Departementschef svarer igen: Selvfølgelig kender vi arbejdsmiljølovgivningen
Embedsværket har taget kritikken om arbejdsforholdene til sig. Men vi skal også passe på med at skræmme potentielle medarbejdere væk og i stedet sætte fokus på, at vi ligesom andre arbejdspladser kan gøre tingene bedre, skriver Søren Kryhlmand i en replik til Akademikernes formand.
Søren Kryhlmand
Direktør, Dansk IndustriDer har i den seneste tid været stor debat om det danske embedsværk. Og det er med rette, fordi vores embedsværk er fundamentet i vores demokrati og samfund, og fordi der har været historier fremme om arbejdsforhold, der ikke har været i orden.
Senest kunne man læse et debatindlæg her i Altinget af formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz Christensen. Et indlæg og en generel debat, jeg, som departementschef og tidligere direktør i Arbejdstilsynet, gerne vil bidrage til.
Jeg synes dog både debatten og indlægget savner nuancer. Måske bedst illustreret ved Lintz' valg af overskrift, hvor hun sætter spørgsmålstegn ved, om departementscheferne er bekendte med arbejdsmiljølovgivningen. Selvfølgelig er vi det. Og jeg har som departementschef selvfølgelig et ansvar for arbejdsmiljøet i Beskæftigelsesministeriet – og det ansvar tager jeg på mig.
Bedre end sit ry
Lad mig slå fast med det samme: Vi har stået og står visse steder fortsat i en situation, hvor for mange medarbejdere i embedsværket oplever et arbejdsmiljø, der ikke er, hvad man kan forvente.
Jeg håber på et ordentligt samarbejde, som bliver uden skarpvinklede pointer og en generel talen-ned til vores dygtige embedsværk.
Departementschef, Beskæftigelsesministeriet
Det er naturligvis alvorligt for den enkelte, der kan føle sig tvunget til at skifte job, har svært ved at få work-life-balancen til at holde eller i værste fald, som nogle af historierne peger på, er blevet syg af at gå på arbejde.
Det kan jeg ikke acceptere i Beskæftigelsesministeriet. Vi har generelt – også under corona – haft en god medarbejdertrivsel. Og det har vi heldigvis stadig. Men historierne i pressen har naturligvis givet anledning til refleksion hos mig og hos resten af chefgruppen. De har også betydet, at vi har handlet konkret på en række områder.
I Beskæftigelsesministeriet har vi – som, jeg ved, andre ministerier også har – klædt vores chefer bedre på til at håndtere situationer med for højt arbejdspres. Derudover har vi tre gange om året målt på, hvordan vores medarbejdere har det. Og vi handler på resultaterne, hvis noget stikker ud. Vi har haft så meget fokus på Kodeks VII, at medarbejderne efterhånden kommer til mig og siger, at de kan pamfletten i søvne.
Nye medarbejdere bliver bekymret
Debatten har sat sig i medierne, hos medarbejderne og hos potentielle medarbejdere. Det oplever vi, når vi for eksempel skal ansætte nye medarbejdere, som udtrykker bekymring for arbejdsmiljøet.
Derfor har jeg også et budskab til Akademikerne, Djøf og alle de andre vigtige aktører på området: Vi har hørt jer. Vi har stor fokus på området. Embedsværket er langt bedre end sit ry. Lad os passe på med at skræmme potentielle medarbejdere væk – og lad os og i stedet sætte fokus på, at vi kan gøre tingene bedre, som alle andre arbejdspladser.
Jeg er helt enig med Lisbeth Lintz, der efterspørger et bedre samarbejde. Min dør er altid åben, og vi er i gang.
Men jeg håber også på et ordentligt samarbejde, som bliver uden skarpvinklede pointer og en generel talen-ned til vores dygtige embedsværk. Det er sagen for vigtig til. Vi skal fortsat kunne rekruttere dygtige medarbejdere og udvikle verdens bedste embedsværk.