Ministerium revses for mistillid og meningsløse krav

KRITIK: Undervisningsministeriet belaster ungdomsuddannelserne med krav om indberetning af læreres arbejdstid. Kritiker kalder kravene for en stor vittighed.

Undervisningsministeriet kritiseres for at kræve meningsløs registrering af lærernes arbejdstid. Her billede fra november 2016, da Merete Riisager (LA) overtog ministerposten fra Ellen Trane Nørby (V).
Undervisningsministeriet kritiseres for at kræve meningsløs registrering af lærernes arbejdstid. Her billede fra november 2016, da Merete Riisager (LA) overtog ministerposten fra Ellen Trane Nørby (V). Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix
Tyson W. Lyall

Et skalkeskjul.

Det er ifølge Uddannelsesforbundet, hvad staten brugte 2013-overenskomsten (OK13) om ungdomsuddannelseslærernes arbejdstidsregler til.

Det, der skulle skjules, var intentionerne om at detailstyre og effektivisere ungdomsuddannelsessektoren fra central hånd.

Trods erklærede ønsker om at skabe ”reelt ledelsesrum” og fleksibel og lokal frihed, konstaterer forbundets formand Hanne Pontoppidan her fire år efter, at der ikke blot var tale om varm luft, men også et egentligt røgslør fra statens side.

Skal lederen så sidde inde på sit kontor og sjusse sig frem uden at involvere lærere eller tillidsrepræsentanter? For det lægges der jo ikke op til i ministeriets henvendelse. Så bliver det én stor vittighed.

Hanne Pontoppidan, Formand, Uddannelsesforbundet

Beviset kom ifølge Hanne Pontoppidan, da Undervisningsministeriet sidste år bad lederne på ungdomsuddannelserne registrere og indberette lærernes arbejdstid i procenter fordelt på ”lærerstyret undervisning” og på ”andre former for elevsamvær”.

”Det er underligt, at ministeriet sender denne her slags ud parallelt med, at man netop vil frigøre sig fra den måde at tælle op på,” siger Hanne Pontoppidan og fortæller om sin – nu bekræftede – mistanke om OK13.

”Det handlede slet ikke om at give lederen et større ledelsesrum. Det handlede om at give staten et større effektiviseringsrum. Lederne skulle gøres til genstand for at skaffe det større effektiviseringsrum.”

Leder: Begrænser arbejdet
Lone Hansen, direktør for Technical Education Copenhagen (TEC), som udbyder EUD, EUX, HTX og kurser til knap 5.000 årselever og kursister, er heller ikke tilfreds med ministeriets indberetningskrav.

Hun er både rystet og overrasket over indberetningskravene, som vil få stor indflydelse på dagligdagen for ledere og lærere – hvis den detaljerede tidsregistrering skal efterleves.

”Vi er sat i verden for, at vores elever bliver så dygtige som muligt. Men målinger på dette skal fokusere på elevernes, ikke lærernes, tidsanvendelse. Det er kvaliteten af lærernes arbejde frem for tiden i sig selv, der er afgørende for vores elevers trivsel og læring.”

En stor vittighed
Både Hanne Pontoppidan og Lone Hansen hæfter sig ved detaljegraden af indberetningerne.

”Det går helt ned i detaljen med, hvordan hvert eneste minut i en uge bruges på forskellige kategorier,” siger Lone Hansen og tilføjer:

”Det giver ikke mening. Vi registrerer ikke på den måde længere, og det vil vi heller ikke.”

Ifølge Hanne Pontoppidan er ministeriets krav i sidste ende utopi og – hvis man er til den slags humor – en rendyrket vittighed.

”Hvordan skal lederen sidde og gætte, hvor stor en del af lærerens arbejde der er undervisning? Den skemalagte undervisning er klar, men for alt andet er det sådan set kun læreren, som kan vurdere det. Skal lederen så sidde inde på sit kontor og sjusse sig frem uden at involvere lærere eller tillidsrepræsentanter? For det lægges der jo ikke op til i ministeriets henvendelse. Så bliver det én stor vittighed,” siger hun.

Ministeriet svarer
Undervisningsministeriet oplyser i en kort skriftlig kommentar til Altinget, ”at formålet med indberetningerne er, at ministeriet kan følge med i udviklingen af, hvor meget tid lærerne bruger på kerneydelsen: at undervise og dygtiggøre eleverne.”

Ministeriet tilføjer hertil:

”Med skolernes hjælp er det nu muligt at gøre på et konkret og databaseret grundlag. Det er forventningen, at kritik som for eksempel den, som Rigsrevisionen rejste i 2012, hvor det blev konstateret, at gymnasielærerne brugte en forholdsvis lille andel af deres samlede arbejdstid på at undervise, også vil kunne foregribes.”

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Fakta om indberetningskravene

Lærernes undervisningstimer på AMU, EUD, VUC og de almene gymnasier skal indberettes til Undervisningsministeriet. Når der ikke er tale om traditionel undervisning, skal lederen bruge en omregningsfaktor for at nå frem til hvor meget undervisning den pågældende aktivitet tæller som.

Ministeriet vil med egne ord ”følge udviklingen i lærernes tid sammen med eleverne til direkte læringsrettede aktiviteter”.

Det gøres blandt andet ved, at lederne registrerer ”lærernes andre former for elevsamvær med et direkte læringsformål”.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)