Dårlig økonomi, et manglende oprør og gamle murere: Her er 3 centrale pointer fra debat om inklusion

Økonomien er en af hovedårsagerne til, at folkeskolen ikke er lykkedes med inklusionsopgaven, men flere initiativer, der kan medvirke til at løse opgaven, ligger lige for.

Sådan kan folkemødedebatten om udfordringerne med inklusionsopgaven fredag i Altingets gård kort sagt opsummeres.

Altinget Børn fulgte debatten og giver dig her tre centrale pointer fra debatten.

Økonomien er skurken
Panelet blev fra start bedt om at fremhæve de største benspænd for inklusionsopgaven. Og i panelet var der bred enighed om, at særligt økonomien - eller manglen på samme, ifølge panelet - spiller en skurkerolle i den endnu ikke færdigtskrevede novelle om inklusionsopgaven.

Viceskoleleder og debattør, Thomas Skovbo, gik direkte til stålet, da han blev bedt om at pege på hovedudfordringerne.

”Man har glemt, at der skulle følge noget økonomi med inklusionsopgaven," lød det fra skolelederen. 

Regitze Flannov, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening, tog det skridtet videre og gav udtryk for, at grunden til, at skolerne ikke lykkes med inklusionsopgaven i den grad, der ønskes, er, at man ikke udnytter de tiltag, man ved, der virker. 

"Vi bruger ikke vores viden på området. Vi har inklusionseftersyn, forskning og stor viden om, hvad der skal til for, at det lykkes. Men vi bruger ikke den viden,” lød det fra Regitze Flannow, inden hun også pegede pilen mod økonomien.

”Det er en planlægningsopgave, hvor man bruger viden om inklusion i forhold til den konteksten i den konkrete kommune. Det synes jeg stadig, vi skal forfølge. Den store dark horse i det er, som mange også har sagt her, finansieringen. Jeg tror ikke, der er nogen onde viljer. Det er finansieringen.”