Her er historien om DBU's direktør: Seks fragmenter af Claus Bretton-Meyer
FIK DU LÆST: Claus Bretton-Meyer betegnes af kritikere som en novice i det foreningspolitiske spil. Katolikken, jægeren og militærmanden siger selv, at "jeg spiller en rolle i et cirkus, der hedder DBU". Gennem seks kapitler tegner Altinget et portræt af en sammensat karakter, som er kommet i fokus under den verserende konflikt med Spillerforeningen.
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistArtiklen blev bragt første gang 16. juni 2018.
Den er godt kornfed. Sneglen, som vi er lige ved at jokke i, da vi er på photoshoot i en skov på den københavnske vestegn.
DBU-direktør Claus Bretton-Meyer, fotografen og jeg står en kort stund og betragter det rødlige, slimede dyr.
“Der er faktisk ret mange proteiner i sådan én,” udbryder Claus Bretton-Meyer så.
Vi har taget ham væk fra DBU-betonen i Brøndby og ud i det grønne. Fordi han har levet en stor del af sit liv i naturen.
Selv siger han, at det startede i barndommen. Han var spejder, siden jæger og soldat. Klatrer. Han har tilbragt timer i skoven og spist den føde, der var. Også snegle. Han har været i det fri som sergent for rekrutter og alene i naturens uudgrundelige mørke. På toppen af Mount Blanc.
“Det er sådan set ikke så svært at komme derop,” fortæller han.
Claus Bretton-Meyer beskriver sig selv som en leder med ekstroverte træk, der nyder at omgås mange mennesker i hverdagen.
“Men jeg har også mere introverte sider. Jeg har indimellem behov for at trække mig tilbage og udfordre mig selv i et lidt mere lukket rum,” siger Claus Bretton-Meyer.
Civilsamfund
EU
