Mette Frederiksen og Troels Lund fik hård kritik fra gamle venner: Her er tre ting, vi lærte af partilederdebatten

Hvis tirsdagens partilederdebat i Folketinget kridter banen op for den kommende valgperiode, kan Venstre og Socialdemokratiet se frem til en tid med mange angreb fra både højre og venstre.

Mette Frederiksen repræsenterede Socialdemokratiet, Troels Lund Poulsen Venstre, da partilederne tirsdag eftermiddag debatterede i Folketingssalen.
Mette Frederiksen repræsenterede Socialdemokratiet, Troels Lund Poulsen Venstre, da partilederne tirsdag eftermiddag debatterede i Folketingssalen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Der blev både talt om klima, seniorpension og borgerlige værdifællesskaber, da Folketingets 12 partiledere tirsdag eftermiddag mødtes til debat i Folketingssalen.

Det er tredje gang, det nye format, der fortsat er en forsøgsordning, løber af stablen.

Altinget giver dig her tre af de vigtigste udpluk fra debatten.

 

Statsministerens gamle venner er blevet hendes dårlige samvittighed. Kritikken er både rød og grøn

Mette Frederiksen (S) var den første partileder på talerstolen, og hun fortsatte i det spor, hun havde kørt i siden morgenstunden.

Et par timer tidligere deltog hun nemlig i et pressemøde i Statsministeriet, hvor hun sammen med sundhedsminister Sophie Løhde (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterede en ny kommission, der skal give et bud på problemerne i sundhedsvæsenet.

"Den seneste uges tid har vi hørt om danskere, der har ventet alt for lang tid på deres behandling for mave- og tarmkræft. Man kan ikke andet end at betegne det som et alvorligt svigt," lød det fra statsministeren.

Men da ordet blevet frit, blev der sendt stikpiller fra hendes gamle støttepartier.

SF's Pia Olsen Dyhr brugte en stor del af sin taletid på at angribe Socialdemokratiet og regeringens planer om at forringe seniorpensionen.

Hun anklagede blandt andet regeringen for at "spille hasard" og "nedbryde" den "grundlæggende tillid til velfærden i vores samfund".

Fakta

Partilederdebatten i Folketingssalen blev opfundet af Præsidiet i 2018.

Den første debat var i april 2019.

Ifølge den daværende Folketings-formand Pia Kjærsgaard (DF) var det nye initiativ et forsøg på at skabe en "levende og interessant debat med plads til spontanitet."

Ved debatten får alle partiledere tre minutters taletid fra talerstolen. Herefter er der plads til korte bemærkninger fra de øvrige partiledere.

Emnerne er ikke givet på forhånd. Det er op til de enkelte partiledere at bestemme, hvad der skal tales om. 

Da det blev Mai Villadsens tur, brugte hun lejligheden til at kritisere regeringen for at ville fjerne to tredjedele af bevillingen til Klimarådet i den nye finanslov.

Martin Lidegaard sagde, at regeringens implementering af de tiltag, der skal sikre den grønne omstilling "står helt stille".

"Hvis det var rigtigt, at det hele står stille, ville jeg være bekymret. Men det gør det jo ikke," svarede Mette Frederiksen.

Hun fandt i øvrigt også tid til at svare igen på Pia Olsens Dyhrs hårde ord:

"Det undrer mig egentlig lidt, at man bruger næste hele sin taletid på at tale om nogle andre, når man har lejligheden til at fremlægge sin egen politik. Det må være udgangspunktet for at diskutere," lød det.

De borgerlige partier er sure på Venstre og dybt uenige om, hvordan man forvalter det idelogiske arvegods

Der blev skruet et par nøk op for temperaturen i det borgerlige Danmark, da Konservatives finansordfører Rasmus Jarlov i Altinget i sidste uge annoncerede en ny kampagne mod Venstre, der – i hans øjne – bærer hovedansvaret for krisen og splittelsen i det borgerlige Danmark.

Men selvom konflikten i de forgangne dage har udspillet sig på løjtnanternes niveau, gjorde de blå topchefer ikke meget for at lægge en dæmper på gemytterne, da de krydsede klinger i salen.

Læs også

Troels Lund Poulsen, der vikarer som Venstres politiske leder, mens Jakob Ellemann-Jensen er sygemeldt, startede godt nok sin tale med at invitere de gamle venner til et bredt samarbejde.

Men da ordet blev givet frit, blev der sat hårde stød ind mod Venstre og Troels Lund Poulsen, der bestemt ikke holdt sig fra at slå igen.

"Et sted, hvor Venstre ikke har været nøjsom, er med at bryde valgløfterne," begyndte Inger Støjberg.

Hun fokuserede især på den manglende advokatundersøgelse af minksagen og regeringssamarbejdet med Mette Frederiksen.

Liberal Alliances Alex Vanopslagh forsøgte at sætte spot på Venstres rolle i den borgerlige familie, efter partiet har indgået et "arbejdsfællesskab" med Mette Frederiksen.

Derfor ville han gerne vide, om Venstre deler flest "værdier" med Socialdemokratiet eller Liberal Alliance.

Men sådan kunne man ikke stille det op, svarede Troels Lund Poulsen.

"Vores værdigrundlag er at få arbejdet gjort," sagde forsvarsministeren og fortsatte:

"Det er rigtigt, at vi deler synspunkter på en lang række ting, og derfor kan det også undre, at Liberal Alliance endnu ikke har vist lyst til at løse de problemer, vi er enige om."

Prikken over i'et kom, da Troels Lund Poulsen bandt en sløjfe på ugens borgerlige holmgang ved at gå i flæsket på Søren Pape Poulsen og Rasmus Jarlov for ikke at stemme ja til forslaget om at øge arbejdsudbuddet ved at afskaffe store bededag.

"Jeres politiske nestor indenfor den økonomiske politik – Hr. Rasmus Jarlov – har gentagende understreget, hvor uambitiøse Venstre er i den økonomiske politik. Derfor undrer det mig, at Konservative er de første til at råbe og skrige og sige stop, når man vil gøre noget ved arbejdsudbuddet," lød det fra Troels Lund Poulsen.

Tillidskrisen mellem politikerne og befolkningen er (stadig) et varmt emne på Christiansborg

For tre år siden svarede 60 procent af danskerne, at de havde tillid til politikerne. I dag er det kun 35 procent.

Tallene er én af hovedpointerne i ny undersøgelse fra kommunikationsbureauet Primetime, og tirsdag blev de en del af debatten i folketingssalen.

Det var Liberal Alliances Alex Vanopslagh, der havde medbragt den nedslående undersøgelse, der også beretter om et fald i tilliden til embedsmændene og politikernes evne til at tage de rigtige beslutninger.

"Det er bekymrende tal," lød det fra LA-lederen.

Vanopslagh ville gerne vide, om Mette Frederiksen følte et særligt ansvar for at gøre noget ved problemet.

"Jeg føler et særligt ansvar for alt, der sker i det danske samfund," lød det fra statsministeren.

Hun fremhævede blandt andet coronakrisen som en årsag til de dystre tal.

"Jeg har været med i dansk politik i mere end 20 år. Med undtagelse af udlændingedebatten har jeg aldrig oplevet noget lignende. Jeg har heller aldrig hørt så meget mistænkeliggørelse over for andre politikere og myndigheder," sagde hun.

Læs også

Da Inger Støjberg fik ordet, pegede hun – igen – på SVM-regeringens mange løftebrud som en årsag til problemet, mens Martin Lidegaard fremhævede den manglende vilje til at sætte handling bag de grønne løfter.

Moderaternes Lars Løkke Rasmussen gik også ind i debatten, da det blev hans tur til at gå på talerstolen:

"Når man kommer fra et parti, der er stiftet på et raison d’etre om, at det er en god idé at få de store holistisktænkende partier ind mod hinanden i stedet for mod yderfløjene, så kan man kun være glad for, at vi har fået den her regering, som nu går i gang med at reformere samfundet, så det kan holde mere end vores tid ud."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00