. dansk oprindelse, mens knap 17 pct. var ikke-vestlige indvandrere (svarende til 45.100 personer). Blandt ikke-vestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder modtager 12 pct. førtidspension mod 7 pct. i befolkningen generelt. Dette peger på en tydelig overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension sammenlignet med befolkningen generelt.

Andelen af førtidspensionister er stigende med alderen, hvor ikke-vestlige indvandrere har markant højere andele på førtidspension pr. alderstrin efter 45-årsalderen sammenlignet med dansk oprindelse. Hvis man ser på 65-årige er 47 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, mens det for 65-årige med dansk oprindelse gælder for 14 pct.

Overrepræsentationen gælder ikke for personer under 40 år. Jeg skal derfor beklage sammenkoblingen ved den mundtlige besvarelse af S 159, da det ikke er faktuelt korrekt, at der er en overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere blandt unge førtidspensionister, da overpræsentationen ses efter 40-årsalderen.

Jeg vil dog fremhæve, at det for de unge førtidspensionister er væsentligt, at vi får løst den bekymrende udvikling i tilkendelser grundet psykiske lidelser. Førtidspension til unge skal være en absolut undtagelse.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026