DF og Radikale truer med at trække tæppet væk under regeringens centrale velfærdslov

Valgkampsretorik fra regeringskontorerne

Målet med velfærdsloven er at lovfæste, at kommunerne og regionerne fra år til år skal have tilført flere penge, som dækker de stigende udgifter, der følger i takt med, at ikke mindst flere ældre får behov for støtte og omsorg.

Den ambition deler man hos Dansk Folkeparti.

Men det aktuelle lovforslag indebærer ifølge Kristian Thulesen-Dahl en ”risiko for symbolpolitik”. I hans øjne ligner det mest et forsøg på at føre kommunalvalgkamp fra regeringskontorerne.

”Det virker for taktisk, som om det er en del af en valgkampsretorik, hvor man prøver at lave sådan en ’dem-og-os-opdeling’. Hvor Socialdemokratiet skal fremstå som velfærdssamfundets forkæmpere, mens dem der ikke vil binde sig på lige præcis den måde, som Socialdemokratiet har listet det op på, så skulle være dem, som ikke vil velfærden. Det spil er ikke i orden,” siger Kristian Thulesen-Dahl.

Man prøver at lave sådan en ’dem-og-os-opdeling’.

Kristian Thulesen-Dahl (DF)
Partiformand

Når regeringens forslag til en velfærdslov kan få stemplet ’symbolpolitik’, skyldes det ifølge Dansk Folkepartis formand ikke mindst, at et flertal i praksis altid vil kunne vedtage en finanslov, som bryder med velfærdslovens principper.

Klar til at forhandle

”Det er jo altid den seneste lovgivning, der gælder. Så uanset om man laver den her lovgivning, hvis man så senere vedtager en finanslov, hvor der ikke er det fulde beløb til at afdække det demografiske træk, så er det jo den finanslov, der gælder. Det er jo ikke en grundlovsbestemmelse det her. Det er en almindelig lovgivning,” siger Kristian Thulesen-Dahl.

Symbolpolitik og valgkampagne eller ej, så er han dog klar til at forhandle med regeringen om, hvordan en velfærdslov kan gøres spiselig for Dansk Folkeparti.

”Kan vi komme ind og få det påvirket og præget, så er det selvfølgelig en anden sag. For vi er grundlæggende enige i perspektivet om, at vi skal følge med i den demografiske udvikling,” siger Kristian Thulesen-Dahl.

Helt konkret vil han som det ene sikre sig, at pengene er på plads, inden de bliver brugt.

”Som et borgerligt parti har vi selvfølgelig også en ambition om, at pengene er der, så vi kan bruge dem,” siger Kristian Thulesen-Dahl.

Pengene skal målrettes de ældre

Som det andet vil han lægge mere klare bindinger ind i loven i forhold til, hvordan de ekstra penge skal bruges. I regeringens udkast er det bundlinjen for det samlede offentlige forbrug, der skal vokse i takt med det såkaldte demografiske træk.

Men det er ikke godt nok for Dansk Folkeparti, fordi det ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at pengene bliver brugt der, hvor udgifterne rent faktisk stiger.

”Hvis man for eksempel vil sende flere penge ud til kommunerne, fordi der kommer flere ældre som skal have pleje, så skal vi jo også have en sikkerhed for, at de penge også bliver brugt på at servicere de ældre,” siger Kristian Thulesen-Dahl.

Han peger som eksempel på, hvordan Dansk Folkeparti ved tidligere finanslovsaftale har været med til at afsætte ekstra penge til ældreområdet, som er blevet bundet, sådan at de ikke har kunnet bruges på andet.

Eksempelvis gennem den såkaldte klippekortsordning, som målrettede finanslovspengene til den enkelte ældre.

Målet er ikke at bruge flere penge

”Det nytter ikke noget, at man siger, at det skulle være et mål i sig selv at bruge flere penge. Målet er at bruge pengene på de ting, hvor der er et ekstra træk, og hvor vi faktisk gerne vil styrke vores velfærdssamfund,” siger Kristian Thulesen-Dahl og fortsætter:

”Og det må vi se, om der er en appetit på, at vi kan få diskuteret, hvordan vi kan få formuleret det her. Eller om regeringen bare holder fast i sine egne idéer.”

Målet er at bruge pengene på de ting, hvor der er et ekstra træk, og hvor vi faktisk gerne vil styrke vores velfærdssamfund.

Kristian Thulesen-Dahl (DF)
Partiformand

Hos Socialdemokratiet afviser politisk ordfører Christian Raabjerg Madsen, at regeringens velfærdslov skulle være ren kommunalvalgskampagne eller taktik.

Velfærdsloven er ifølge ham en naturlig konsekvens af velfærdsforliget fra 2006, som førte til den løbende stigning i pensionsalderen.

En præmis for at hæve pensionsalderen var ifølge Christian Rabjerg Madsen, at man så fra politisk hånd lovede, at man i årene fremover ville finansiere velfærden. En aftale som i hans udlægning blev brudt i årene med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

S: Vi er klar til at snakke om tingene

”Nu siger vi, at vi vil overholde den aftale, vi lavede dengang. Og vi har en offentlig økonomi, som blandt andet som følge af den velfærdsaftale, betyder, at der er overholdbarhed på finanserne. Og derfor er velfærdsloven finansieret,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Han er på det rene med, at et senere politisk flertal, vil kunne gøre ændre loven.

Vi ønsker en bred aftale. Og derfor lytter vi selvfølgelig til, hvad Dansk Folkeparti har af indvendinger.

Christian Rabjerg Madsen (S)
Politisk ordfører

”Det er jo en præmis i politik, og det er derfor, at vi ønsker en bred aftale. Og derfor lytter vi selvfølgelig til, hvad Dansk Folkeparti har af indvendinger og synspunkter,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Går i så efter at få lavet et egentlig forlig for at få lagt en større politisk binding ind?

”De spørgsmål tager vi i forbindelse med forhandlingen,” siger Christian Rabjerg Madsen.

Er I parate til at lægge nogle af de bindinger ind på, hvordan man eksempelvis i kommunerne kan prioritere de ekstra penge, som Dansk Folkeparti kræver?

 ”Vi har lagt lovforslaget frem, som vi synes, at det vil være mest fornuftigt. Og så tager vi resten i en drøftelse med partierne under forhandlingerne,” siger Christian Rabjerg Madsen.