Politiet bør lade sig kigge efter i sømmene for at bevare danskernes tillid

Londons politi har en arbejdskultur præget af homofobi, kvindefjendskhed og racisme. Det konkluderer en nyligt publiceret undersøgelse og rapport foretaget af parlamentsmedlem baronesse Louise Casey.

Rapporten har skabt noget af et ramaskrig i England. Det engelske folk har udtrykt både overraskelse og forargelse over, hvor grelt det synes at stå stil. Det engelske politi, verdenskendt for at være bygget på idéen om ”policing by consent” (altså idéen om at politiets arbejdsmuligheder og magt er baseret på et samtykke mellem borgerne og politiet), står overfor en kæmpe udfordring.

Som Londons politis ledelse også selv har indrømmet, så har man ikke været befolkningens tillid voksen – en tillid til politiet, som kun er gået den forkerte retning, og en tillid som har lidt under en lang række forfærdelige sager, herunder en engelsk politimands grusomme drab på den unge kvinde Sarah Everard.

Både forskningen og forskellige hændelser har vist, at også danske politi har udfordringer med fordomme af forskellige slags

David Sausdal
Ph.d. i kriminologi og lektor, Lunds Universitet

At noget står galt til i det engelske politi, er åbenbart. Spørgsmålet, jeg stiller her, er imidlertid, hvad vi i Danmark kan lære af denne triste situation?

Først og fremmest kan vi konstatere, at tingenes tilstand er bedre her på den anden side af Nordsøen. Selvom både forskningen og forskellige hændelser har vist, at også danske politi har udfordringer med fordomme af forskellige slags (eksempelvis med etnisk profilering og et mangelfuldt arbejdsmiljø for minoriteter), så er der samtidig tydeligt, at dansk politi står et bedre sted. Og heldigvis for det.

Det kan dette indlægs forfatter skrive under på via min langvarige forskning i dansk politi og dets i store træk positive udvikling.

Et andet bevis på, at dansk politi ikke blot må slås i hartkorn med sine engelske kollegaer, er den danske befolknings fortsatte tårnhøje tillid til danske betjente. Danskerne, også minoritetsdanskere, har generelt set stor tiltro til, at ordensmagten udfører et godt og acceptabelt stykke arbejde – et arbejde, som i sidste ende er for vores alles bedste.

Så langt, så godt.

Samtidig med, at det er vigtigt at huske disse positive aspekter, vil det dog også være forkert at hvile på laurbæerne. For selvom det går godt, eller i hvert bedre end i London, så er alt heller ikke rosenrødt i danernes land.

Eksempelvis har der bare de sidste par år været fremlagt ganske håndfaste beviser på, at dansk politi – ligesom mange andre aktører i det danske samfund – brydes med visse diskriminationsudfordringer.

Det er spild af politiets egen tid og ressourcer, hvis man uden grund og beviseligt slutresultat stopper de forkerte mennesker

David Sausdal
Ph.d. i kriminologi og lektor, Lunds Universitet

Ligesom Ahmeds ansøgning oftere fravælges, når han søger arbejde, så bliver Ahmed også oftere stoppet af politiet uden nogen umiddelbar god grund. Det er selvsagt problematisk. Ét er, at alle mennesker i Danmark fortjener den samme gode behandling af lovens lange arm; noget andet er, at det er spild af politiets egen tid og ressourcer, hvis man uden grund og beviseligt slutresultat stopper de forkerte mennesker – ressourcer politiet i forvejen har for få af. Ingen vinder. Alle taber.

At dansk politi også har sine egne arbejdskulturudfordringer er i sig selv et problem. Desværre er det dog også sådan, at problemet blot risikerer at blive større, da man både fra politiet og politikernes side alt for ofte anfægter problemernes eksistens og mere eller mindre afviser at lade dem undersøge.

Heri modtager dansk politi en sær form for særbehandling. De fleste andre organisationer og mennesker i Danmark går sjældent fri, når problemerne først er kommet op til overfladen. Her er der selvfølgelig et krav om, at man behandler sine medarbejdere ordentligt, og at man udfører et fordomsfrit og formfuldendt stykke arbejde. Dansk politi synes dog i visse tilfælde at være en undtagelse. Og det er uklogt.

Det er uklogt, fordi det er forkert. Selvfølgelig skal man forsøge at komme eventuelle problemer til livs – for borgernes, medarbejdernes og ens egens virksomheds skyld. Og selvom man i dette tilfælde ikke kan lære ret meget af det engelske politi, så er der alligevel noget at tage med; nemlig at man som politiorganisation åbner op og i stigende grad tillader, at man kan blive kigget efter i sømmene.

Her kan vi også blot lade blikket falde på vores naboland mod øst. På lige fod med dansk politi har svensk politi også haft en række uheldige sager på det sidste. Og af samme grund besluttede ledelsen for nyligt at få foretaget en grundig undersøgelse af, hvorvidt der i svensk politi er problemer med en fordomsfuld arbejdskultur. Både for at få ryddet op men også for at få forbedret og effektiviseret arbejdet.

Man bør som politiorganisation åbne op og i stigende grad tillade, at man kan blive kigget efter i sømmene

David Sausdal
Ph.d. i kriminologi og lektor, Lunds Universitet

Dette bør dansk politi tage ved lære af.

Set fra min stol, er der i hvert fald ingen gode grunde til, at en så betydningsfuld samfundsinstitution i så ringe grad vil lade sig granske, især når der er tegn på, at ting kan gøres bedre. Ingen ved selvsagt, hvad en undersøgelse vil få af resultat. Den skal være uvildig og ordentlig.

Men selvom den skulle udmunde i en kritik, er dette til stadighed et skridt i den rigtige retning – et skridt mod fremtiden for både samfundet og politiet selv. Som Londons politi meget rigtig peger på, så er befolkningens tillid og tiltro til ordensmagten nemlig selve kimen i det gode politiarbejde.

Det er eksempelvis det, som gør, at man som betjent og borger ikke havner i konstante og endda potentielt voldelige konflikter med hinanden. Kig blot mod USA, hvor tilliden er papirstynd, og hvor politi og borgere alt for ofte møder hinanden med foragt og våben. Sådan vil de ikke have det i London. Og selvom det på ingen måde er så disharmonisk i Danmark, så er det heller ikke noget, vi eller dansk politi vil have i Danmark. Naturligvis ikke.

Tilliden er med andre ord essentiel. Men den skal man gøre sig fortjent til, og særligt når man har gjort i nælderne. I disse tilfælde må politiet derfor være den voksne i rummet, åbne op og være primus motor i et forsøg på at få undersøgt sager til bunds og derved vise samfundet er de er til for alle – at lov og orden er ikke blot er for de udvalgte men os alle sammen. Kun på den måde kan politiarbejdet forfines og tilliden vedligeholdes.