Hvordan påvirker de gældende efterlønsmodregningsregler incitamentet til at arbejde deltid?

Efterløn er grundlæggende en tidlig tilbagetrækningsordning for medlemmer af en a-kasse. Det er muligt at arbejde ved siden af sin efterløn, men lønarbejde bliver som udgangspunkt fradraget i efterlønnen time for time. Et fuldtidsforsikret medlem på højeste sats modtager 22.041 kr. pr. måned, hvilket svarer til en timesats på 137,47 kr. (2026-niveau). Hvis ens timeløn er højere end det, vil man få mere for én løntime sammenlignet med én time med efterløn.

Hvis ens timeløn er mindre end 305,59 kr., er man berettiget til lempet fradrag for de første 47.233 kr. før skat pr. år (2026-niveau). Det betyder, at lønnen omregnes til timer med en omregningssats svarende til ovennævnte timeløn. Der vil derfor ske fradrag for færre timer, end man faktisk har arbejdet, og jo lavere timeløn man har, jo mindre er fradraget i efterlønnen. For at gøre brug af det lempede fradrag, skal arbejdets timetal holdes under 128 arbejdstimer pr. måned for fuldtidsforsikrede, og 104 arbejdstimer pr. måned for deltidsforsikrede. Hvis de faktiske arbejdstimer er højere end ovenfor, udbetales der ikke efterløn i den pågældende måned.

Efterlønsordningen er således indrettet på en måde, hvor det for langt de fleste efterlønsmodtagere godt kan betale sig at arbejde på deltid. Medlemmer af efterlønsordningen, der ønsker at arbejde i et større omfang, har desuden mulighed for helt eller delvist at udskyde efterlønnen. Deres optjente løntimer vil her indgå i optjeningen af den skattefri efterlønspræmie. Præmierne er med til at sikre et stærkt incitament til at blive på arbejdsmarkedet.

På folkepensionsområdet har regeringen afskaffet fradrag for arbejdsindkomst i folkepensionens pensionstillæg. Hvis arbejdsindkomst ikke længere medførte fradrag i efterløn, som det er tilfældet med folkepension, ville flere forventelig begynde at benytte sig af efterlønsordningen. Dette ville skabe et incitament til at gøre brug af retten til efterløn, uanset om man ønskede at trække sig tilbage eller ej, da man ville kunne fortsætte med at arbejde og modtage både løn og fuld efterløn.

Konsekvenserne ved en afskaffelse af fradragsreglerne i efterlønsordningen, der omfatter både fradrag som følge af pensionsformue og arbejdsindkomst, er nærmere uddybet i finansministerens svar på BEU (alm. del) spørgsmål nr. 398 (samling 2024-25). I svaret er det skønnet, at det vil reducere den strukturelle beskæftigelse med i gennemsnit knap 300 fuldtidspersoner i årene 2026-2030 og medføre offentlige merudgifter efter skat, tilbageløb og adfærd på 2,7 mia. kr. årligt i perioden 2026-2030 (2025-niveau).

Regeringen har for nuværende ikke planer om at ændre i disse regler.