Nye teknologier i den offentlige sektor – Grib fremtiden


Den digitale omstilling er den mest gennemgribende forandring, der er sket i den offentlige sektor i nyere tid. Den påvirker ikke bare processen for, hvordan vi arbejder, men også selve produktet, hvad vi i det hele taget laver.

De teknologiske muligheder er mange, og vi kaster om os med ord som kunstig intelligens, blockchain og virtual reality. Virkeligheden er ofte mere vanskelig at navigere i, og særligt områder som dataetik og manglende kompetencer sætter dagsordenen.

På masterclassen lærer du:

·       Hvordan digitale værktøjer og nye teknologier, kan bruges til at styre og udvikle organisationen.

·       Hvordan man skaber plads til udvikling og eksperimenter, uden at gå på kompromis med driften.

·       At undgå faldgruber og trusler.

Undervisere på forløbet:

Masterclassen er udviklet i samarbejde mellem Altinget, Mandag Morgen og tænketanken DareDisrupt og faciliteres af Anders Hvid og Hjalte Osborn Frandsen. Desuden kan du møde følgende undervisere:

·       Thomas Terney, ekspert i kunstig intelligens, foredragsholder og forfatter til bogen 'Kampen om fremtiden'.

·       Cyrus Clarke (endnu ikke bekræftet), designer, underviser og kunstner, der bruger designmetoder til at lære os om teknologier som for eksempel blockchain.

·       Peter Hesseldahl, redaktør, Digital Omstilling, Mandag Morgen

·       Rasmus Bie-Olsen, DareDisrupt, medforfatter til bogen 'Grib Fremtiden - teknologi, kommuner og bedre velfærd'.

·       Ida Krog Sjöholm, DareDisrupt, foredragsholder og innovationskonsulent.

Program

Undervisningsforløbet er opbygget over fire kursusgange. Hvert modul varer seks timer fra kl. 10 til 16. Undervisningen vil være en blanding af forelæsning fra førende eksperter, samtaler og gruppearbejde. Temaerne for de fire dage er som følger:

1.     Data, algoritmer og kunsten at forudsige fremtiden

2.     Innovation i det ukendte

3.     Fremtidens ledelse og digital modenhed

4.     Digitalisering og næste generation af folkestyret.

Data, algoritmer og kunsten at forudsige fremtiden

Onsdag 8. januar 2020

Oplægsholder:

 

Thomas Terney

Futurist, forfatter, virksomhedsstifter og ph.d. i kunstig intelligens

I dag findes der en app, der kan diagnosticere hudkræft. På niveau med hudlæger, der har mange års erfaring. Selvom appen ikke evner det samme som os mennesker, overgår den de fleste på et meget specifikt område, nemlig evnen til at komme med en præcis diagnose.

Men hvordan fungerer den kunstige intelligens, “hjernen”, i sådan en app? Hvad er kunstig intelligens egentlig, og hvordan adskiller det sig fra den menneskelige intelligens? Og hvordan kan vi bruge det i vores dagligdag?

Gennem en række cases vil Thomas Terney give en introduktion til en af de vigtigste teknologier for fremtidens organisationer og samfund. Desuden vil du på dagen blive introduceret til værktøjer, der kan analysere mulighederne for at bruge kunstig intelligens.

Blockchain og innovation i det ukendte

Onsdag 22. januar 2020

Oplægsholder:

 

Ida Krogh Sjöholm
Senior innovation adviser

At skabe nye og måske mere radikale innovationer i en driftstung organisation, hvor fejl ikke må ske, er ikke nogen nem opgave. På dette møde stiller vi skarpt på innovation som disciplin, og hvordan man som dansk kommune eller offentlig aktør kan organisere sig omkring innovation og idéudvikling. Særligt interessant er innovation på områder, som er ukendte. Her er blockchain en interessant case, som vi vil kigge nærmere på. Hvordan kan vi udvikle attraktive ideer, når vi ikke kender de problemer, vi vil løse?

Fremtidens ledelse og digital modenhed

Tirsdag 4. februar 2020

Oplægsholder:

Rasmus Bie-Olsen

Partner and CEO, Daredisrupt

Digitalisering er i starten et værktøj, der styrker de nuværende processer i organisationen. Vi bliver digitalt understøttede. Efterhånden som vi forstår digitaliseringens muligheder, tilpasser vi måden, vi arbejder på, og de digitale værktøjer definerer vores udvikling. Vi bliver digitalt drevne. Ved dette møde stiller vi skarpt på vores digitale modenhed, og hvordan vi som ledelse skal drive organisationen fremad. Ikke mindst tager vi en drøftelse af, hvordan vi skal opstille mål for digitaliseringen.

Digitalisering og næste generation af folkestyret

Onsdag 26. februar 2020

Oplægsholder:

Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling, Mandag Morgen

Digitalisering er større og mere end blot en mulighed for effektivisering. Teknologien ændrer relationen til borgeren, organiseringen af arbejdet og kompetencebehovet. På det sidste møde tager vi fat i de store emner. Hvor er vi på vej hen? Hvordan ser den offentlige sektor ud i fremtiden?

 

Har du spørgsmål til forløbet, så kontakt Afdelingsleder hos Altinget, Magnus Vind Lorenz tlf. 60407682, magnus@altinget.dk

Nye teknologier i den offentlige sektor – Grib fremtiden

Undervisningsforløb om nye teknologier i den offentlige sektor i samarbejde mellem Altinget, Mandag Morgen og DareDisrupt.

Har du spørgsmål til forløbet, så kontakt seniorkonsulent Torkil Ejdesgaard-Hansen, tlf. 60407642, torkil@altinget.dk 

Litteratur: Grib fremtiden - teknologi, kommuner og bedre velfærd
af Anders Hvid & Rasmus Bie-Olsen

Datoer: 

Onsdag 8. januar 2020

Onsdag 22. januar 2020

Tirsdag 4. februar 2020

Onsdag 26. februar 2020

Alle undervisningsdage er fra kl. 10.00-16.00

Sted: Altinget, Ny Kongensgade 10, 1472 København K.

Pris: 24.495 kroner ekskl. moms
Prisen dækker hele forløbet inklusive kursusmateriale og forplejning.

Faste undervisere: 

Anders Hvid

Co-founder and managing partner, DareDisrupt

 

Hjalte Osborn Frandsen

Senior innovation adviser, DareDisrupt

 

Udfyld dine kontaktoplysninger her, så vil du blive kontaktet med henblik på en uforpligtende dialog. 

Tilmelding