Derfor er det grønlandske valg vigtigt for os andre

Valget i Grønland 6. april kan få betydning for rigsfællesskabet, Europa, USA og Kina. Et regeringsskifte i Grønland kan nemlig stikke en kæp i hjulet på gigantisk mineprojekt med udvinding af sjældne jordarter og uran.

Placeholder image
Foto: Greenland Minerals

Omkring 40.000 stemmeberettigede grønlændere går den 6. april til valgurnerne for at vælge 31 medlemmer til det grønlandske parlament Inatsisartut.

Udfaldet af valget kan få stor betydning langt ud over Grønlands grænser. Blandt de øverste emner på dagsordenen er nemlig sagen om det gigantiske mineprojekt Kvanefjeld i Sydgrønland.

Fjeldet rummer både store mængder af sjældne jordarter, uran og zink, som mineselskabet Greenland Minerals med blandt andre kinesiske ejere gerne vil udvinde. Europa, USA og Kina har alle øjnene rettet mod Kvanefjeld, der vurderes at rumme verdens største beholdning af uudnyttede sjældne jordarter. Mere end en milliard tons af de jordarter, som bruges i blandt andet mobiltelefoner, elbilsbatterier og meget andet elektronik.

Kort før valget blev udskrevet blev den endelige VVM-redegørelse for projektet sendt i høring. Dengang var der udsigt til, at projektet kunne blive endeligt godkendt senere i år.

Meget tyder imidlertid på, at realiseringen af projektet nu står og falder med resultatet af valget den 6. april. Her kan nemlig blive tale om et tæt løb mellem tilhængerne og modstanderne af Kvanefjeld-projektet.

Trække tæppet væk
Ifølge en meningsmåling fra januar står det venstreorienterede parti IA til at blive valgets store vinder. Meningsmålinger i Grønland er dog forbundet med stor usikkerhed. Men hvis IA får held med at fravriste det socialdemokratiske parti Siumut regeringsmagten og kan mønstre et flertal i Inatsisartut sammen med eksempelvis løsrivelsespartiet Naleraq, så vil det kunne trække tæppet væk under Kvanefjeld-projektet.

Siden Siumut fik ny formand i november sidste år har der været intern uro omkring hvorvidt partiet stod ved sin støtte til projektet. Men det gør Siumut, slår den nye formand Erik Jensen nu fast over for grønlandske medier.

Det borgerlige parti Demokraterne støtter også om realiseringen af Kvanefjeld-projektet, mens det liberale parti Atassut vil have en folkeafstemning i Sydgrønland om spørgsmålet. 

Helt store bidragsydere
Kvanefjeldets skæbne har ikke kun betydning for Europa, USA og Kina's adgang til sjældne jordarter. Det har også betydning for Grønlands bestræbelser på at opnå økonomisk selvstændighed og for relationerne internt i rigsfællesskabet samt for Grønlands klimaprofil.

Læs også

Tilhængerne af Kvanefjeld-projektet ser det nemlig som en af de helt store bidragydere til at frigøre Grønland fra afhængigheden af bloktilskuddet fra Danmark, som i dag udgør mere end halvdelen af Grønlands offentlige indtægter.

Modtaget med interesse
I VVM-rapporten kom det frem, at Kvanefjeld-projektet ifølge Greenland Minerals selv forventes at øge Grønlands CO2-udledning med 45 procent. En dråbe i det store CO2-udledningshav. Men signalværdien er uheldig, mener kritikere af mineprojektet.

De peger desuden på, at Grønland i forvejen er undtaget fra Paris-aftalen. Netop for at klimamålsætningerne ikke spænder ben for Kvanefjeldet og de adskillige andre mineprojekter, som er på tegnebrættet i Grønland.

Så når valgresultatet foreligger, vil det blive modtaget med interesse i både København, Bruxelles, Washington og Beijing.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser