
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Trine Berner Madsen skal være chef for det nyetablerede spiralsekretariat i Patienterstatningen.
Det skriver hun på LinkedIn.
Sekretariatet skal give mulighed for individuel økonomisk godtgørelse til ofrene for den danske spiralkampagne i Grønland.
De første erstatninger til spiralsagens ofre forventes udbetalt i anden halvdel af 2026.
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan cirka 4.500 kvinder kan være berettiget til godtgørelse.
"Det er en meget vigtig opgave vi i Patienterstatningen er blevet udpeget til at varetage, som jeg er stolt over at have fået ansvaret for og ser frem til at løse på bedste vis sammen med mine dygtige medarbejdere," skriver Trine Berner Madsen.
Hun kommer fra en stilling som fuldmægtig i Patienterstatningen. Tidligere har hun været fuldmægtig i Sundheds- og Ældreministeriet.
Hun er uddannet cand.jur. i 2016 fra Københavns Universitet.
Trine Berner Madsen tiltrådte den nye stilling 1. februar 2026.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kinesisk medejer ude af bestyrelsen i kontroversielt grønlandsk mineprojekt
- LA-ordfører: Krisen i Hormuzstrædet afslører, at Danmark er en søfartsnation uden en flåde
- Danske Maritime: Det vil være stærkt problematisk at sende dansk fregatordre ud af landet


















