Kommentar af 
Bertel Haarder

Bertel Haarder: Ny arbejdsgruppe gøder jorden for en nordisk renæssance

Nordisk Råd har taget konsekvensen af den sikkerhedspolitiske situation og nedsat en arbejdsgruppe, der skal kaste et nyt blik på den nordiske "grundlov", Helsingforsaftalen, skriver Bertel Haarder, som her præsenterer sine visioner for fremtiden.

Det er nu op til de folkevalgte i Nordisk Råd og Ministerråd, om det nordiske samarbejde skal have en renæssance, eller om samarbejdet fortsat skal mangle dynamik og respekt, skriver Bertel Haarder.
Det er nu op til de folkevalgte i Nordisk Råd og Ministerråd, om det nordiske samarbejde skal have en renæssance, eller om samarbejdet fortsat skal mangle dynamik og respekt, skriver Bertel Haarder.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Bertel Haarder
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den finske præsident Sauli Niinistö var hurtig, da han efter Ruslands brutale angreb på Ukraine totalt ændrede Finlands udenrigs- og forsvarspolitik og førte landet ind i Nato.

"Hvis du vil vide, hvorfor – look in the mirror," sagde han til Putin og skabte derved en helt ny situation for de nordiske lande, der nu er samlet i både Nato og i EU's forsvarssamarbejde.

Nordisk Råd har taget konsekvensen og har nedsat en arbejdsgruppe, der skal overveje mulige konsekvenser for den nordiske "grundlov", Helsingforsaftalen, som stadig er præget af Den Kolde Krigs begrænsninger af Finlands og dermed Sveriges deltagelse i udenrigs- og forsvarspolitikken. Den er ændret syv gange, men ikke en eneste gang de seneste 27 år. Arbejdsgruppen har været så venlig at bede mig om mine visioner for fremtiden.

Alt taler for, at der nu oprettes et udenrigs- og forsvarsudvalg, både i Nordisk Råd og i Ministerrådet. Ganske som i Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd.

Det vil føre til en tiltrængt ændring af den kreds af politikere, der står for det nordiske, ligesom det vil gøre det muligt for de nordiske lande at styrke deres stemme i Nato og i europæisk politik.

Efter min mening bør den fælles vision være at styrke Natos nordflanke til gavn for både de nordiske og de baltiske landes sikkerhed og til gavn for muligheden for at undgå spændinger i Østersøen, Nordatlanten og Arktis.

Norden skal for alt i verden ikke deles imellem en Østersøkommando og en Nordatlantisk kommando

Bertel Haarder

Norden skal for alt i verden ikke deles imellem en Østersøkommando og en Nordatlantisk kommando, som begge vil være vitale for Danmark, Færøerne og Grønland.

Tilsammen har de nordiske lande 500 kampfly (cirka det samme som Royal Air force) og næsten 4.000 kampvogne (ifølge Zilmer-rapporten fra 3. oktober 2022). Sammen er vi ikke små. I tillæg har vi tilsammen verdens største handelsflåde!

Det bør endvidere være visionen at udfylde det tomrum, som den britiske exit fra EU har skabt. Vore nabolande inklusive Tyskland vil elske en stærkere nordisk stemme i EU, som også vil være af stor interesse for Norge og Island, der ikke er EU-medlemmer. Hvorfor skal vi sidde passivt og afvente initiativer fra Berlin og Paris?

Det forudsætter et opgør med den traditionelle nordiske småstatstænkning, ligesom det forudsætter, at de nordiske ministre altid holder formøder og afstemmer deres holdninger.

Endvidere forudsætter det, at der løbende udarbejdes fælles analyser og fælles politikudvikling, som ikke klares af de 120 embedsmænd, der skal betjene hele Nordisk Råd og alle 11 ministerråd.

Til sammenligning har EU 32.000 embedsmænd til at støbe kugler og føre dem ud i livet! Til en begyndelse bør der etableres et tæt samarbejde mellem de nordiske udenrigspolitiske analyseinstitutter.

På alle de øvrige samarbejdsområder bør det være slut med Helsingforsaftalens enstemmighedsprincip, som indebærer, at "den, der vil mindst, bestemmer mest", som tidligere rådsdirektør Jan-Erik Enestam har formuleret det.

Læs også

I stedet bør det gælde, at intet land kan pålægges at deltage i – eller betale til – en beslutning, det er imod. Til gengæld bør dette land heller ikke kunne forhindre andre lande i at gå videre med samarbejdet. Det vil tilføre samarbejdet ny dynamik.

Under det gældende enstemmighedsprincip bliver beslutningerne reelt forhandlet af embedsmændene, således at det er ”omkostningsfrit” for ministrene at udeblive fra møderne, hvad de ofte gør.

Det er nu op til de folkevalgte i Nordisk Råd og Ministerråd, om det nordiske samarbejde skal have en renæssance, eller om samarbejdet fortsat skal mangle dynamik og respekt.

Vi skal ikke have en nordisk union, som Gunnar Wetterberg har foreslået med fælles monark og så videre. Men vi skal have flere stærke ”nordiske fællesskaber”, som foreslået af Johan Strang i bogen ”Nordiska gemenskaber”.

Det bør være slut med Helsingforsaftalens enstemmighedsprincip, som indebærer, at 'den, der vil mindst, bestemmer mest'

Bertel Haarder

Lad os realisere alle de gode forslag til fællesskaber, som vi har modtaget de seneste 15 år i Stoltenberg-rapporten (om forsvarssamarbejde), Könberg-rapporten (om sundhedssamarbejde), Bjarnason-rapporten (om cybersikkerhed), Havnen-rapporten (om mobilitet) og senest Enestam-rapporten (om beredskabsamarbejde med mere efter corona-pandemien). I alt et halvt hundrede konkrete forslag, som er klar til at blive realiseret. Hvis den politiske vilje er der.

Hvis samarbejdet skal tilføres dynamik og initiativkraft, bør alle regeringer nedsætte et ”Norden-ministerudvalg” med samarbejdsministeren som formand.

Derved opstår automatisk et parallelt embedsmandsudvalg med ansvar for, at udarbejde mulige strategier og forslag – blandt andet til realisering af forslagene i ovennævnte rapporter samt alle de prisværdige målsætninger, der allerede er nedfældet i Helsingforsaftalen, men som ikke er realiseret.

Jeg håber, at nogle visionære politikere vil engagere sig og vise vejen til en sådan nordisk renæssance. For, som næstformanden for det serbiske parlament fru Comic sagde, da jeg spurgte hende, hvorfor så mange studerende i Beograd lærer nordisk sprog og kultur:

"Vi på Balkan kan ikke få øjnene væk fra vore forskelle. De nordiske lande er et forbillede, fordi I har lært at udnytte det, I har fælles!"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Sauli Niinistö

Præsident, Finland
jurist

Louise Schack Elholm

MF (V), fhv. kirkeminister, minister for landdistrikter og for nordisk samarbejde
cand.polit. (Københavns Uni. 2006)









0:000:00