Amnesty: Danmark sakker bagud i kampen mod krigsforbrydelser
Danmark er aktiv i kampen mod krigsforbrydelser internationalt, men når det kommer til vores nationale lovgivning på området, halter vi bagefter resten af EU. Det kan ændre sig tirsdag, når Folketinget skal behandle et forslag om at kriminalisere krigsforbrydelser i Danmark, skriver Vibe Klarup.
Vibe Klarup
Generalsekretær, Amnesty International Danmark, fhv. formand, Foreningen FolkemødetFor få uger siden blev en militsleder fra Syrien idømt fængsel på livstid for at have begået krigsforbrydelser mod civile i Damaskus. Dommen faldt ikke i Syrien, hvor Assad-regimet forhindrer retsforfølgelse af regimets støtter. Den faldt derimod i Tyskland, hvor myndighederne i disse år succesfyldt retsforfølger sager om tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i udlandet.
Lignende sager ført på baggrund af princippet om universel jurisdiktion ruller i vores nordiske nabolande som Sverige, Norge og Finland, men ikke i Danmark.
Her har regeringen, anført af udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, taget en række vigtige skridt i kampen imod krigsforbrydelser, og internationalt set er Danmark med helt fremme i kritikken af Ruslands krigsforbrydelser i Ukraine. Men trods disse gode skridt har Danmark – modsat vores naboer – en sten i skoen.
Det er vigtigt for ofrene, at det bliver anerkendt, hvis forbrydelserne mod dem for eksempel har været en del af et regimes bevidste strategi
Vibe Klarup
Generalsekretær, Amnesty International Danmark
Huller i dansk straffelov
For mens vi praktiserer universel jurisdiktion, og vores udenrigsminister fordømmer krigsforbrydelser, har vi i vores egen danske straffelov ikke direkte kriminaliseret samme forbrydelse. Forbrydelser mod menneskeheden og tortur er heller ikke direkte kriminaliseret i den danske straffelov.
Kort fortalt afspejler den aktuelle danske straffelov det faktum, at vi i Danmark har valgt at stole på, at vi med vores almindelige straffelov i tilstrækkelig grad kan retsforfølge internationale forbrydere, som måtte sætte deres fod i Danmark. Det er Amnesty og en række internationale og danske eksperter imidlertid uenige i.
Internationale forbrydelser, som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, er ikke det samme som ”almindelige” forbrydelser som vold, voldtægt eller drab.
For ofrene er det afgørende, at forbrydelserne mod dem ikke reduceres til vilkårlige overgreb begået af ét andet menneske, men derimod anerkendes som et led i for eksempel et regimes bevidste strategi og systematiske undertrykkelse. Når Danmarks udenrigsminister fordømmer krigsforbrydelserne i Ukraine, er det jo netop i en erkendelse af, at krigsforbrydelser er noget særligt. Det burde vores egen lovgivning også afspejle.
Danmark og Italien står alene tilbage
Der er sket meget i verden, siden Danmark senest kiggede den danske straffelov efter i sømmene på dette område. Blandt EU-landene er det i dag kun Italien og Danmark, som ikke selvstændigt har kriminaliseret krigsforbrydelser.
I vores nabolande og i flere andre lande opbygges der i disse år solid praktisk erfaring med efterforskning og juridisk præcedens med retsforfølgelse af forbrydere fra lande som Syrien, Iran, Liberia med flere. Med krigen i Ukraine har vi også alle fået en større bevidsthed om, hvorfor det er i vores interesse, at vi bygger det stærkest mulige juridiske værn til retsforfølgelse af krigsforbrydere og til at forhindre lignende overgreb mod civile i fremtidige konflikter.
For Danmarks vedkommende er det næste skridt i opgaven heldigvis ligetil. Folketinget behandler i denne uge et beslutningsforslag om at kriminalisere tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden direkte i dansk lov. Det forslag håber vi, regeringen vil støtte.
Det vil bringe os på europæisk omgangshøjde og få Danmarks ellers gode internationale engagement mod internationale forbrydelser til at klinge mere rent, end det gør i dag.