Nordiske forskere om krigen i Ukraine: Vi er på vej mod et todelt Arktis

Den igangværende russiske krig i Ukraine fortsætter med at chokere os alle. Hvad end resultatet af konflikten bliver - og vi har endnu ikke et konkret udsyn til, hvor længe kampene kan vare - så ser vi allerede ind i mange politiske og strategiske konsekvenser, også her i de nordiske stater. Meget spekulation er allerede begyndt om de længerevarende konsekvenser af krigen. Et af de omdiskuterede temaer er, hvad der vil ske med den internationale kontrol over Arktis, velvidende at Rusland repræsenterer næsten halvdelen af den arktiske region.

De nordiske samarbejdsorganer har taget adskillige skridt for at reagere på krigen i Ukraine. For eksempel har parterne i Barents Euro-Arctic Council (EU, Finland, Danmark, Island, Norge og Sverige) suspenderet alle aktiviteter med Rusland. Det eneste fungerende mellemstatslige forum, der repræsenterer hele det cirkumpolare Arktis, Arktisk Råd (USA, Rusland, Canada og de nordiske lande), har haft en lidt anderledes tilgang. 

Arktis bevæger sig i to retninger

Tredje marts annoncerede syv medlemmer af rådet, at de fordømte Moskvas ulovlige invasion af Ukraine, og at samarbejdet i Arktisk Råd ville blive sat på pause, selvom Rusland fortsætter som leder af rådet. Samtidigt understregede de syv arktiske stater vigtigheden af det fortsatte samarbejde i Arktis Råd på længere sigt. A7-landene overvejer nu, hvordan rådet kan fortsætte på hidtil usete vilkår.

Man skal træde varsomt i at forudse en sino-russisk arktisk alliance som et resultat af den nuværende situation i Ukraine

Timo Koivurova og Marc Lanteigne
Hhv. forskningsprofessor, Arctic Centre, University of Lapland og lektor i statskundskab, UiT: Norges Arktiske Universitet

Men til trods for, at samarbejde mellem rådet og Rusland i øjeblikket er umuligt - især så længe Moskva holder formandskabet - er det vigtigt at bemærke, at A7 staterne ikke ønsker Rusland ekskluderet fra rådet. Det signalerer den betydning, A7 tilskriver Arktisk Råd som en institution, hvor Rusland på et senere tidspunkt skal kunne vende tilbage.

Nogle analyser argumenterer for, at krigen i Ukraine har betydet, at det internationale samarbejde om Arktis vil bevæge sig i to retninger: Tættere samarbejde mellem de vestlige stater i Arktis og et intensiveret regionalt samarbejde mellem Rusland og Kina.

Disse analyser peger på eksempler som styrkede sikkerhedsbånd mellem vestlige magthavere og den sandsynlige Nato-ansøgning fra Finland og måske Sverige. Det antydes også, at Kina og Rusland, der underskrev en fælles udmelding, der understregede en relation ”uden begrænsninger”, blot få uger før invasionen af Ukraine begyndte, vil forstærke deres koordinering af arktiske handlinger for at skubbe tilbage mod Vesten.

Man skal dog træde varsomt i at forudse en sino-russisk arktisk alliance som et resultat af den nuværende situation i Ukraine. Beijing har erklæret en de facto neutral position i konflikten, og selvom Beijing sjældent er gået glip af en mulighed for at pege på Nato som ansvarlige for at ”tvinge” Rusland til at intervenere militært i Ukraine, er den kinesiske regering meget forsigtige med at blive fanget i det samme samsurium af sanktioner som Putins regime.

I Arktis har kinesiske energiselskaber som Sinopec indikeret, at de skalerer deres planer i Sibirien ned samtidigt med, at det videnskabelige samarbejde mellem de to stormagter også har været indstillet siden krigen brød ud.

Efter befolkningens modreaktion på regeringens nultolerancepolitik for corona i landet, kan Kina ikke risikere international straf for en tættere relation til Rusland, og er derfor tvunget ind i en ”ikke for varm, ikke for kold”-tilgang til Moskva, hvilket ikke befordrer en arktisk alliance.

Kina er tvunget ind i en ”ikke for varm, ikke for kold”-tilgang til Moskva

Timo Koivurova og Marc Lanteigne
Hhv. forskningsprofessor, Arctic Centre, University of Lapland og lektor i statskundskab, UiT: Norges Arktiske Universitet

Store sikkerhedspolitiske spørgsmål

Det er stadig for tidligt til at sige noget definitivt om, hvordan det arktiske regeringslandskab vil udvikle sig. Men alligevel argumenterer vi for, at det ikke er en forsagt konklusion, at vi er på vej mod fremkomsten af et todelt Arktis.

Selvom konflikten i Ukraine har skubbet alvorligt til det arktiske samarbejde, er der fortsat andre sikkerhedsproblemer på spil i regionen, herunder det tiltagende antal katastrofer på grund af klimaforandringer. Arktisk Råd og dets institutioner og juridiske aftaler kan sagtens fortsætte uden Rusland, selv hvis det er gennem midlertidige foranstaltninger.

Det cirkumpolare Arktis forbliver for kritisk vigtigt for hele verden til, at vi blot kan sætte dets interesser på pause.

Oversat fra engelsk af Claudia Steenhard.