Kommentar af 
Benny Damsgaard

Benny Damsgaard: De puniske krige mellem V og K er blusset op igen, igen

KOMMENTAR: Det evigt konfliktfyldte forhold mellem Venstre og Konservative er blusset op igen. Denne gang skyldes kontroverserne, at Konservative i dag aktivt bruger udlændingeområdet til at skabe kant til Venstre. Indtil videre har resultatet været uændrede K-målinger og en VK-alliance, som skranter alvorligt.

Marcus Knuths skifte fra V til K udstiller blot en ud af flere konflikter mellem de to partier, skriver Benny Damsgaard.
Marcus Knuths skifte fra V til K udstiller blot en ud af flere konflikter mellem de to partier, skriver Benny Damsgaard.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

”Han er Carsten Raft – bare uden heileriet, bemærkede en god ven i dag om et folketingsmedlem. Jeg går stadig og smiler over det.”

Sådan skrev en tidligere Venstre-minister på sin private Facebook-profil i slutningen af februar. Det var ikke en opdatering, der vakte stor opsigt, da den blev skrevet. Profilen er privat, kun få ved i dag, hvem Carsten Raft var, og da der ikke i opdateringen blev sat navn på det folketingsmedlem, der i dag mindede om Raft (bare uden heileriet!), blev opdateringen hurtig glemt.

Når jeg alligevel starter der, er det fordi opdateringen er sigende for, hvor dårligt forholdet i dag er mellem de tidligere så tætte regeringspartnere i Venstre og Konservative. Man skal nemlig ikke spørge meget rundt i Venstre-kredse for at finde ud af, at sammenligningen med den ”heilende” Carsten Raft var møntet på det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov.

For de historieinteresserede skal det tilføjes, at Carsten Raft var en konservativ politiker og journalist som i 1930’erne, da han var ”Propagandachef” i Konservativ Ungdom, var ansvarlig for indførelsen af en række kampagneteknikker, som i dag anses for kontroversielle. Blandt andet stod Raft bag oprettelsen af de såkaldte Stormtropper, en uniformeret afdeling, som skulle beskytte KU’s møder, samt ikke mindst indførelsen af fanemarcher og den udbredte brug af ”heilen” som hilsen.

Fakta
Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. 

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Jarlov er, som Raft var, en stridbar natur, som ikke holder sig tilbage, når kampene skal tages på sociale medier. Og så er han ikke mindst, sammen med Marcus Knuth, bannerfører for en stadigt mere indflydelsesrig nationalkonservativ strømning i Konservative.

Politisk har de nationalkonservative kræfter i Konservative over de senere år trukket partiet og især Pape mod højre på udlændingeområdet, og partiet ligger i dag et andet sted, end da Pape kom til i 2014. Samtidig har det flotte valgresultat fra i sommer givet partiet som helhed selvtillid, og Pape mod på at gå op mod Venstre. Konservative er derfor gået fra at være den fredsbevarende styrke, der forsøger at holde sammen på blå blok, til nu målrettet at forsøge at stjæle stemmer ved at udstille Venstres interne uenigheder.

Konservatives mere nationalkonservative og konfliktskabende linje rejser spørgsmålet, om vi i denne tid ser enden på den historiske VK-alliance.

Benny Damsgaard

To af de seneste konflikter har været det, man i Venstre ser som en bevidst konfliktskabende italesættelse af Knuths skifte til Konservative og senest en bevidst vinkling fra Konservative, af partiets forslag om at stramme reglerne for tildeling af statsborgerskab, med det formål at skabe intern uro i Venstre.

Hvis vi starter med Knuth, så blev hans partiskifte kraftigt italesat fra Konservatives side som et udtryk for, at Knuth ikke længere kunne se sig selv i Venstres flakkende udlændingepolitik, hvorfor han nu ønskede at skifte til et parti, hvor linjen lå fast. En begrundelse, der dog blev sat i perspektiv af, at der i ugen op til, Knuth skiftede, havde været en betydelig udlændingepolitisk uenighed mellem det konservative europaparlamentsmedlem Pernille Weiss og udlændingeordfører Naser Khader.

Uanset blev Knuths store fokus på intern uenighed i Venstre som baggrunden for sit skifte af Venstre opfattet som en unødvendig og uvenlig provokation på et tidspunkt, hvor Ellemann kæmpede for at få greb om tingene som ny leder. Og indtrykket i Venstre blev kun værre, da Knuth efterfølgende valgte at sige ja til et større interview i Berlingske om skiftet.

Senest har vi haft forløbet om reglerne for tildeling af statsborgerskab. I slutningen af februar meldte Pape ud, at reglerne for tildeling af statsborgerskab, som blev strammet under VLAK-regeringen, skulle strammes yderligere. Nu skulle det medføre udelukkelse på livstid, hvis man fik en fængselsdom, uanset hvor lang og hård den var.

På dagen afviste Venstres ordfører Morten Dahlin forslaget. Han sagde kort og godt ”nej” til, at det var nødvendigt igen at kigge på reglerne for statsborgerskab. Her kunne sagen være sluttet, men det gjorde den ikke. Konservative valgte at følge op ved at angribe Venstre og Ellemann i Jyllands-Posten i starten af marts, hvor Pape kritiserede Ellemann og Venstre – Danmarks liberale parti – for at være slået ind på en mere ”liberal retning” i udlændingepolitikken!

Tankevækkende nok fik beskyldningen om, at han var blevet for ”liberal”, Ellemann til at smide Dahlin ind under bussen. ”Vores ordfører var nok for kategorisk. Vi diskuterer altid gerne stramninger,” lød det nu pludselig fra Ellemann i artiklen i JP. Meldingen var dog ikke nok til at lukke ned for slagsmålet.

Venstres interne uenighed blev et par dage efter udstillet, da Jan E. Jørgensen sendte en ”bytter” tilbage i Politiken, hvor han højlydt undrede sig over, at Konservative nu pludselig havde trang til at undsige centrale dele af udlændingepolitikken fra VLAK-regeringen. En melding, som den konservative ordfører, Mette Abildgaard, omvendt ikke tog venligt imod. Og sådan gik det lidt i ring!

Alt i alt er der to ting, der står tilbage efter vinterens ”bal i den borgerlige”.

For det første er det nu tydeligt, at Konservative har overtaget den udlændingepolitiske strammerrolle fra Venstre. Hvor det under VK-regeringerne, Barfoeds formandstid og den første del af Papes var Venstre, der var strammer på udlændingepolitikken, så er rollerne nu byttet om. Derfor er tiden, hvor man – især på venstrefløjen – kunne tale om Konservative som de ”anstændige borgerlige”, der trak udlændingepolitikken mod midten, definitivt forbi.

Indtil videre har Konservatives udlændingeoffensiv ikke haft den store effekt. Efter at man i efteråret fortsatte fremgangen fra valget og en overgang lå over 8 procent, er målingerne nu begyndt at flade ud, og man ligger i dag på mellem 7 (Voxmeter) og 7,6 procentpoint (Epinion). Stadig bedre end valgresultatet, men ikke noget, der tilsiger, at en mere tydelig nationalkonservativ linje, hvor man aktivt dyrker udlændingekonflikten med Venstre, umiddelbart tiltrækker flere vælgere.

For det andet – og det er realpolitisk det klart mest interessante – så rejser Konservatives mere nationalkonservative og konfliktskabende linje spørgsmålet, om vi i denne tid ser enden på den historiske VK-alliance.

Jakob Ellemann-Jensen har, siden han blev formand, målrettet plejet forbindelserne til De Radikales Morten Østergaard. Målet for Venstre er tydeligt at forsøge at skabe fundamentet for et radikalt sideskifte og et regeringssamarbejde mellem som minimum Venstre og Radikale. I den ligning kan et klart nationalkonservativt og stridbart Konservative være uspiselig som regeringspartner. Og så ender Konservative med at være der, hvor Radikale er i dag!

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Damsgaard

Partner og director, conXus Public Affairs, politisk kommentator, ekstern lektor, Københavns Uni., fhv. kommunikationschef, Konservative
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

Jakob Ellemann-Jensen

Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Marcus Knuth

Kandidat til Europa-Parlamentet (K), fhv. MF (K)
ba.oecon. (Uni. of Virginia 2002), MBA (Uni. of Navarra 2007), MPA (Harvard Uni. 2013)

0:000:00