Ekspert: God grund til at holde øje med Kina i Grønland

FODFÆSTE: Lande, der tager imod urentable kinesiske infrastrukturinvesteringer, risikerer at blive ekstremt afhængige af Kina. Derfor er det værd at holde øje med Kinas interesse for Grønland, påpeger ekspert.

Andreas Krog

De går typisk ind i lande, der er forsømte af Vesten. Hvis Kina finder det formålstjenligt, så vil de omsætte denne her økonomiske indflydelse til politisk og strategisk indflydelse. 

Liselotte Odgaard
Kinaekspert, Forsvarsakademiet

Når mere end 2.500 eksperter, organisationsfolk, embedsmænd, politikere og journalister om godt en måned mødes i Reykjavik i tre dage til den store arktiske Arctic Circle-konference, så kan de lørdag aften "netværke" og "mingle" til den reception, som det kinesiske udenrigsministerium er vært for under titlen "Kinesisk aften". Inden da har deltagerne kunnet høre adskillige taler og deltage i en række arrangementer med højtstående kinesiske embedsmænd og politikere. Det kinesiske fingeraftryk på verdens største arktiske konference er således ikke til at overse.

Og da Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), mandag tog på et lynvisit til Grønlands hovedstad, Nuuk, så handlede det i høj grad også om Kina. Med i tasken havde statsministeren direkte indskud, lån og lånegarantier for tilsammen 1,6 milliarder kroner til Grønlands omdiskuterede lufthavnsprojekt, der forventes at beløbe sig til omkring 3,7 milliarder kroner. På den måde håber den danske regering at kunne undgå, at det grønlandske landsstyre går til kinesiske investorer for at få finansieret lufthavnsprojektet.

Kina har nemlig en "track record" for at bruge infrastrukturinvesteringer som en døråbner til regioner, hvor det store land gerne vil øve indflydelse.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00