David Trads: Selvfølgelig skal stemmeslugeren Wammen afløse Mette Frederiksen

I de fire år, hvor Frederiksen har været statsminister, har han ubestridt været hendes mest fortrolige. Lige ved siden af hende under forhandlinger om regeringsgrundlag i 2019 og 2022.

Manden, der med brede forlig styrede den økonomiske politik gennem kolossale udfordringer i forbindelse med corona. Håndværkeren, der, når andre ministre har haft svært ved at lande aftaler, træder til på alle tænkelige områder.

Jeg tror ikke, det er muligt at finde en politiker, som føler sig snydt af ham under en forhandling

David Trads

Der er dem, der siger, at Wammen ikke "sælger billetter" – eksempelvis valgforsker, professor Kasper Møller Hansen.

Det er simpelthen forkert. Ovenikøbet nemt at dokumentere.

I 2005 og 2009, da Wammen var borgmesterkandidat i Aarhus, fik han hver gang over 38.000 stemmer. Flere end Thorkild Simonsen nogensinde fik.

Han var en umådelig populær borgmester i landets næststørste by. En stemmesluger af rang.

I 2011, 2015, 2019 og 2022, hvor Wammen var folketingskandidat i Østjyllands Storkreds, har han i gennemsnit fået knap 25.000 personlige stemmer.

Ved alle fire valg har han været på Top 10-listen over dem, der fik flest stemmer i hele landet, og Top 3 i sit parti.

Wammen er – åbenlyst og dokumenterbart – en, der samler, ikke en, som splitter. Jeg tror ikke, at det er muligt at finde en politiker, som føler sig snydt af ham under en forhandling – hverken i Aarhus eller på Christiansborg.

Kan han så være nummer ét? Kan han gå fra den loyale nummer to, som gennemfører sin chefs politik, til at være den, som selv udstikker kursen? Svaret må selvfølgelig bero på, hvad vi allerede ved.

Da han overtog posten som leder af Socialdemokratiet i Aarhus, var partiet i historisk krise, havde dramatisk tabt det foregående valg til Venstre, men han genvandt suverænt borgmesterembedet. Partiet gik fra godt 33 procent til godt 39 procent i opbakning.

Men som alle ved, er det langtfra altid, at den oplagte kandidat ender med at vinde. Tilbage i 1972 fik Krag eksempelvis toppen af sit parti op i det røde felt – i ordets egentlige forstand – da han sprang alle de oplagte over.

I stedet pegede han på Anker Jørgensen, en på det tidspunkt uerfaren folketingsmand, som sin afløser. Kan Frederiksen i givet fald finde på noget lignende? Det tvivler jeg meget på. Sådan har hun hidtil ikke reageret.

Alt ovenstående er selvsagt baseret på den præmis, at statsministeren forlader dansk politik. Den objektive vurdering må dog fortsat være, at der er større chance for, at hun bliver i Prins Jørgens Gaard, end at hun drager til Nato på Avenue Leopold III i Bruxelles.