Flere danskere vil af med efterlønnen

Et stigende antal danskere er parate til at afskaffe efterlønnen og forkorte dagpengeperioden, viser en meningsmåling lavet af A&B Analyse for Altinget | Arbejdsmarked. 18,2 procent af danskerne svarer ja til reformer, og det er en stigning på knap ti procentpoint i forhold til en tilsvarende meningsmåling i december sidste år.

Og stigningen slår igennem bredt politisk. Flere vælgere fra samtlige partier undtagen DF, Enhedslisten og Liberal Alliance er mere varme på ideen, end de var for et halvt år siden. Og det skyldes én ting, mener både politikere og en arbejdsmarkedsforsker, nemlig den øgede debat om efterlønnen.

Og Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, er faktisk overrasket over den lille stigning.

"Givet den intensitet, som debatten har været ført med, så er jeg egentlig overrasket over, at der ikke er flere, der har skiftet mening, når der er mange økonomiske eksperter, arbejdsgivere og politiske partier, som har ytret sig. Alt i alt skulle man tro, at det havde haft den effekt, at flere ville afskaffe ordningen," siger han og peger på en tendens i den slags debatter:

"Jo flere, der siger det samme, jo større en sandhed bliver det tilsyneladende."

Givet den intensitet, som debatten har været ført med, så er jeg egentlig overrasket over, at der ikke er flere, der har skiftet mening.

Per H. Jensen
Professor, Aalborg Universitet

Konservative vælgere bakker endelig op
Også formanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, Helle Sjelle (K), ser den livlige debat om efterlønnen som årsag til stigningen. Hun finder den øgede opbakning "interessant".

"Det hænger sammen med, at folk kan se, at hvis vi fremover skal have råd til den velfærd, som vi har i dag, så er vi nødt til at øge arbejdsudbuddet. Danskerne er blevet bevidste om nødvendigheden af reformer, så vi fortsat kan have et konkurrencedygtigt samfund," siger hun og understreger dog, at meningsmålinger altid skal ses som et øjebliksbillede.

Og De Konservatives vælgere er de, som i højest grad har skiftet mening. Hele 52 procent af vælgerne siger nu ja til efterlønnens endelige, mens kun 34 procent støttede partiets reformvenlige kurs i december sidste år. Det glæder Helle Sjelle.

"Det går frem af, og hvis det også går fremad med samme fart i fremtiden, så sker der snart noget," siger hun og tilføjer, at selvom hun står ved forliget fra 2006, så ser hun gerne, at efterlønnen reformeres "hurtigst muligt".

Efterlønnen udfaser sig selv
Det kan dog være, at efterlønnen selv overhaler Helle Sjelle og De Konservative, mener Per H. Jensen. For tendensen er, at flere får overenskomstbaserede pensioner, som gør det muligt og mere lukrativt at trække sig fra arbejdsmarkedet som 60 eller 62-årig med sin pension, end det er at gå på efterløn.

"Efterlønnen får en mere og mere marginal betydning for fratrædelsen. Mange grupper på arbejdsmarkedet har allerede nu den slags pension, men tendensen spreder sig, og alle grupper vil være omfattet om tyve år," forklarer han.

For ti år siden fik de ufaglærte grupper også mulighed for en aftalebaseret pension, og når indbetalingerne om en årrække er tilstrækkeligt store, så giver det også den gruppe mulighed for at trække sig fra arbejdsmarkedet - efterløn eller ej, mener Per H. Jensen.

"Så udfaser efterlønnen sig af sig selv," siger han.

Efterlønshetz
Netop de overenskomstbaserede pensioner er en af årsagerne til, at debatten om efterlønnen er kørt af sporet, mener arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S), som mener, at efterlønnen har været udsat for en "hetz", hvor fakta er blevet overhørt.

"Cepos, bankøkonomer og vellønnede direktører i blanke sko har ført an i hetzen, og DR har haft indslag, hvor 62-63-årige efterlønnere jogger glade rundt. Men de har glemt at fortælle, at de mennesker netop har haft en stor egenopsparing," siger han og fortsætter:

"Det er ærgerligt, for det fjerner fokus fra, vi for det første i 2006 lavede en ordning, som udfaser efterlønnen i takt med levealderen, og for det andet, at hovedparten af de, som går på efterløn, er fra de forbund, som har de mest nedslidende jobs. Det er fakta, som man burde forholde sig til. Men det gør folk jo også, kan jeg se, for der er stadig væk to tredjedele af befolkningen, som stadig bakker op."

For selvom den nye meningsmåling viser en lille stigning i antallet af danskere, der bakker op om efterlønsreform, så er langt hovedparten af danskerne stadig modstandere af afskaffelse af efterløn. Knap 65 procent af danskerne svarer nej, viser den nyeste meningsmåling fra maj.