Ali Aminali: Det er rystende at se, hvordan DF, LA og Alternativet forholder sig til Barnets Lov

Men det fokus, disse partier anlagde, har aldrig været, som det burde: Nemlig på at ordne økonomien, handle og få det til at hænge sammen.

Nej, deres kritik gik hurtigt fra fokus på at fixe systemet til fokus på, at "staten og Socialdemokratiet er onde". Og det gavner ingen.

Det åbner en ladeport for hele det konspirationsteoretiske, anti-stat myndighedssegment, der føler sig uretfærdigt behandlet. De mener, at staten tager vores børn og kræver, at forældrene skal tilgodeses, selvom det går potentielt ud over barnet.

Ja, de tre partier gik fra sætte spørgsmålstegn ved systemet, den manglende faglighed og den forfærdelige økonomiske prioritering i kommunerne, til at anklage staten for at være ond med en antydning om, at alle kan få fjernet deres barn, hvis de er uheldige. 

Det er trættende og ødelæggende at være vidne til for en som mig, der kender mange, som arbejder i systemet eller har været udsat for mistrivsel. Derfor er det befriende, at særligt LA og Alternativet nu flygter. 

Det er trættende og ødelæggende at være vidne til for en som mig, der kender mange, som arbejder i systemet eller har været udsat for mistrivsel

Ali Aminali

Vil jeg ønske, det var gået anderledes? Ja, da.

Hvis de tre partier nu havde udfordret redskaber som den indskærpede underretningspligt, forældreundersøgelser og børnefaglige undersøgelser på en løsningsorienteret måde, så havde jeg klappet alt jeg kunne.

Men ak nej, de politiserer alt og forsøger at skabe en form for kritik, der insinuerer at Socialdemokratiet og resten af de partier, der støtter forslaget, inderst inde kun vil splitte en familie, som ellers "bare har brug for lidt hjælp". 

Og de er ikke alene om det. For andre har også fået blod på tanden. Et godt eksempel er Berlingskes kronikredaktør, Anne Sofie Allarp, som hånligt misbruger skærpet underretningspligt til et ideologisk "Se, staten tager dit barn"- argument over for en minister.

Faktisk har det været rystende at se, hvordan Berlingske og andre medier generelt har behandlet hele debatten. Hvis du spørger mig, har de dyrket den sensationshungrende vinkel, der kun har haft til formål at underminere hele området, i stedet for at nuancere og dække begge sider af sagen.

Forståeligt nok, for hvad er der mere click-bait i? At dække de dårlige historier, frem for de utallige gode, hvor man har reddet et barn fra den rene elendighed, fordi man netop har reageret. Men det er en anden diskussion.

Jeg kan heller ikke lade være med at blive en smule nysgerrig. For hvad er det egentlig, de ønsker, ud over at påpege, at ministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, har brugt forkerte tal eller at Socialdemokratiet samt resten af partierne, der støtter forslaget, drømmer om, at "staten skal fjerne dit barn"?

Er det, at forældrene skal prioriteres højere end barnet? Er det at vente så længe som muligt, før man træder ind? Er det at minimere tvangsfjernelser? Vil de gerne droppe den skærpede underretningspligt? Det er mange spørgsmål partierne eller især borgerlige debattører mangler at give svar på. For spørgsmål er der masser af. 

Forstå mig ret: Der er meget, der skal gøres, men os, der kender systemet, ved også, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke fjerner børn, sætter ind tidligt eller sætter barnet først.

Ali Aminali

Forstå mig ret: Der er meget, der skal gøres, men os, der kender systemet, ved også, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke fjerner børn, sætter ind tidligt eller sætter barnet først.

Vi ved, hvor galt det kan gå, hvis man bliver ved med at give forældrene chancer. Derfor er det rystende at se, hvordan en konkret debat om at fixe systemet er udskiftet til  "noget med staten". 

Betyder det så, at al kritik er uberettiget? Nej, selvfølgelig ikke.

Faktisk vil jeg rose Dansk Folkeparti for i visse tilfælde at have en balance i forhold til den kritik, de har fremlagt. Men det ændrer ikke på, at den generelle argumentation og løsninger fra de tre partiers side har været mere bureaukrati, flere ideologiske svar og en "sandhed" om, at staten kommer efter dig.

En tilgang, der har affødt en usund debat som, kun har pustet til ideen om, at staten er ond, lidt som under coronakrisen.

Og det fører mig så frem til konklusionen: Hvis det er, hvad de tre partier kan bidrage med, er det måske fint nok, at de er ude af Barnets Lov.