Lærerformand med 30 års erfaring: Jeg har aldrig set et økonomisk uvejr som det, folkeskolen oplever nu

Aalborg står overfor besparelser på 83 millioner kroner på skoleområdet – og det betyder nedskæringer svarende til 100 lærerstillinger. Besparelserne vil blandt andet forringe forebyggende indsatser mod mistrivsel og kvaliteten i undervisningen.

Prisen for kreative spareforslag løber Rødovre Kommune dog med. Her indførte man per 4. september stop for brugen af vikarer til elever i 6.-9. klasse. Her har man altså ikke engang råd til ikke-uuddannede lærere.

Som en far til en elev i Rødovre sagde i sidste uge: ”Jeg troede, det var en aprilsnar”.  Og sådan kunne man faktisk blive ved. Mere bomstærk var økonomien altså heller ikke.

Velfærden er underfinansieret

Hvordan er vi dog endt her? En af de forklaringerne er, at den danske velfærd ifølge Arbejderbevægelsen Erhvervsråd er underfinansieret med mere end 22 milliarder kroner siden 2015.

Politikerne på Christiansborg lader til at være havnet i en kollektiv vildfarelse, der giver dem et rosenrødt og virkelighedsfjernt glansbillede af folkeskolens tilstand.

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Danmarks Lærerforening

En anden årsag er, at politikerne på Christiansborg lader til at være havnet i en kollektiv vildfarelse, der giver dem et rosenrødt og virkelighedsfjernt glansbillede af folkeskolens tilstand.

Den bunder formentlig i en tro på, at de øgede udgifter per elev, der de seneste år har fundet sted, er udtryk for en øget ressourcetilførsel til folkeskolen. Men det, de glemmer, er, at antallet af elever, der modtager specialundervisning er steget markant.

Det er steget med 40 procent fra 16.000 i 2016 til 22.500 i 2022 alene på folkeskolerne. Det betyder, at midler fra den almene undervisning i tiltagende grad bliver brugt til at dække de stigende udgifter til børn med særlige behov. At lukke øjnene for dette er at lukke øjnene for virkeligheden.

Dertil kommer, at den inflation, vi danskere har mærket nede i supermarkedet, også har ramt kommunerne. Beregninger fra KL viser, at kommunerne er blevet underkompenseret for inflationen med over halvanden milliard kroner.

Fællesskabet dør ud

Konsekvenserne af den udhulede økonomi i folkeskolen er store – både menneskeligt og økonomisk. Skoler, der lukker på stribe. Historisk mange piger, der er utilfredse med deres liv. Udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der må blive hjemme med deres børn, som er fordoblet på under 10 år – til svimlende 1,8 milliarder kroner i 2022.

For en regering hvis vigtigste politiske valuta er arbejdskraft, må det da være særdeles bekymrende, at over 15.000 forældre ikke kan arbejde, fordi deres børn ikke kan komme i skole på grund af sygdom eller mistrivsel?

Gordon Ørskov Madsen
Formand, Danmarks Lærerforening

For en regering hvis vigtigste politiske valuta er arbejdskraft, må det da være særdeles bekymrende, at over 15.000 forældre ikke kan arbejde, fordi deres børn ikke kan komme i skole på grund af sygdom eller mistrivsel?

Lærere, der stopper i folkeskolen, fordi de ikke kan være den lærer, de gerne vil være – og som de ved, at de kunne blive, hvis rammerne var bedre. Forældre, der tager børnene ud af folkeskolen, fordi de kommunale besparelser fortsætter år efter år. Bysamfund, der må se passivt til, når lyset i klasseværelserne på den lokale folkeskole slukkes for sidste gang. 

En skole er et fællesskab. Det kan man enten værne om, dyrke og forsvare, eller man kan misligholde det i en sådan grad, at det til sidst dør ud. Og det sidste er i dag virkeligheden alt for mange steder i Danmark. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi skal investere os ud af krisen

Så kære politikere: I stedet for en saltvandsindsprøjtning forklædt som et ”velfærdsløft” eller endnu en fiks idé om et ”turboforløb” er der brug for en helt ny tilgang, der sikrer en varig, holdbar, og ja, bomstærk finansiering af folkeskolen. Som skal bygge på den erkendelse, at folkeskolen er en langsigtet investeringsmulighed, vi ikke må gå glip af.  

Lad os investere i at skabe en folkeskole, som flere elever kan være i – så nogle af de 15.000 forældre kan komme tilbage på arbejdet.

Lad os investere i at skabe en folkeskole, der nedbringer antallet af unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i uddannelse eller arbejde – et tal, der steg til 43.000 personer i 2022.

Lad os investere i at skabe en folkeskole, hvor lærerne får rammer til at bruge deres faglighed og skabe de faglige og sociale fællesskaber, vores samfund har så hårdt brug for.

Mens finansministeren taler videre om en ”sjovere finanslov”, har skolerne travlt med at stramme bardunerne og søge læ for den storm af besparelser, der rammer dem om lidt.

Skal finanslovsudspillet få én til at trække på smilebåndet, kræver det enten en sær form for humor eller et meget virkelighedsfjernt forhold til danskernes dagligdag – eller begge dele.  

Faktum er, at folkeskolen lige nu er på vej ud i et økonomisk stormvejr, jeg ikke har set magen til i mine snart 30 år i skoleverdenen. Kun en ny økonomisk tænkning, hvor folkeskolen bliver anerkendt som den investeringsmulighed, den er, kan få os helskindet igennem og ud på den anden side.