Dagens overblik: Erhvervslivet vil have seks år til at afvikle coronagæld

Embedsmænd sminkede millionunderskud i Københavns Kommune, nye optagelsestal for de videregående uddannelser giver panderynker, og tidligere ministre ser kritisk på erhvervsministerens kamp mod negative renter. Få onsdagens nyhedsoverblik.

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta, SMV Danmark og Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) er gået sammen om en appel til regeringen. Virksomheder bør få seks år til at tilbagebetale deres coronagæld til det offentlige.
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta, SMV Danmark og Danmarks Restauranter og Caféer (DRC) er gået sammen om en appel til regeringen. Virksomheder bør få seks år til at tilbagebetale deres coronagæld til det offentlige. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

Velkommen til et rids af onsdagens vigtigste nyheder i dansk politik.

De største erhvervsorganisationer går nu sammen om en appel til regeringen. Virksomhederne skal have seks år til at tilbagebetale coronagælden til det offentlige, som løber op i cirka 30 milliarder kroner. Det skriver Børsen.

Appellen kommer fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Horesta, SMV Danmark og Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), som har sendt et brev til skatteminister Morten Bødskov (S), fordi organisationerne frygter, at de nuværende frister vil knække virksomheder, der ellers har en sund økonomi, og at staten derfor vil få svært ved at kradse pengene ind.

Blå blok er ifølge Børsen klar til at forhandle fremtiden for afbetaling af coronagælden. Venstres fungerende politiske ordfører, Jane Heitmann, kalder det afgørende at undgå "en tsunami af konkurser," mens Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Skibby, beskriver den nuværende model som "ret hård" og går derfor ind for "nogle trappemodeller, hvor det ikke er det hele på én gang".

Morten Bødskov har ikke haft mulighed for at kommentere. Skatteministeriet henviser til en tidligere skriftlig udtalelse, som nævner, at virksomhederne har "allerede i dag – under visse betingelser – mulighed for at oprette afdragsordninger, hvis de har brug for at dele betalingen ud på flere rater. Regeringen følger naturligvis fortsat den økonomiske udvikling nøje – herunder også situationen når de statslige låneordninger forfalder".

Nye optagelsestal giver panderynker

Efter at knap 67.500 mennesker har fået tilbudt en plads på en videregående uddannelse, giver de nye optagelsestal for uddannelserne grund til panderynker.

Information skriver, at endnu flere unge er sammenlignet med 2019 blevet optaget på uddannelser i de fire største byer i København, Aarhus, Odense og Aalborg, mens optaget i mindre byer er faldet sammenlignet med 2019. Regeringen præsenterede tidligere på året udspillet 'Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund," som skal have rykket flere uddannelser ud af de store byer.

Tendensen får ikke uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at genoverveje regeringens plan om at rykke uddannelserne ud af de store byer, men tendensen en af grundene til, at regeringen ønsker at decentralisere uddannelserne.

Politiken skriver, at selvom de såkaldte velfærdsuddannelserne fortsat udgør de største uddannelser, er optaget af nye studerende på de fire uddannelser til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver eller folkeskolelærer stagneret de seneste år, samtidig med at færre søger mod uddannelserne. 13.785 personer blev optaget på de fire velfærdsuddannelser i 2017, mens 13.675 personer er blevet optaget i år.

BUPL-formand Elisa Rimpler ser udviklingen som "resultatet af flere års udsultning af velfærdsuddannelserne generelt" og forventer, at "regeringen tager ansvar for udviklingen og kommer med konkrete tiltag, der kan løfte faget". Regeringen vil ifølge Ane Halsboe-Jørgensen i løbet af efteråret præsentere et udspil til at styrke pædagoguddannelsen og vil på sigt have styrket læreruddannelsen. 

Embedsmænd sminkede millionunderskud i Københavns Kommune

Embedsmænd har i flere år fortiet et voksende millionunderskud i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune og har sideløbende camoufleret underskuddet ved at justere på bagvedliggende tal. Det skriver Berlingske.

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh har læst sagens centrale dokumenter. Han betegner embedsmændenes handlinger som "ulovlige" og opsummerer forløbet ved at sige, at "de laver en fejl, og så prøver de at dække den med en ny fejl".

De ansvarlige politikere – borgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) og medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget – fik først en orientering om underskuddet i november 2020, hvor det samlede underskud havde rundet 48,2 millioner kroner.

"Jeg har brugt meget tid på at rydde op i min borgmesterperiode, og for to år siden fyrede jeg to af forvaltningens direktører og ansatte den nuværende administrerende direktør til at finkæmme forvaltningen og rydde op i den. Underskuddet i forvaltningen er kommet frem i forbindelse med en indsats, hvor forvaltningens økonomistyring er blevet styrket og centraliseret. Det er en uheldig sag, men det er positivt, at den er kommet frem, for det viser, at oprydningen virker," siger Ninna Hedeager Olsen til Berlingske.

Tidligere ministre ser kritisk på Kollerups rentekamp

Tre tidligere ministre med ansvaret for bankerne forsvarer bankernes opkrævning af negative renter, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) har beskrevet "grådigt". Det skriver Børsen.

Tidligere erhvervsminister for SF Ole Sohn, tidligere økonomiminister for Radikale Marianne Jelved og tidligere erhvervsminister for Konservative Rasmus Jarlov ser alle skævt på Kollerups kamp mod opkrævningen af de negative renter.

"På nogle områder synes jeg, at bankerne er udsat for en urimelig kritik. På andre måder, så som hvidvasksagen i Estland, synes jeg, at kritikken har været særdeles berettiget. Men for eksempel kritikken af de negative renter i øjeblikket er urimelig," siger Rasmus Jarlov til Børsen.

Det har ikke været muligt for Børsen at få et interview med Simon Kollerup.

Læs også

Blå og røde partier kræver stop for folkeskolelukninger

Dansk Folkeparti og SF kræver, at regeringen til efteråret præsenterer nye initiativer til at sikre, at flere folkeskoler i landkommunerne overlever. Det skriver Avisen Danmark.

Hver tredje folkeskole i provins- og landkommuner er ifølge Børne- og Undervisningsministeriets seneste opgørelse over skoler forsvundet siden 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft. Mens kommunalpolitikerne har lukket folkeskoler i særligt landkommunerne på stribe, er flere fri- og privatskoler dukket op for at dæmme op for tabet af den lokale folkeskole.

"Det er et kæmpe problem for de små lokalsamfund. Det er nemmere at få folk til at slå sig ned, hvis ens børn kan gå i skole lokalt. For mig hænger det sammen med bosætning, liv og udvikling i de mindre byer," siger landdistriktsordfører Karina Lorentzen (SF) til Avisen Danmark.

Det sker i dag:

  • Klokken 13: Regionerne kommer med deres ugentlige tal for, hvor mange udskydelser og aflysninger der har været den seneste uge som følge af strejken blandt sygeplejerskerne
  • I løbet af dagen: Perus valgmyndighed har udnævnt socialisten Pedro Castillo til landets næste præsident. Castillo indsættes for en femårig periode onsdag, hvor Peru også afholder uafhængighedsdag
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Hans Kristian Skibby

MF (DD)
shippingmand (DFDS 1992)

Jane Heitmann

Bestyrelsesformand, Sclerosehospitalerne, Fhv. MF (V)
cand.mag. i dansk