DN: Landbrugslobby graver grøfter i ulvedebat

DEBAT: Landbrug & Fødevarer bruger deres taletid i ulvedebatten på at skabe splid fremfor at bringe konstruktive løsninger på bordet, mener Bo Håkonsson fra Danmarks Naturfredningsforening.

Af Bo Håkonsson
Seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening

Jeg havde i ulvedebatten her på Altinget glædet mig til at høre konstruktive og konkrete forslag til, hvordan man kan forbedre sikringen af husdyr mod ulveangreb.

I særdeleshed fra Landbrug & Fødevarers side, der jo varetager husdyrholdernes interesser i ministeriets "Ulvegruppe", hvor jeg selv sidder.

Men ikke ét eneste konkret forslag, som ikke går på at skyde og udrydde ulven, er det blevet til fra den kant.

I stedet problematiserer Lars Hvidtfeldt fra Landbrug & Fødevarer, at EU-lovgivningen også gælder i Danmark. Og det beskrives som umuligt at opretholde naturpleje med græssende dyr.

Ulvefortalerne, der har debatteret her på Altinget, anklages af Hvidtfeldt alle over en kam for at have sendt et budskab om en "ret betydelig ligegyldighed, tangerende til ringeagt, over for de landmænd og borgere på landet, som oplever konsekvenserne af ulvens tilstedeværelse på deres eget liv og økonomi".

Hvidtfeldt sår direkte tvivl om debattørernes personlige moral og etik.

DN er ikke ligeglade med husdyr
På intet tidspunkt har Danmarks Naturfredningsforening imidlertid givet udtryk for ligegyldighed over for angreb på husdyr eller folks frygt for ulve.

Generaliseringer og at tillægge folk skumle motiver graver grøfterne dybere. Det er ikke konstruktivt.

Og på trods af, at ministeriets status fra virkelighedens verden viser det stik modsatte, stiller Hvidtfeldt spørgsmål ved, om ulvesikker hegning overhovedet virker.

Jeg synes derfor, at både tonen og budskaberne i Hvidtfeldts indlæg er beklagelige. Og værre endnu, hverken konstruktive eller løsningsorienterede.

Det er naturligvis i orden stædigt at holde fast i et grundlæggende ønske om, at EU-lovgivningen ikke skal gælde lige præcis i Danmark, for så vidt angår ulven.

Men i lyset af, at det jo faktisk er tilfældet. Lige nu er der set med mine øjne behov for lidt mere konstruktivt at se på mulighederne for at reducere risikoen for ulveangreb på husdyr – ud over et tunnelsyn igennem et kikkertsigte.

Avlere bør kunne få erstatning 
Uanset, om man kan lide det eller ej, så vil ulve og guldsjakaler jo fortsætte med at komme til Danmark, fordi landene omkring os accepterer dem, blandt andet som følge af EU-lovgivningen.

Så hvad mon der sker, næste gang en ulv, sjakal – eller for den sags skyld en af de mange løse hunde – kommer forbi folden, hvis der ikke er etableret sikker hegning eller indsat vogterhunde?

Man kan ikke sikre husdyrene på sigt, medmindre der etableres permanente afværgeforanstaltninger.

Jeg deler imidlertid Hvidtfeldts opfattelse af det problematiske i, at man som fåreavler ikke kan få erstatning for dyr taget af ulv, som er forsvundet helt fra folden.

Så meget større er min forundring over, at Danmarks Naturfredningsforening i Ulvegruppen ikke har mødt opbakning fra Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforenings forslag om ligesom i Sverige at anvende godkendte, specialtrænede "besigtigelseshunde", der jo med sikkerhed og omgående kan konstatere, om der har været ulv i folden, uanset om fåret er væk eller ej. Der findes faktisk allerede en sådan hund i Danmark.

Naturstyrelsen bør råde over sådanne hunde.

Tilsvarende er jeg stærkt forundret over det konstante fokus på det faktuelt forkerte budskab om, at ulvesikkert hegn ikke skulle virke.

Ikke mindst, fordi Landbrug & Fødevarer jo også var til stede på det møde i Ulvegruppen, hvor styrelsen gav en status.  

Og fordi styrelsen jo så sent som medio marts offentligt har oplyst, at hegn (uden fejl) faktisk virker effektivt.

Det er da glædeligt? En oplagt vej til at reducere risikoen for ulveangreb er derfor at udvide adgangen til at få støtte til hegn, hvor der enten har været angreb eller kan være en risiko for det.

Mangel på opbakning forundrer 
På ministerens ulvemøde i Holstebro, hvor Landbrug & Fødevarer også var til stede, foreslog Danmarks Naturfredningsforening, at alle, der ønsker det, skal tilbydes at have "akut-hegning" liggende.

Det er ekstremt simpelt og billigt og kan opsættes umiddelbart og virker typisk i to – tre uger. Tid nok til at finde langsigtede løsninger.

Det har jeg heller ikke hørt Landbrug & Fødevarer bakke op om.

Jeg er også dybt forundret over, at Danmarks Naturfredningsforening hidtil har stået alene med forslaget om, at forvaltningsplanens mulighed for at give støtte til erhvervelse af vogterhunde skal tages i anvendelse – de tilbagevendende angreb hos Storålam, hvor udfordringen er, at hegnene væltes af krondyr – viser med al tydelighed, at tiden er inde til at tilbyde det.

Og nej – så vil offentligheden ikke kunne færdes der. Det gør den praktisk taget heller ikke i dag. Og andre steder må man tage et valg.

Ifølge Hvidtfeldt vil ulve nu også udelukke naturpleje og derved være skyld i "en lavere biodiversitet".

Mit indtryk er omvendt, at mange ønsker, at man sikrer husdyrene, så afgræsning kan opretholdes, samtidig med at ulven er her.

Danmarks Naturfredningsforening spurgte derfor forleden Økologisk Landsforening, der jo har deres dyr på græs, og de peger netop på ønsket om en sameksistensstrategi, hvor afværgeforanstaltninger tages i anvendelse, frem for at udrydde ulven:

"Vi ser gerne, at man finder en sameksistensstrategi, hvad enten det handler om ulv, vildsvin, krondyr, gæs og så videre.

Den må både indeholde, at vi som landmænd må gøre brug af hegn og vogterhunde, hvis vi taler om ulv, men det er også nødvendigt at give adgang til at regulere bestandsstørrelserne, og en landmand skal have mulighed for at nedlægge ulve, der angriber deres flok.

Hvis vi skal have ulve i Danmark, så skal ulven opretholde sin naturlige frygt for mennesker og beboelser og her spiller adgangen til regulering ind".

Regulering efter tilladelse er positivt 
Man må have dyb respekt for Økologisk Landsforenings konstruktive tilgang rettet mod sameksistens.

I Danmarks Naturfredningsforening mener vi dog, at det er for tidligt at tale om at begrænse en bestand på én ulvefamilie og et single-dyr.

Og forvaltningsplanen giver allerede i dag mulighed for efter tilladelse at regulere ulve, der måtte trodse ulvesikker hegning. Det bakker Danmarks Naturfredningsforening fortsat op om.

Men er der fri adgang til dyrene, fordi hegnet ikke er sikret, er det jo ikke en problemulv. Så er det problem-forvaltning, som følge af mangelfulde afværgeforanstaltninger.

Og derfor bør den reviderede forvaltningsplan opprioritere både økonomisk og praktisk hjælp til hegning samt erhvervelse af vogterhunde.

Vi har møde i Ulvegruppen i april.

Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt en række konkrete forslag til opprioritering af afværgeforanstaltningerne, også før et angreb finder sted.

Vores håb er et konstruktivt og løsningsorienteret møde, der munder ud i konkrete anbefalinger.

Forrige artikel Professor: Sundhedsvidenskabens krise har rod i problematisk forskningskultur Professor: Sundhedsvidenskabens krise har rod i problematisk forskningskultur Næste artikel Danva: Miljøministre kunne have stoppet forurening af grundvand Danva: Miljøministre kunne have stoppet forurening af grundvand