Sandahls usædvanlige ønske blev opfyldt 11 dage før juleaften: Nu er det erhvervslivets tur

Ingen planer i nærheden af erhvervslivets mål

Op til - og under - valgkampen lancerede alle partier med regeringsambitioner derfor hver deres bud på, hvor meget arbejdsudbuddet skulle løftes i 2030, men udover Konservatives ambition om et øget arbejdsudbud på 55.000 flere personer, kom ingen i nærheden af DI's høje mål. 

Venstres mål om at løfte beskæftigelsen med 15.000 personer udgjorde ikke engang en femtedel af målet, mens Socialdemokratiet ikke engang anviste halvdelen af Venstres mål.

Danmark kan mere 3-udspillet skulle give 6.100 personer i 2030, mens alt andet var potentialer.

Ikke overraskende medførte det hovedrysten, skuffelse og suk i erhvervslivet. 

Sandahls usædvanlige ønske

Tre dage efter valget så Lars Sandahl Sørensen sig derfor nødsaget til at gøre noget, som ikke er set tidligere:

Topchefen for DI gik direkte ud og ønskede én bestemt regeringskonstellation: 

En flertalsregering henover midten med både Socialdemokratiet og blå partier var præferencen, lød det.

"I den situation har vi som samfund og erhvervsliv brug for en bredt sammensat regering på tværs af midten, som har tyngden, modet og ansvarligheden til at træffe de nødvendige beslutninger med perspektiver mange år frem. Og derfor ser vi i erhvervslivet meget, meget gerne, at det bliver en bred flertalsregering, selvom det er utraditionelt og anderledes," sagde han til Berlingske. 

Erhvervsbossen italesatte selv, at det var "ganske usædvanligt", at topchefen for Danmarks største erhvervsorganisation melder ud, at en "regeringsdannelse skal se ud på en bestemt måde."

Reformspækket regeringsgrundlag

Efter de længste regeringsforhandlinger nogensinde blev Lars Sandahl Sørensens store ønske opfyldt. 

Tirsdag 13. december om aftenen meddelte Mette Frederiksen, at Danmark får en ny SVM-regering henover midten, men man må gå udfra, at julelysene for alvor blev tændt i erhvervsbossens øjne, da han så regeringsgrundlaget dagen efter. 

Den nye regering har et erklæret mål om at løfte arbejdsudbuddet med 45.000 personer frem mod 2030, hvilket er mere end dobbelt så meget som Venstre og Socialdemokratiets ambitioner før valget lagt sammen. 

De 31.500 personer er konkret anvist i regeringsgrundlaget, og det skal blandt andet ske ved hjælp af klassiske værktøjer, som topskattelettelser, sløjfe et års SU og en permanent lavere beløbsgrænse for udenlandsk arbejdskraft. 

Med andre ord lige den slags reformer, som Lars Sandahl Sørensen har ønsket sig. 

Derudover forpligter regeringen sig til at finde de resterende 13.500 personer i en række potentialer, og selvom nogle af potentialerne kan lyde luftige, så er der ingen undskyldninger for at løbe fra løftet, fordi regeringen har flertal. 

Det er nærliggende at tro, at Lars Sandahl Sørensen har måttet sidde på hænderne og bide sig i tungen for at undertrykke sin begejstring, da han - efter at have rost regeringen for at levere et markant øget arbejdsudbud - pligtskyldigt pointerede, at "DI’s ambitioner naturligvis er højere end et øget arbejdsudbud på 45.000, men det her er en rigtig god begyndelse".

Erhvervslivets tur

At regeringsgrundlaget så også indeholdt et nyt erhvervsstøttesystem, en ny iværksætterstrategi til 300 millioner kroner samt betydelige lempelser af erhvervsskatter som tilbagerulningen af den planlagte stigning på lagerbeskatning som sænkelse af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, giver Lars Sandahl Sørensen en række lunser, som han - som en ekstra bonus - kan lægge under træet som mindre gaver til erhvervslivet.

I den forgangene valgperiode blev det Arnes tur.

Nu føler Lars Sandahl Sørensen, at det er blevet erhvervslivets tur.