Afgørelsens time nærmer sig for ny Thule-kontrakt

Tildelingen i 2014 var efter Danmark og Grønlands opfattelse i strid med gældende aftaler mellem Kongeriget Danmark og USA; det såkaldte forsvarsaftalekompleks. Fra 2014 til oktober 2020 forhandlede parterne om nye udbudskriterier med henblik på, at kontrakten ved næste udbud tildeles et grønlandsk-dansk selskab.

Efter mere end seks års forhandlinger kom USA, Danmark og Grønland i oktober 2020 til enighed om nye udbudsvilkår. I en såkaldt verbalnote opstillede man således nogle meget konkrete og håndfaste krav til det selskab, som tildeles kontrakten.

Ikke 100 procent sikkert

Selskabet skal blandt andet være hjemmehørende i Grønland, så alle selskabsskatter tilfalder Grønlands landskasse, og der vil være krav om et vist antal grønlandske medarbejdere, lærlinge.

Det skal sikre, at kontrakten ikke tildeles et selskab, der kun proforma er hjemmehørende i Danmark - sådan som det var tilfældet med Vectrus.

Den danske udenrigsminister er optimistisk.

”Jeg er rigtig tilfreds med det resultat, vi fra dansk/grønlandsk side opnåede i 2020 om servicekontrakten på Pituffik (Thule Air Base, red.), som skal sikre, at kontrakten fremover tildeles et dansk/grønlandsk selskab. Det har været en højt prioriteret sag for både Danmark, Grønland og USA, og det er min klare forventning, at der kommer et godt resultat i overensstemmelse med vores aftale,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Martin Breum holder en dør åben for, at ikke alt ender lykkeligt.

Hvis det også går galt denne her gang, så er det et nederlag, som vil gøre det meget svært for grønlænderne at tale med amerikanerne i den nærmeste fremtid.

Martin Breum
Journalist

”I det danske udenrigsministerium, i det grønlandske landsstyres udenrigsdepartement og blandt beslutningstagerne i Grønland vil man formentlig lade som om, at kontrakten nok skal tilfalde et selskab, som opfylder alle betingelserne. Men der er ikke noget, der er 100 procent sikkert før, der er underskrifter på et papir, og det amerikanske flyvevåben har skrevet endeligt under på en ny kontrakt,” pointerer Martin Breum.

Der er tale om en fem-årig kontrakt med to optioner på fem og to års forlængelse.

Høje forventninger

Det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) holder et vågent øje med tildelingen af den nye servicekontrakt.

”De politiske forventninger hos os grønlandske politikere er høje. Udover forventninger til at et grønlandsk/dansk selskab overtager servicekontrakten, så forventer vi også, at der vil være flere arbejdspladser, som vil blive besat af folk med grønlandsk baggrund og flere lærlinge- og praktikpladser,” skrev Aaja Chemnitz Larsen fornylig i et debatindlæg her på Altinget.

Svært at tale med amerikanerne

Martin Breum mener, at det kan få store konsekvenser, hvis et udenlandsk selskab igen løber med kontrakten.

”Jeg bliver overrasket, hvis ikke det går som Nuuk og København ønsker. Hvis det også går galt denne her gang, så er det et nederlag, som vil gøre det meget svært for grønlænderne at tale med amerikanerne i den nærmeste fremtid,” siger Martin Breum.

I 2020 og 2021 har USA bevilget i alt knap 150 millioner kroner i støtte til samarbejder mellem amerikanske og grønlandske virksomheder og institutioner inden for blandt uddannelse, turisme og råstofudvinding. Pengene er dog hovedsageligt gået til de amerikanske deltagere i samarbejderne.

”Indtil da var servicekontrakten den eneste håndfaste økonomiske gevinst grønlænderne fik ud af den amerikanske tilstedeværelse i Grønland,” påpeger Martin Breum.

Nøglen til det hele

Trump-administrationen ændrede i 2018-2019 USA's generelle tilgang til Arktis over til at have langt mere fokus på de sikkerhedspolitiske aspekter end tidligere. Her spillede øget samarbejde med Grønland en central rolle.

Men så længe, der ikke var fundet en løsning på problematikken omkrings servicekontrakten, så var det svært fra grønlandsk side at engagere sig fuldt ud i et samarbejde med USA. Nye udbudsvilkår for servicekontrakten på Thule Air Base var ”nøglen til det hele”, som en kilde tidligere har påpeget overfor Altinget.

Det gik i efteråret 2019 op for ledende folk i Trump-administrationen. Her i blandt udenrigsminister Mike Pompeo og hans særlige rådgiver Thomas Ulrich Brechbuhl.

”Det gik op for dem, at servicekontrakten var den krumtap, som man var nødt til at spinne resten af samarbejdet med Grønland omkring. Kontrakten var nødt til at komme tilbage på grønlandske hænder. For ellers blokerede den for alt andet amerikansk-grønlandsk samarbejde,” understreger Martin Breum og fortsætter:

”Det er min vurdering, at det var en politisk beslutning på allerhøjeste plan i Trump-administrationen.”

Kontrakten tildeles i løbet af foråret og vil løbe fra den 17. november 2022 og frem til 30. september 2027 med mulighed for to forlængelser frem til 16. november 2034.