Eksperter advarer DGI: Der er en risiko for, at det kollapser

ADVARSEL: DGI risikerer at miste legitimitet eller helt at overflødiggøre sig selv, hvis foreningen fortsætter den nuværende kurs, lyder advarslen fra to idrætsforeningseksperter. Formandskandidater afviser "sortsynet". 

Når den nye landsformand for DGI sætter sig til arbejdsbordet efter årsmødet 3. november, er vedkommende nødt til at stoppe op og gøre sig nogle grundige overvejelser, om hvorvidt organisationen er på rette vej. 

DGI risikerer nemlig helt at miste sit eksistensgrundlag, hvis ikke der skiftes kurs. 

Sådan lyder den markante advarsel fra Henrik Brandt, der i foråret stoppede som direktør i Idrættens Analyseinstitut (IDAN) efter tretten år på posten, og som i dag er selvstændig konsulent i idræts- og fritidssektoren.

“Der er en risiko for, at det kollapser. På et tidspunkt tror jeg, at man er nødt til at lægge kursen radikalt om, eller også bliver man lige så stille opslugt, fordi man ikke længere har nogen folkelig basis tilbage, der vil kæmpe for organisationen,” siger han.

Advarslen kommer godt to uger, inden DGI skifter formand for første gang siden 2001. I de sidste 17 år har landsformand Søren Møller været styrmand, og det har blandt andet medført en stigende professionalisering, færre lokalafdelinger og flere lønnede ansatte. 

Den udvikling har ifølge Henrik Brandt medført, at DGI er blevet en så centralistisk organisation, at mange af de enkelte medlemsforeninger i dag slet ikke er reelt interesserede i landsforeningens arbejde og udvikling.

Læs også: Valgkamp i DGI: Disse tre temaer bliver afgørende

Der er opstået et internt demokratisk underskud, der gør det svært at argumentere for nødvendigheden af DGI, mener han.

“Vi taler om en organisation, der ikke længere lever på græsrødderne, men kun lever på ansatte. Så kan man diskutere, om den skal fortsætte med dybest set at have monopol på at løse den opgave, det er at udvikle foreningslivet. Hvis det reelt næsten er en selvkørende enhed, som foreningslivet måske dybest set ville klare sig uden,” lyder analysen.  

Bjarne Ibsen, der er leder ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund under SDU, stemmer i: 

“Nogle vil sige, at det er fint, at man har fået en organisation, der leverer services til kommuner og foreninger og kan varetage professionel ledelse og udvikling. Andre – deriblandt jeg selv – vil sige, at foreningen med centraliseringen har mistet sin egentlige legitimitet som en repræsentant, der byggede på det engagement, der var i de enkelte foreninger.”

“Gør det samme som DIF” 
Ud over at DGI kan have mistet legitimitet som følge af den løbende centralisering, kan den efterhånden mangeårige kærlighedsaffære med Dansk Idrætsforbund (DIF) have været med til at svække DGI’s rolle i samfundet, vurderer Henrik Brandt. 

De to foreninger er blandt andet som følge af samarbejdet om Bevæg dig for livet-visionen blevet for ens, lyder det: 

“Den næste formand arver en organisation, der har bundet sig meget tæt til DIF. Det kan gøre det rigtig svært for den nye at give DGI en særlig markant profil, der forklarer, hvorfor DGI er vigtig, når man dybest set gør det samme som DIF. Personligt vil jeg ikke afvise, at den næste formand bliver den sidste i DGI's historie,” siger Henrik Brandt. 

Ingen tegn på kursskifte
For nuværende er der to kandidater til at overtage den nuværende landsformand, Søren Møllers, post, når han forlader foreningen efter årsmødet 3. november.

Men ingen af de to opstillede kandidater har hidtil udtalt ønske om for alvor at skifte kursen, vurderer både Henrik Brandt og Bjarne Ibsen. 

"Man skal have en meget seriøs debat om, hvordan organisationen bedst understøtter det lokale foreningsliv. Der mener jeg simpelthen ikke, at man ligger det rigtige sted lige nu. Det kan godt komme til at blive ret drastisk. Når det så er sagt, er der ikke noget, der tyder på, at nogen af formandskandidaterne går til valg på at lave kursen radikalt om,” siger Henrik Brandt. 

Han vil imidlertid ikke afvise, at de idéer opstår på den anden side af formandsvalget:

"Det kan være, at det er, fordi man ikke rigtig kan sige det lige nu. Det er klart, at det er svært at gå til valg på, at man vil skære sin egen organisation ned i ansatte for at understøtte idrætten på en anden måde,” siger han. 

Christiansborg bestemmer
Bjarne Ibsen fra CISC er kommet frem til en lignende analyse.

Han tror ikke, at den nye DGI-ledelse vil skifte spor, medmindre signalerne – og ikke mindst betalingsvilligheden – fra Christiansborg ændrer sig. 

“Det er næsten en organisationslov, at man gerne vil være stor, samle tingene og have mere magt. Det er det her selvfølgelig udtryk for. Om det er positivt, det er svært at sige, men så længe, der er støtte til det fra politisk side gennem tips- og lottomidlerne, vil man blive ved,” siger han og fortsætter:

“Det er omgivelserne og den måde, de agerer på i forhold til organisationen, der bestemmer, hvordan den vil agere. Og i DGI’s tilfælde er det først og fremmest politikernes holdning, der har betydning.” 

Kan man forvente, at støtten bliver ved med at komme fra Christiansborg, hvis DGI har mistet og fortsat mister legitimitet i medlemsforeningerne?

“Det har vi jo set, at der har været vilje til indtil nu. Den måde, DGI får støtte, er helt unik, og det sikrer organisationen økonomi til at være en meget stor, central aktør. Men det har efter min mening også medført, at det er alle mulige andre ting end deres egne foreningers interesser, de er optagede af,” siger Bjarne Ibsen. 

Formandskandidater genkender ikke billedet
Når DGI skifter formand efter årsmødet 3. november, bliver det med overvejende sandsynlighed enten bestyrelsesmedlem Mogens Kirkeby eller den nuværende næstformand Charlotte Bach Thomassen, der overtager Søren Møllers plads. De to er foreløbig de eneste, der har meldt deres kandidatur til posten.  

Men hverken Mogens Kirkeby eller Charlotte Bach Thomassen deler til fulde eksperternes analyse af fremtidsudsigterne for DGI. 

“Jeg kan ikke genkende det sortsyn, som de har. Jeg ser noget lysere på fremtiden,” siger Mogens Kirkeby. 

“Overordnet set kan jeg ikke genkende det billede, de tegner. Men jeg er lydhør over for, at der er elementer af sandhed i det,” siger Charlotte Bach Thomassen. 

Den lydhørhed henviser blandt andet til analysen af DGI's forhold til medlemsforeningerne.

“Det er rigtigt, at vi skal have en stærkere relation til vores medlemsforeninger. Det er DGI’s succeskriterie nummer et," siger hun.

Og den opfattelse deler hun med bestyrelseskollegaen og formandskonkurrenten, Mogens Kirkeby:

“Der er stort behov for, at vi har en stærk relation til vores medlemsforeninger. Der er også behov for, at vi styrker de relationer. Vi kommer til at bruge en del energi på at finde den bedste model for at levere vores kerneydelser til medlemsforeningerne,” siger han. 

Ingen af de to anerkender, at DGI med sine mere end 500 årsværk skulle have vokset sig for stor. Men der er grund til at se på, hvor og hvordan de ansatte arbejder, mener de:

“Det er til stadighed en vigtig ledelsesmæssig opgave at kigge på de opgaver, som de ansatte løser. Det skal være noget, der gør det lettere at være forening og mere interessant at være frivillig," siger Mogens Kirkeby. 

“Jeg vil gerne se på, om vi fremover skal have andre typer ansættelser, som går mere på tværs af os som organisation, vores foreninger og også samarbejdspartnere,”  siger Charlotte Bach Thomassen. 

I forsommeren spurgte Altinget: civilsamfund de to kandidater, hvordan de vil præge DGI, hvis de vinder valget om formandsposten. Det kom der to længere interviews ud af, som du kan læse her (Mogens Kirkeby) og her (Charlotte Bach Thomassen). 

Forrige artikel Lykketoft og Ellemann: Lykketoft og Ellemann: "Lad være med at lægge politisk korrekthed for had" Næste artikel Ulandsorganisationer i gang med stort generationsskifte i toppen Ulandsorganisationer i gang med stort generationsskifte i toppen