David Trads: Borgerløn på vej i USA. Hvad med Danmark?

KOMMENTAR: Tusinddollarchecks til de enkelte borgere i USA er en del af den hjælpepakke, som præsidenten og Kongressen forhandler om nu. Danmark bør lade sig inspirere i en tid, hvor politikerne med finansminister Nicolai Wammens ord er klar til at gøre alt, skriver David Trads.

Placeholder image
Finansminister Nicolai Wammen (S) har sammen alle partiledere understreget, at Folketinget er parat til alt for at hjælpe, skriver David Trads. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Journalist, forfatter, kommentator, foredragsholder

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Andrew Yang, en af de amerikanske præsidentkandidater, som du muligvis aldrig nåede at bemærke, inden han trak sig i februar, havde grundlæggende én afgørende ide i sin kampagne:

Yang, som selv er succesrig entreprenør på 45 år, argumenterede intenst for, at kunstig intelligens, automatisering og robotisering ville skubbe så store mængder af folk ud i arbejdsløshed, at vi simpelthen lige så godt kunne vænne os til en fremtid uden job.

Derfor foreslog han en månedlig borgerløn – 1.000 dollar til hver voksen, 500 dollar til hvert barn. Borgerlønnen – på amerikansk basic universal income – skulle gives til alle som en sikker grundløn. Det, man måtte kunne tjene oveni, skulle ikke modregnes.

Den ide blev der – ærligt talt – grinet meget af. Yang var – når man ser bort fra en beskeden, primært ung og veluddannet fanbase – en outsider, som ingen rigtig lyttede til. Efter at han kun mobiliserede 2,8 procent af vælgerne i New Hampshire, trak han sig. Folk trak på skuldrene.

Fakta
David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. 

Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Men i dag – bare en måned efter han forlod kampagnen – er hans forslag om borgerløn reelt på vej til at blive officiel amerikansk politik:

Den enorme hjælpepakke, som Kongressen og præsidenten er ved at forhandle på plads, er angiveligt på en billion dollar. Ja, en billion dollar – fordelt på en halv billion dollar i lån til virksomheder og en halv billion dollar i direkte checks til amerikanerne.

En dansk borgerløn kan være et endog meget nyttigt redskab til at sikre, at der er penge i omløb, hurtigt og effektivt.

David Trads

Finansminister Steven Mnuchin, tidligere en af Wall Streets absolutte konger, er tilsyneladende parat til at sende to checks – 1.000 dollar i april og 1.000 dollar i maj – til alle voksne. Borgerlønnen er den hurtigste vej til at sikre, at der er penge i omløb i samfundet.

Yang, der ifølge amerikanske medier selv er i kontakt med Trump-administrationen i disse dage, jubler ikke. Dertil er situationen selvsagt for alvorlig. Men han er tilfreds med, at der, som det ser ud lige nu, faktisk er flertal for at gennemføre hans revolutionære forslag:

"Det her kommer til at ske. Og det kommer til at ske af en meget åbenlys årsag: Penge i vores hænder er afgørende for at hindre, at vores økonomi kollapser," siger Yang til The New York Times.

Lige nu mister folk ikke deres job i Amerika på grund af automatisering af arbejdspladser. Netop nu mister amerikanerne heller ikke deres arbejde gradvist på grund af robotternes indtog. Arbejdspladserne forsvinder i et rædselsvækkende tempo på grund af corona.

Verdens stærkeste økonomi, som på godt og ondt driver den globale velstand enten op eller ned, er i den grad og på ingen tid tvunget i knæ:

De førende aktieindeks har på ganske få døgn tabt en tredjedel af deres værdi. Prognoser alene for andet kvartal fra førende banker forudser dramatisk fald i bruttonationalproduktet (minus 10-15 procent) og noget, der ligner en fordobling af arbejdsløsheden.

I USA taler man ikke længere kun om en almindelig recession eller The Great Recession (som efter finanskrisen i 2008), men om en egentlig Depression. Trump forsøger at undvige at sige det, men det er åbenlyst, at vi er på tærsklen til en økonomisk krise af uset karakter.

Derfor lukker USA op for alle sluser, og fyrer, som man siger i økonomsprog, selv de største bazookaer af. Renten er sænket til tæt ved nul procent. Alle tænkelige finanspolitiske tiltag er i færd med at blive iværksat. Det her er ikke længere bare en krise. Det er en krig.

Læs også

Herhjemme oplever vi det samme. Finansminister Nicolai Wammen (S) brugte torsdag ved fremlæggelsen af endnu en gigantisk hjælpepakke, flankeret af alle partiledere, selv udtrykket "krigskirurgiske" tiltag. Han understregede også, at Folketinget er parat til alt for at hjælpe.

Wammen sagde simpelthen "alt" – og alle partilederne omkring ham nikkede samtykkende.

Mogens Lykketoft, den måske mest succesrige finansminister, vi hidtil har haft, bakker i denne uge i en kronik i Politiken, som alle bør læse, op om, at tiden er inde til at skrue op for alle tænkelige tiltag: "Drop husholdningslogikken. Nu skal staten til at stifte gæld. Masser af gæld."

Alle de sædvanlige forsigtighedsprincipper er der simpelthen ikke råd til nu og her – for, skriver Lykketoft, så kommer vi simpelthen ikke ud af krisen med skindet i behold. Der er penge nok, for dansk økonomi er bundsolid, til at investere så meget, der er behov for.

Et af de træk, der kan tages, er selvfølgelig at gribe til Andrew Yangs tanker om at indføre en i hvert fald midlertidig dansk borgerløn. Herhjemme kender vi ideen som en af Uffe Elbæks grundtanker i Alternativet, ligesom Liberal Alliance også ofte har flirtet med ideen.

Idet der desværre er grund til at forudse, at den krise, vi står midt i lige nu, kommer til at trække ud – mest alvorligt i forhold til vores sundhed nu og her, men næstmest alvorligt i forhold til vores velstand i næste række – ja, så må alle tænkelige ideer på bordet.

En dansk borgerløn kan være et endog meget nyttigt redskab til at sikre, at der er penge i omløb, hurtigt og effektivt.

-----

David Trads (født 1967) er journalist, skribent og debattør samt tidligere folketingskandidat for Socialdemokratiet og forhenværende udviklingsdirektør i Metro International. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter, kommentarskribent, Altinget m.fl.
journalist (DJH 1994)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser